Ugens bedste vinkøb

Vi har testet 27 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Indimellem har man en tendens til at glemme de ældre klassiske områder, som nærmest drukner i opmærksomheden som en række af de mange nye vinområder fra hele verden opnår. I denne uge var det to meget forskellige vine nemlig en Vinho Verde fra det nordlige Portugal. En spinkel og fin vin, i sin helt egen stil. Samt en moden Pomerol som viser den knivskarpe balance mellem det varme og det kølige man kan finde i det klassiske Bordeaux.

Kom til stor Spansk Vinfestival 14+15 september

Kom til stor Whisky & Rom festival 26+27 oktober

Divici Prosecco, Italien.

4 stjerner

Fersken i duften. Frugtig med en smule sødme i smagen. Abrikos, fersken og blomster. Meget ligefrem, simpel med en pæn mousse. 87

Alkoholprocent: 11

Set hos Irma på tilbud til 125 kr. for to styk

Charles Mignon Champagne Brut NV, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Fersken og citrus i næsen. Flot mousse og en smagsfuld vin med pæn intensitet. I smagen røde æbler, fersken og blomster. Pæn afslutning. Flot champagne til prisen. 90

Alkoholprocent: 12

Set hos Skjold Burne på tilbud til 200 kr.

Domaine Alary La Gerbaude Cotes du Rhone 2016, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Krydret i duft og smag. Pæn intensitet og masser af brombær, peber, tobak og strejf vanilje. Vellavet med en saftig krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos jyskvin.dk til 534 kr. for seks styk

Chateau La Truffe Pomerol 2007, Frankrig.

bedste-vin.png5 stjerner UGENS BEDSTE VIN

En flot moden Bordeaux med svampe, tobak, læder, modne bær og vanilje i smagen. Flot koncentration og intensitet. Ganske flot vin til prisen. 91

Alkoholprocent: 13

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 199 kr.

Fabio Oberto Barolo 2012, Italien.

5 stjerner

Sorte kirsebær i duften. Tanninrig og stram Barolo men med flot frugt, mørke krydderier, tobak, kamfer og vanilje i smagen. Klassisk i udtrykket med en flot afslutning. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos gallovini.dk til 199 kr.

The Cup & Rings Albarino 2015, Spanien.

5 stjerner GODT KØB

Fra Galicien med citrus i duften. Sprød og frisk vin med grønne æbler, limefrugt og blomsternoter i smagen. Vellavet vin med en pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 12,5

Set hos d-wine.dk til 594 kr. for seks styk

Montecappone Tabano Bianco Marche 2017, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Blend af forskellige lokale druer fra det østlige Italien. Tydeligt citruspræg i næsen. Anelse sødme i smagen med tropiske frugter, limefrugt og blomsternoter. En let, sprød og ganske fin vin. 89

Alkoholprocent: 12,5

Set hos AndrupVin.dk til 600 kr. for seks styk

Mount Riley Sauvignon Blanc 2017, New Zealand.

4 stjerner

Intense stikkelsbær i duften. Masser af grøn frugt i smagen pakket ind af en del syre, på kanten til at være for dominerende. Sprød og typisk vin fra Marlborough. Syrlig afslutning. 87

Alkoholprocent: 12,5

Set hos MENY, SPAR til 120 kr.

Norton Chardonnay Reserva 2017, Argentina.

4 stjerner

Fersken i duften. En fyldig vin med abrikos, fersken og ananasnoter. Anelse fadpræg men velintegreret. Pænt lavet med en krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY til 120 kr.

Canaja Villa Annaberta Rosata 2017, Italien.

3 stjerner

Diskret i næsen. Lette jordbærnoter i smagen med røde kirsebær og blomster. En let på kanten til spinkel rosé med en kort afslutning. 85

Alkoholprocent: 13

Set hos Superbrugsen til 279 kr. for seks styk

Radio Boca Tempranillo 2017, Spanien.

3 stjerner

Mørke krydrede toner i duften. Anelse syntetisk i smagen. Sorte bær, krydderier og let fadpræg. Meget simpel vin med en kort afslutning. 82

Alkoholprocent: 13

Set hos Fakta til 39 kr.

Errazuriz Family Collection Pinot Noir 2016, Chile.

4 stjerner

Jordbær i duften. En sprød og enkel pinot noir med røde bær, lette krydderier og strejf vanilje. Flot syre og friskhed. Pæn afslutning. Fire store stjerner. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinspecialisten til 450 kr. for seks styk

Terra Pura Cabernet Sauvignon 2017, Chile.

4 stjerner

Blomme i næsen. Pæn intensitet i smagen med solbær, tobak og vanilje. En simpel ligefrem vin uden de store dikkedarer, men som fungerer. Pæn afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 360 kr. for seks styk

Motorosso, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Fra Veneto. Frugtig og imødekommende. Ikke den store kompleksitet men er saftig med masser af røde bær og krydderier i smagen. En vin man ikke bør tænke for meget over men som bare glider ned. 88

Alkoholprocent: 12,5

Set hos propperiet.dk til 198 kr. for tre styk

Cascina D’Or Rosso 2015, Italien.

4 stjerner

Fra Piemonte på nebbiolo og cabernet sauvignon som de primære druer. Sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Pæn intensitet i smagen. Rimelig fyldig med en krydret afslutning. Fire pæne stjerner. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos cappavin.dk på tilbud til 99 kr.

Vin Nature a Butiner Beaujolais Villages 2016, Frankrig.

4 stjerner

Naturvin. Sorte bær i duften. Pæn koncentration og en frugtig vin med sorte kirsebær, animalske noter, lakrids, peber og violer i smagen. Saftig og imødekommende med en pæn krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 12,5

Set hos thewinecompany.dk til 450 kr. for seks styk

Femar Antico Ceppo Winemakers Blend 2016, Italien.

4 stjerner

Bagte sorte bær i duften. Fyldig og krydret vin med mørke bær, varme krydderier og vanilje. Simpel og ligefrem. Savner lidt mere i syren og dermed friskheden. Krydret afslutning. 86

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY på tilbud til 50 kr.

La Mascota Cabernet Sauvignon 2016, Argentina.

5 stjerner GODT KØB

Mørke solbær i duften. Fyldig og vellavet vin med solbær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Ikke så dyb men flot frugt og afslutning. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Kvickly på tilbud til 49 kr.

Domaine Mur Ium Cuvee Niels Oscar 2016, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Syrah og grenache fra det sydlige Frankrig. Masser af bær og krydderier i duften. Vellavet fyldig vin med sorte bær, tobak, timian og vanilje. Rigtig krydderbombe velegnet til grillmaden. Pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos Holte vinlager til 495 kr. for seks styk

Tenuta del Principe ’Larone 2015, Italien

3 stjerner

Sangiovese. Sort og mørke krydderier i duften. Sødmefuld i smagen med bagte krydderier, overmoden frugt og vanilje. Saner elegancen og friskheden. For tung og kluntet. Varm sødlig afslutning. 85

Alkoholprocent: 15

Set hos AndrupVin.dk til 714 kr. for seks styk

Aranleon El Arbol 2016, Spanien.

4 stjerner

Tempranillo fra Valencia. Anelse parfumeret i duften. Violer, sorte bær, krydderier, tobak, lakrids og vanilje i smagen. Alkoholen lidt brændende og jeg savner lidt mere friskhed i vinen. Tørt tanninbid i afslutningen. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos koegevinhandel.dk til 1284 kr. for tolv styk

Kaiken Pinot Noir 2016, Argentina.

4 stjerner

Mørk og meget syrlig. Mørke kirsebær, peber og forholdsvis kraftig i stilen. Savner lidt elegancen. Krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinoble på tilbud til 99 kr.

Nittnaus Grüner Veltliner 2017, Østrig.

4 stjerner

Grønne æbler i duften. En sprød, syrlig vin med citrus, æbler, græs og blomsternoter. Pænt lavet men ikke så dyb. Sprød afslutning. 88

Alkoholprocent: 12

Set hos MENY på tilbud til 150 kr. for to styk

Reguengo de Melgaco Alvarinho 2017, Portugal.

bedste-koeb.png5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Citrus og grønne æbler i smagen. En flot og velbalanceret Vinho Verde med en flot fyldig smag. Sprød lang afslutning. Fremragende køb! 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos thewinecompany.dk til 570 kr. for seks styk

Pipoli 2017, Italien.

4 stjerner

Vin på greco og fiano fra det sydlige Italien. Melon i duft og smag. En frugtig ligefrem vin med pæn koncentration og en frisk afslutning. 87

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Føtex til 120 kr. for to styk

Domaine Guerrin Macon-Vergisson Les Rochers 2017, Frankrig.

4 stjerner

Chardonnay fra det sydlige Bourgogne. Fersken i duften. Pænt balanceret vin med lette abrikos, fersken og krydderier i smagen. Pæn lang afslutning. Pæn vin til prisen. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos vin-kompagniet.dk til 139 kr.

Louis Bernard Cotes du Rhone Blanc 2017, Italien.

3 stjerner

Melon i duften. Fyldig hvidvin med tropiske noter og krydderier i smagen. Lidt kort og bitter i afslutningen. 86

Alkoholprocent: 13

Set hos Bilka til 90 kr. for to styk

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

dvg 13 forside.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 92 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen