Ugens bedste vinkøb

Vi har testet 26 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Der var rigtig mange gode køb i ugens vintest – og vine med store forskelle. Der var både gode vine i den lette og mere kraftige stil. Hvide og røde. Bedste køb blev en saftig, yderst vellavet Cotes du Rhone, mens en spansk vin fra Ribera del Duero var ugens bedste.

De anmeldte vine er fordelt for hver kategori de tilhører. Udsalgspriserne kan varierer i forhold til hvornår de er på tilbud.

Kom til Tysk vinfestival 23 maj

Kom til stor Gin & Cocktail festival 24+25 maj

Castano GSM 2016, Spanien.

4 stjerner

Monastrell, syrah og grenache fra Yecla i det østspanske. Intense bærnoter i duften. Simpel krydret vin med røde bær, bagte krydderier og strejf vanilje i smagen. Alkoholen lidt brændende, pæn længde. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos Bilka til 49 kr. tilbudspris

The Guv’nor.

4 stjerner

En saftig rimelig fyldig vin. Vellavet med masser af sorte bær og krydderier i smagen. Simpel men fungerer pænt. Krydret afslutning. Fire pæne stjerner. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbrugsen til 39 kr. tilbudspris

Chateau la Bastide Optimee 2015, Frankrig.

4 stjerner

Syrah med lidt grenache fra Corbieres. Mørk krydret i duft og smag. Brombær, lakrids, peber og vanilje. Varmt udtryk men vellavet vin. Saftig afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Holte vinlager til 120 kr. tilbudspris

Domaine du Seminaire Cotes du Rhone Villages Valreas 2017, Frankrig

. 4 stjerner

Lys og frugtig i duften. Røde bærnoter, krydderier, peber i smagen. En saftig flot Rhone vin med en pæn krydret afslutning. Ikke voldsom dyb men imødekommende. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinspecialisten til 85 kr. tilbudspris

Chateau de Marsan 2016, Frankrig.

4 stjerner

Fra Bordeaux på primært merlot. Klassisk solbærnæse. Medium koncentration og røde bær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Anelse urtet med en lidt kort afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY til 67 kr. tilbudspris

Rosveglio 72100 Negroamaro 2016, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Tætte mørke bær i duften. Animalsk i udtrykket med sorte bær, krydderier, violer og vanilje. Ganske flot balance og længde. En spændende vellavet vin som formår at holde balancen med den intense frugt. 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos AndrupVin.dk til 79 kr. tilbudspris

Ponte Lungo Mio Silenzio 2017, Italien.

3 stjerner

Frugtig i næsen. Pæn fyldig vin med masser af sorte bær og kryddernoter. Syren lidt stikkende. Simpel vin med en mellemlang afslutning. Savner karakter. 85

Alkoholprocent: 14

Set hos gallovini.dk til 59 kr. tilbudspris

Milianti Aglianico Beneventano 2017, Italien.

5 stjerner GODT KØB

En fyldig imødekommende vin med masser af intense bærnoter, krydderier og vanilje i smagen. Let tørre tanniner og en spændende vellavet vin. Ikke voldsom dyb men fungerer flot. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Skjold Burne til 60 kr. tilbudspris

Luna Beberide Finca la Cuesta 2015, Spanien.

4 stjerner

Mencia fra Bierzo. Lette røde bærnoter i duften. Animalske noter, kirsebær, kirsebærsten, violer og peber i smagen. Lidt spinkel i smagen med et tørt tanninbid. Mellemlang afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos theis-vine.dk til 110 kr. tilbudspris

Vina Sastre Crianza 2016, Spanien.

bedste-vin.png5 stjerner UGENS BEDSTE VIN

Flot koncentreret vin fra Ribera del Duero. Masser af mørke bærnoter, tobak, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret og elegant i udtrykket hvilket afspejler årgangen flot. Krydret lang afslutning. 92

Alkoholprocent: 14,5

Set hos d-wine.dk til 149 kr. tilbudspris

OPI Barrel Selection Cabernet 2018, Portugal.

3 stjerner

Diskret i næsen. Simpel frugtig i udtrykket med mørke bær, krydderier og strejf vanilje. En del tørhed og bitterhed i smagen hvilket ikke klæder vinen. 84

Alkoholprocent: 13

Set hos dagli’Brugsen til 43 kr. tilbudspris

Borgianni Chianti 2016, Italien.

3 stjerner

Lette kirsebærnoter i duften. Spinkel i udtrykket med røde kirsebær, tobak og lette krydderier. Pæn syre men savner mere i frugten. Mellemlang afslutning. 86

Alkoholprocent: 13

Set hos jyskvin.dk til 89 kr. tilbudspris

D’Arenberg The Hermit Crap 2017, Australien.

5 stjerner GODT KØB

Viognier og marsanne fra McLaren Vale. Citrus og blomster i duften. En let krydret og blomstret vin med citrus, melon og licchi i smagen. Sprød og vellavet med en frugtig afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 100 kr. tilbudspris

Santa Rita 120 Chardonnay 2018, Chile.

3 stjerner

En meget let chardonnay med fersken, melon og limefrugt i smagen. Lav intensitet og noget kort. Savner mere frugt! 84

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY, Spar til 60 kr.

Spier Private Collection Chardonnay 2017, Sydafrika.

5 stjerner GODT KØB

Fersken og vanilje i næsen. En del fadpræg og en fyldig vin med abrikos, tropisk frugt og masser af vanilje i smagen. Velbalanceret med en ganske flot længde. Flot køb! 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Kvickly til 59 kr. tilbudspris

Markus Molitor Haus Klosterberg 2017, Tyskland.

5 stjerner GODT KØB

Frugtig klassisk tør riesling i udtrykket. Grønne æbler, citrus og blomsternoter. Vellavet og imødekommende. Pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 11,5

Set hos suenson.dk til 99 kr. tilbudspris (1 liter)

Espelt Escuturit Cava Brut Reserva, Spanien.

5 stjerner GODT KØB

Flot og frugtig cava med en pæn dybde. Flot mousse og i smagen fersken, blomster og limefrugt. Pæn længde. 89

Alkoholprocent: 11,5

Set hos winepoint.dk til 98 kr. tilbudspris

Giordano Rosé Spumante, Italien.

4 stjerner

Meget lys rosé med lette jordbærnoter i duften. Aggressiv mousse med fersken og citrusnoter. Anelse sødme i afslutningen. Simpel men velegnet til aperitif. 86

Alkoholprocent: 12

Set hos Irma til 50 kr. tilbudspris

Marques di Riscal White 2017, Spanien.

4 stjerner

Fra Rueda på verdejo druen. En frugtig meget ligefrem vin med masser af melon, citrus og blomsternoter. Vellavet med en pæn syre og afslutning. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY til 70 kr. tilbudspris

Chateau Pigoudet Rosé 2018, Frankrig,

5 stjerner GODT KØB

Masser af jordbær i duften. En lys vellavet vin fra Provence med røde bær, citrus og lette blomsternoter. Vellavet og en pæn frugtig afslutning. 89

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY til 100 kr. tilbudspris

Domaine de la Cras Bourgogne 2017, Frankrig.

5 stjerner

Fra Coteaux de Dijon lavet af Marc Soyard fra Domaine Bizot. Intenst frugtig i næsen og smag. Røde kirsebær, blodappelsin, violer og lette krydderier. Blød og frugtig i udtrykket med en pæn afslutning. Ikke voldsom dyb men meget imødekommende. 90

Alkoholprocent: 11,5

Set hos domainebrandis.dk til 199 kr.

Domaine de la Metairie d’Alon Chardonnay 2016, Frankrig.

5 stjerner

En fyldig fadlagret chardonnay fra det sydlige Frankrig i højderne op ad Pyrenæerne i Limoux.  Masser af intensitet i duften med abrikos og fadnoter. Mineralsk i smagen med fersken, tropisk frugt og vanilje. Flot balanceret og husets burgundiske aner fornægtes ikke. En flot og spændende vin. 91

Alkoholprocent: 13,5

Set hos propperiet.dk til 140 kr. tilbudspris

Valle Reale Trebbiano d’Abruzzo 2017, Italien.

4 stjerner

Citrus i næsen. En frisk vin med lette nøddenoter, melon, licchi og krydderier i smagen. Pænt balanceret og især syren står flot. Lang sprød afslutning. 89

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Vinoble til 149 kr.

Cesari Bosan Ripasso 2015, Italien.

5 stjerner

Intense kirsebærnoter i duften. Masser af ripasso karakter med tørrede frugt noter, krydderier, tobak og vanilje. Velbalanceret og en lang krydret afslutning. 92

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY til 150 kr. tilbudspris

I Custodi Pistus Etna Rosso 2016, Italien.

5 stjerner

Lys og saftig vin med jordbær, hindbær og et krydret udtryk i smagen. Tørt tanninbid og et mineralsk udtryk i eftersmagen. Spændende vellavet vin med en flot afslutning. 91

Alkoholprocent: 13

Set hos dvin.dk til 160 kr. tilbudspris

Domaine du Cristia Cotes du Rhone VV Les Garriques 2017, Frankrig.

bedste-koeb.png5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Krydret og let parfumeret i næsen. Brombær, violer, tobak, peber i smagen. En yderst vellavet saftig vin i udtrykket. Krydret lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos thewinecompany.dk til 99 kr. tilbudspris

 

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

forside dvg april 19.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

Kom til Tysk vinfestival 23 maj

Kom til stor Gin & Cocktail festival 24+25 maj

1 kommentar
Vis kommentarer