Ugens bedste vinkøb

Vi har testet 30 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Følg Vin

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Rødvine

Eclipse Old Vine Zinfandel 2019, Californien.

  5 stjerner. GODT KØB

Strammet op og rolig i næsen, kommer ikke lige springende. Rolig i munden, med god struktur og en herlig dybde i frugten. Stor fylde, flot moden frugt og afstemte tanniner. 90

Alkoholprocent: 15%

Set hos Kjær & Sommerfeldt til 89 kr. Tilbudspris

 

Barocco Primitivo 2020, Italien. 

4 stjerner.

Krydret og sødmefuld i duften. Solmodne blommer, varme krydderier og strejf vanilje. Pænt lavet med en fin afslutning. Anelse restsødme også i smagen. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Koegevinhandel.dk til 75 kr. Tilbudspris

 

Camparo Langhe Rosso 2019, Italien. 

5 stjerner. GODT KØB

Let og frugtigt udtryk. Imødekommende med masser af røde bær og lyse krydderier i smagen. Pæn balance og fin sprød afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Skjold Burne til 90 kr. Tilbudspris

 

Cellier des Princes Hauts des Coteaux Chateauneuf du Pape 2016, Frankrig. 

5 stjerner.

Moden lidt svampet næse. Pæn intensitet med masser af brombær, sort peber, tobak og krydderier i smagen. En kraftig, ganske moden neuf, vellavet med en fin afslutning. 91

Alkoholprocent: 15,5% 

Set hos Winefriends til 299 kr. tilbudspris

 

Villa Annaberta Jairo Vino Rosso 2019, Italien.

  4 stjerner.

Simpel frugtig vin med noget restsødme i smagen. Røde kirsebær, solmodne jordbær og lette krydderier. Fin lille vin. 87

Alkoholprocent: 13%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 34 kr. Tilbudspris

 

Cune Reserva 2017, Spanien. 

5 stjerner.

Ærkeklassisk Rioja med brombær, mocca, tobak og ikke mindst masser af vanilje i smagen. Fadtung men balanceret for denne stil. Intens i smagen med en fin lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos AMKA til 140 kr. Tilbudspris

 

Y. Amirault Bourgueil Le Grand Clos 2020, Frankrig. 

5 stjerner.

Cabernet franc fra enkelt mark i Loiredalen. Let urtet næse med en fin elegant smag af boysenbær, urter, vilde krydderier og strejf vanilje. Noget stringent og lidt tør i afslutningne, men en spændende vin. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos Bichel til 175 kr. Tilbudspris

 

Vina Sastre Crianza 2018, Spanien. 

5 stjerner.

Flot klassisk crianza fra Ribera del Duero. Masser af brombær, mocca, tobak og vanilje i smagen. Velbalanceret med en flot koncentration og bløde fine tanniner. Lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos D-Wine til 185 kr. Tilbudspris

 

Dosterras Vermell 2016, Spanien.

  5 stjerner. GODT KØB

Fra Montsant på grenache, syrah og en række andre druer. Flot koncentration med et køligt udtryk af sort ebær, animalske noter, mocca og strejf vanilje. Flot balance med en lang saftig afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 94 kr. Tilbudspris

El Hombre Tempranillo 2020, Spanien. 

4 stjerner.

Medium koncentration. Frugtig meget ligefrem frem landlig vin i udtrykket med masser af sorte bær, krydderier og en lidt tør bitter afslutning. 88

Alkoholprocent: 14%

Set hos Husted Vin til 116 kr. Tilbudspris

 

Clos St. Antonin Cotes du Rhone 2019, Frankrig. 

5 stjerner. GODT KØB

Flot intens duft af røde bær. Pæn koncentration med masser af bærintensitet, tobak og peber i smagen. Alkoholen lidt anmassende, men derudover en ganske flot og saftig Rhône. 89

Alkoholprocent: 15%

Set hos Jysk Vin til 100 kr. Tilbudspris

 

Brunello di Montalcino Riserva DOCG 2016, Italien. 

5 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

Flot elegant og yderst vellavet vin. Masser af sorte kirsebær, tobak, krydderier og strejf vanilje. Kompleks med en flot lang afslutning. 2016 er et forrygende år og også for Riserva vinene som netop er frigivet. 94

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Quist Wine til 795 kr.

 

Collemassari Rosso Riserva 2017, Italien. 

5 stjerner.

Sangiovese fra Montecucco i Toscana. En flot og imødekommende vin med masser af sorte bær, tobak, lakrids og vanilje i smagen. Flot balanceret og i stilen som en mini Brunello. Lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Otto Suenson til 149 kr. Tilbudspris

Allegrini Belpasso 2019, Italien. 

4 stjerner.

Krydret næse. Fra delvist tørrede druer med sorte kirsebær, tobak, krydderier i smagen. Pæn balance omend ikke speceilt dyb. Fin krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos MENY til 100 kr. Tilbudspris

 

Gazur 2019, Spanien. 

4 stjerner.

En let frugtig Ribera del Duero i den unge stil med masser af bærnoter, krydderier og lette mocca noter. Pænt lavet omend den også fremstår lidt simpel. 87

Alkoholprocent: 14%

Set hos Philipson Wine til 70 kr. Tilbudspris

 

Trentanni Rosso 2019, Italien. 

4 stjerner.

Merlot og sangiovese fra Umbrien. Pæn koncentration med let tørt bid med bitre syltede kirsebær, lakrids, tobak og vanilje i smagen. Anelse rustik i udtrykket med en krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14%

Set hos Holte Vinlager til 139 kr. Tilbudspris

 

 

Rosévine

Vaccaro Liddali Rosato di Nero D’Avola 2020, Italien. 

3 stjerner.

Tør lidt bitter i udtrykket med kirsebærnoter og krydderier. Lidt kort i smagen og jeg savner mere friskhed. 85

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Vinnu.dk til 90 kr. Tilbudspris

 

Mirabeau Belle Année Rosé 2021, Frankrig. 

4 stjerner.

En let simpel rosé med jordbær og hindbær noter i smagen. Let bitterhed i smagen og anelse spinkel. Men det der er frungerer pænt. Frugtig afslutning. 87

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Philipson Wine til 60 kr. Tilbudspris

 

Vina Esmeralda Rosé 2020, Italien.

  3 stjerner.

Meget frugtig og ligefrem. Jordbær, ribs, hindbærnoter i smagen. Nærmest som saftevand med alkohol. Simpel men imødekommende. 85

Alkoholprocent: 13%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 47 kr. Tilbudspris

 

Cave Les Vignerons de Tavel Cuveé Royale Rose 2021, Frankrig. 

5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

Masser af jordbærnoter i duften. Mørk og intens i smagen meget frugtig og velbalanceret. Lang vedvarende eftersmag. Atypisk rosé i den kalret kraftigere ende og som bør nydes til mad. 91

Alkoholprocent: 14,5% 

Set hos AndrupVin til 99 kr. tilbudspris

Plantaranas Organic Bobal 2020, Spanien.

  4 stjerner.

En let frugtig og ligefrem rosé med lyse hindbærnoter, blomster og limefrugt. Pænt balanceret med en fin frugtig afslutning. 88

Alkoholprocent: 13%

Set hos Sprit & Co til 80 kr. Tilbudspris

 

 

Mousserende

Mandois Champaigne VV Victor Brut 2012, Frankrig. 

5 stjerner.

Let fersken i næsen. En frisk og vellavet vin med flot mousse og fine frugtige noter bagved. Elegant og ganske kompleks med en flot lang afslutning. 93

Alkoholprocent: 12% 

Set hos Theis Vine til 400 kr. tilbudspris

 

 

Hvidvine

André Hartmann Alsace Riesling 2020, Frankrig. 

4 stjerner.

Gule æbler i duften. En vellavet ligefrem riesling med æbler, lime, blomsternoter og krydderier i smagen. Medium intensitet. Savner lidt i længden. 87

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Kulturvin til 88 kr. Tilbudspris

 

Corte Aurelio Bianco Terre Siciliane 2020, Italien.

  2 stjerner.

Citrus og hvide blomster i duften. Anelse vandig i smagen og jeg savner syren. Kort smag. 82

Alkoholprocent: 12%

Set hos Lidl til 39 kr. Tilbudspris

 

Pauly Generations 2021, Tyskland. 

4 stjerner.

Sprød og klassisk Mosel riesling, slank med let frugtsødme, æbler, citrus og blomster. Flot balance og en pæn sprød afslutning. 89

Alkoholprocent: 10,5%

Set hos Supervin til 130 kr. Tilbudspris

 

Sohm & Kracher Lion Grüner Veltliner 2020, Østrig. 

5 stjerner.

Pæn fylde og intensitet i smagen med hvid peber, gule æbler og citrus. Flot balance og en fin længde. Ganske habil og klassisk vin. 90

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Laudrup Vin til 129 kr. Tilbudspris

 

Domaine Les Fumées Blanches Sauvignon Blanc 2021, Frankrig. 

4 stjerner.

Stikkelsbær i duften. En fydlig og intens vin fra det sydlige Frankrig med let urtede noter, grønne bær og citrus. Pæn sprød afslutning men savner lidt længde. 88

Alkoholprocent: 12%

Set hos Udvalgte MENY, Kvickly, SuperBrugsen til 99 kr. Tilbudspris

 

Era Grüner Veltliner 2021, Østrig. 

4 stjerner.

Simpel meget frugtig med gule æbler, citrsu og blomsternoter i smagen. Medium koncentration men savner lidt mere længde i smagen. 87

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Irma til 50 kr. Tilbudspris

Domaine Zind Humbrecht Riesling Roche Roulée 2020, Frankrig. 

5 stjerner.

Fyldig og intens riesling med masser af gule æbler, citrus, blomster og krydderier i smagen. Yderst velbalanceret med en lang vedvarende afslutning. 92

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Erik Sørensen Vin til 200 kr. Tilbudspris

 

Sommerau Riesling Trocken 2021, Tyskland. 

4 stjerner.

Slank, frugtig og sprød riesling meget imødekommende og ligefrem. Fine grønne æble noter, høj syre og en pæn sprød afslutning. 88

Alkoholprocent: 11,5%

Set hos Mr. Ruby til 75 kr. Tilbudspris

 

 

Vin og spiritus festivaler i 2022 i Pressen

Spansk Vinfestival 16+17 september 2022 - klik her

Whisky & Rom festival 28+29 oktober 2022 - klik her

Franske vindage 3+4 marts 2023

Italiensk Vinfestival 2023 - datoer følger

Køb billetter nu - klik her.

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky&. Han driver endvidere Spritnyt.com samt holder en række foredrag og underviser i vin. Medarrangør af en række vin og spiritusfestivaler i Politikens Hus.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

VinGuiden 2021

468 sider og mere end 3000 anmeldelser af vine til salg i Danmark. Kun 129.95 kr. Købes i MENY eller hos boghandlerne.