Annonce:
Annonce:

Ugens bedste vinkøb

Vi har testet 31 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Annonce:
Følg Vin

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Rødvine

Passomastro Appassimento Rosso Veneto 2020, Italien. 

4 stjerner.

Vin lavet på delvist tørrede druer. Syltede bærnoter. Masser af sveskepræg, varme bagte krydderier og strejf vanilje. Lidt tung og meget kraftig. 86

Alkoholprocent: 15%

Set hos Lidl til 49 kr. tilbudspris

 

Alamos Cabernet Sauvignon 2018, Argentina.

  4 stjerner.

Krydret næse og en simpel men vellavet vin. Medium koncentration med lette solbær, tobak og vaniljenoter. Bløde runde tanniner og en fin krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Philipson Wine til 60 kr. tilbudspris

 

Maison de Chêne Grenache/Syrah 2021, Frankrig. 

4 stjerner.

Simpel rødt frugtet vin med solmodne bær, varme krydderier og strejf vanilje. Bløde tanniner og meget umiddelbar med en fin krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Bilka til 60 kr. tilbudspris

 

Chateau Haut-Sarpe Saint Emilion Grand Cru 2017, Frankrig. 

4 stjerner.

Meget moden, alderen taget i betragtning. En flot koncentration med blåbær, tobak og vanilje i smagen. Anelse tørhed i eftersmagen, men en fin klassisk højrebreds Bordeaux. 90

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Bichel til 275 kr. tilbudspris

 

Lopez Cristobal La Colorada 2019, Spanien. 

5 stjerner.

Fra Ribera del Duero. Klassisk Crianza stil med masser af brombær, mocca, krydderier samt kokosnoter fra de 12 mdr. på franske og amerikanske fade. En moderne intens vin, velbalanceret med en flot afslutning. 91

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Supervin til 160 kr. tilbudspris

 

G.D. Vajra Barbera d’Alba 2021, Italien. 

5 stjerner.

Klassisk syrerig barbera med masser af lidt umoden blomme, urter, lakrids med et havsaltet stejf i smagen. Saftig og vellavet vin fra Vajra Familien, som sjældent gør noget forkert 90.

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Vinspecialisten til 149 kr. tilbudspris

Weingut Konstanzer Spätburgunder vom Vulkan 2019, Tyskland. 

4 stjerner.

Røde bær i duften. Ribs, jordbær og urtede noter i smagen. Spinkel og meget syrerrig. Lidt kort afslutning. 87

Alkoholprocent: 13%

Set hos AMKA til 95 kr. tilbudspris

 

Umberto Cesari Laurento Sangiovese Riserva 2019, Italien. 

5 stjerner. GODT KØB

Flot saftigt udtryk med blommenoter i dufte og i smagen masser af syltede kirsebær og krydderier. Flot balance og en fin længde. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos Kjær & Sommerfeldt til 89 kr. tilbudspris

 

Valenciso Cemento 2018, Spanien. 

5 stjerner.

Vin på tempranillo fra Rioja men fermenteret og modnet på cementtanke og har altså ingen fad, hvilket ikke er ofte man støder på i Rioja. Blød, rund med flotte sorte bærnoter, krydderier og let urtet præg. Flot koncentration og en flot lang afslutning. En spændende vin som får en stor anbefaling med. 92

Alkoholprocent: 14%

Set hos Vinmonopolet til 200 kr. tilbudspris

 

Dona Julieta Reserve 2020, Portugal. 

5 stjerner. GODT KØB

Blend fra Alentejano. Flot koncentration og en fin balance, som der ikke kan sættes en finger på. Masser af spændende smage domineret af sorte bær, lette urter og krydderier. En pæn fyldig vin til en fin pris. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos Nordjysk Vinimport til 81 kr. tilbudspris

 

Dream Pinot Noir 2020, Moldova.

  3 stjerner.

Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed. 83

Alkoholprocent: 13%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 34 kr. tilbudspris

 

Moraleja Syrah 2021, Spanien. 

4 stjerner.

En saftig meget ligefrem vin med sorte bær, varme sødmefulde krydderier og strejf vanilje i smagen. Anelse tørhed og en del frugtsødme i eftersmagen. 85

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. tilbudspris

 

Tarapaca Pinot Noir Reserva 2021, Chile. 

3 stjerner.

Spinbkel, lys og noget urtet i udtrykket. Pænt balanceret med syre og fad, med virker ikke som den fenoliske (smagsmæssige) modning er helt til stede. Mellemlang sprød afslutning. 85

Alkoholprocent: 13%

Set hos Skjold Burne til 67 kr. tilbudspris

Baron de Ley Finca Monasterio 2019, Spanien. 

5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

En fyldig krydret Rioja med masser af sorte bærnoter og en del fad. Mere moderne i udtrykket, men der er en del tannin i afslutningen. Kan derfor med fordel dekanteres. Intens spændende vin. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos Føtex til 119 kr. tilbudspris

 

Chateau d’Escurac 2012, Frankrig.

  4 stjerner.

Klassisk moden Medoc med svampede noter i duften. Masser af tobak, champignon, krydderier, syltede kirsebær og vanilje. Spændende moden vin til en fornuftig pris. Lidt tør i afslutningen dog. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Baltzersenvin.dk til 135 kr. tilbudspris

 

Ruffino Chianti 2021, Italien. 

3 stjerner.

En let og lidt spinkel vin med røde lidt umoden kirsebærnoter, urter og krydderier. Tør og noget bitter. 83

Alkoholprocent: 13%

Set hos Udvalgte MENY, Kvickly, Superbrugsen til 69 kr. tilbudspris

 

Annonce:

Chateau Bardoulet Saint Emilion Grand Cru 2016, Frankrig. 

5 stjerner.  GODT KØB

Flot koncentration og pæne svampede noter i duften. Blomme, tobak, svampe og vanilje i smagen. En fin klassisk Bordeaux til prisen. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos MENY til 100 kr. tilbudspris

L’idiot Merlot 2021, Frankrig. 

4 stjerner.

Fyldig og frugtig merlot fra det sydvestlige Frankrig med masser af brombær, mocca, tobak og vanilje i smagen. Flot balance med bløde tanniner om end en smule tørhed i afslutningen. 89

Alkoholprocent: 13%

Set hos Husted Vine til 149 kr. tilbudspris

 

Domaine Vial-Magnéres Collioure Rouge 2020, Frankrig. 

4 stjerner.

Klassisk blend fra Sydfrankrig domineret af grenache. Rigtig krydderbamse med masser af solmoden frugt og varme krydderier. Pæn koncentration men noget tør i eftersmagen. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Otto Suenson til 149 kr. tilbudspris

 

Mourchon Chateauneuf-du-Pape 2019, Frankrig.

  5 stjerner.

Masseraf røde bær i duften. Fyldig kraftig vin med uden at være tung. Sorte bær, peber, vilde krydderier. Lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 15%

Set hos Erik Sørensen Vin til 275 kr. tilbudspris

Fanti Sassomagno Rosso 2019, Italien. 

4 stjerner.

Blend fra Toscana med en flot koncentration. Masser af blomme, lakrids og vanilje i smagen. Lidt hård i afslutningen men derudover en ganske fin vin. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Sprit & Co til 120 kr. tilbudspris

 

Conte Zardi Caveja Sangiovese Rubicone 2019, Italien. 

5 stjerner.  GODT KØB

Fyldig krydret vin meget intens i smagen med kirsebær, rødt kød, urter og vilde krydderier. En spændende vellavet vin med en lang krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 15%

Set hos AndrupVin til 85 kr. tilbudspris

 

 

Mousserende

Recoda Cava Semi Seco NV, Spanien. 

3 stjerner.

Meget simpel med aggressive bobler og en meget let frugt bagved med fersken og citrus. Kort i smagen. 84

Alkoholprocent: 11,5%

Set hos Coop365 til 39 kr. tilbudspris

 

 

Hvidvine

Fattoria di Poggiopiano Galardi RosaÉ 2020, Italien.

  4 stjerner.

Rosé på sangiovese fra Toscana. Diskret i næsen og let bitterhed i smagen med røde kirsebær, melon og limefrugt. En vin der bør nydes snart da den ikke har strukturen til meget længere modning. Fin frugt og rimelig længde. 87

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 75 kr. tilbudspris

 

Escorihuela Gascon Sauvignon Blanc 2021, Argentina. 

4 stjerner.

Lette stikkelsbærnoter i duften. Medium koncentration med lyse bær, citrus og blomstrede noter i smagen. Ikke specielt intens og lang i smagen. 87

Alkoholprocent: 13%

Set hos Irma til 65 kr. tilbudspris

 

Montgras De Vine Sauvignon Blanc 2022, Chile. 

5 stjerner. GODT KØB

Græs og hyldeblomst i duften. Slank i udtrykket med en fin intensitet af citrus, stikkelsbær og blomster i smagen. Pæn balance og sprød afslutning. 88

Alkoholprocent: 13%

Set hos Føtex, Bilka til 50 kr. tilbudspris

 

Fournier Touraine Sauvignon Blanc 2021, Frankrig. 

4 stjerner.

Masser af stikkelsbær i næsen. Pæn sprød og ligefrem Loire vin med en medium koncentration og intensitet. Pæn frugt og en fin afslutning. 88

Alkoholprocent: 13%

Set hos Netto til 79 kr. tilbudspris

 

Shaw + Smith M3 Chardonnay 2020, Australien. 

6 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

Yderst flot og elegant chardonnay fra det køligere Adelaide Hills. Mineralsk med fersken, citrus og toastnoter. Yderst flot fadintegration og et meget elegant nærmest burgundisk udtryk. Flot lang afslutning. Klar anbefaling. 94

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Laudrup Vin til 249 kr. tilbudspris

Hanewald-Schwerdt Herrenmorgen 2019, Tyskland. 

5 stjerner.

Flot intens riesling næse. Masser af fylde med røde æbler, flint, blomster og citrus i smagen. Flot dybde og længde. Ganske vellavet flot vin. 91

Alkoholprocent: 13%

Set hos Mr. Ruby til 199 kr. tilbudspris

 

Michel Achkarren Weisser Burgunder 2021, Tyskland. 

4 stjerner.

Melon i duften. Pæn frugtigt udtryk med hvide ferskner og citrus i smagen. Ikke megen dybde men det der er fungerer. 88

Alkoholprocent: 13%

Set hos Jysk Vin til 125 kr. tilbudspris

 

Andet

Dow’s Quinta do Bomfim Vintage Port 2020, Portugal. 

5 stjerner.

Primært Touriga Nacional og Touriga Franc. En meget ung vin med en flot koncentration men samtidig meget elegant. Masser af blommer, mørke krydderier pakket ind af en flot syre. Vellavet med en lang vinøs afslutning. En del tannin fornemmes så kan med fordel gemmes en del år før den nydes. 93

Alkoholprocent: 20%

Set hos thewinecompany.dk til 275 kr. tilbudspris

 

 

Vin og spiritus festivaler i 2022 i Pressen

Whisky & Rom festival 28+29 oktober 2022 - klik her

Franske vindage 3+4 marts 2023

Italiensk Vinfestival 2023 - datoer følger

Spansk Vinfestival 2023 - datoer følger

Køb billetter nu - klik her.

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky&. Han driver endvidere Spritnyt.com samt holder en række foredrag og underviser i vin. Medarrangør af en række vin og spiritusfestivaler i Politikens Hus.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

VinGuiden 2021

468 sider og mere end 3000 anmeldelser af vine til salg i Danmark. Kun 129.95 kr. Købes i MENY eller hos boghandlerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: