Weekendens bedste vine

De bedste spanske messevine. Vi har testet 25 vine i denne uge som deltager på den spanske vinfestival

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere. Nyt nummer på gaden nu.

Spanien har gennem de seneste år udviklet sig til at være et af Europas mest spændende vinlande og er i volumen det tredje mest foretrukne vinland blandt danskerne. Alt i alt er der 67 klassificerede områder i Spanien og mange nye spændende vine er på vej frem. Bl.a. de kraftige vine fra Toro og de mere elegante vine på mencia druen fra Bierzo i det nordvestlige Spanien. I Navarra er det de lidt køligere vine i stilen og på den hvide side er områderne i Galicien og Rueda ved at vinde indpas. I forbindelse med den store Spanske vinmesse i Pressen d. 23 og 24. september har vi testet importørernes egne favoritter og selvom prisniveauet ikke er lavt er kvaliteten utrolig høj.

Udover stjerner er der også i denne test givet point efter 100 point skalaen.

 

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

 

 

Monteabellon 14 meses 2013, Ribera del Duero. 4 stjerner.

Masser af mørke bær i duften. Ikke nær så koncentreret som tidligere år, men 2013 var en svært år i Ribera del Duero. Brombær, kaffe, chokolade og vanilje. Velbalanceret med jeg savner lidt mere dybde. Mellemlang i eftersmagen. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 129 kr.

 

 

Mar de Frades Albarino 2015, Rias Baixas. 5 stjerner. GODT KØB

En slank lys vin fra Galicien. Citrus og græsnoter i duften. I smagen fersken, limefrugt, masser af mineralitet med en let blomstret afslutning. Flot balanceret og meget stringent i sit udtryk. Medium fylde med en forholdsvis lang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 12,5

Set hos MENY til 100 kr.

 

 

Vizcarra senda del oro 2014, Ribera del Duero. 4 stjerner.

Ung tempranillo med 6 mdr. på fad. Intense bærnoter i duften. Pæn fylde med brombær, kaffe, krydderier og strejf af vanilje. En anelse bittert tanninbid i afslutningen, men en behagelig vin til at nyde nu og de næste år. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos thewinecompany.dk til 514 kr. for seks styk

 

 

Guindalera Calvente 2011, Grenada. 5 stjerner. GODT KØB

Blend af flere druer og lagret på både franske og amerikanske fade. Intense peber toner i duften. En kraftfuld vin med koncentration, masser af bærduft og ikke mindst voldsom krydret i udtrykket. Man fornemmer masser af varme og alkoholen stikker da også lidt. Rimelig syre og en mellemlang eftersmag. Kan med fordel serveres lidt køligt. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos vinova.dk på tilbud til 510 kr. for seks styk

 

 

Palacios Petalos 2014, Bierzo. 5 stjerner.

Alvaro Palacios er en af Spaniens bedste vinmagere og sammen med hans fætter laver han nogle af Bierzos ypperste vine på mencia druen. EN kølig vin i stilen selvom koncentrationen i 2014 er ganske flot. Animalsk udtryk med sorte kirsebær, peber, lakrids og krydderier i smagen. Pæn syre og en forholdsvis lang let bitter afslutning. Spændende og anderledes spansk vin. 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinspecialisten til 150 kr.

 

 

PradoRey Crianza 2013, Ribera del Duero. 4 stjerner.

Tempranillo med en smule cabernet og merlot. Klassisk i udtrykket brombær, krydderier, kaffebønner og vanilje i smagen. Ikke så fyldig som tidligere årgange hvilket skyldes et svært 2013. Men balanceret med en mellemlang krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Holte vinlager til 780 kr. for seks styk

 

 

Francisco Gomez Serrata 2008, Alicante. 4 stjerner.

Bordeaux blend med en smule monastrell. Intense mørke toner i duften. En flot og balanceret vin hvor alderen fornemmes men stadig med masser af vitalitet. Sorte bær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Alkoholen lidt brændende. Lang eftersmag. 88

Alkoholprocent: 15

Set hos spanskeoplevelser.dk til 150 kr.

 

 

Protos Reserva 2011, Ribera del Duero. 5 stjerner.

Tætte mørke mocca toner i duften. Masser af brombær, chokolade, krydderier og vanilje i smagen. Yderst velbalanceret vin med en flot koncentration, velintegreret alkohol og flot syre der skærer pænt igennem. Flot klassisk ribera. 91

Alkoholprocent: 15

Set hos Amalie vinimport til 249 kr.

 

 

Ferrer Dues 2013, VT Mallorca. 4 stjerner.

Vin på mantonegro og cabernet sauvignon fra Middelhavsøen. En elegant vin ikke specielt fyldig med solbær, blåbær, tobak og krydderier. Pæn syre og pænt balanceret vin. Mellemlang eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos mallorcavine.dk på tilbud til 89 kr.

 

Monteabellon Matambres 2012, Ribera del Duero. 5 stjerner.

Enkeltmark med tempranillo. Intense sorte bær i duften. Mineralsk i udtrykket med en flot syre og i smagen brombær, rødt kød, lakrids og vanilje. Saftig med en lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 14

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 199 kr.

 

 

Pinuaga 200 cepas 2013, VT Castilla. 5 stjerner.

Økologisk vin på tempranilla. En saftig og krydret vin, yderst velbalanceret. Masser af røde bær, varme krydderier og vanilje, men samtidig en flot syre som giver en friskhed i vinen. Lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos grapeland.dk på tilbud til til 169 kr.

 

 

Francisco Gomez Boca Negra 2008, Alicante. 5 stjerner.

14 måneder i franske- og amerikanske egetræsfade. En moden duft af især røde kirsebær. Flot syre og en frugtig krydret vin med brombær, varme krydderier, tobak og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang vedvarende eftersmag. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos spanskeoplevelser.dk til 150 kr.

 

 

Enrique Mendoza 2011, Alicante. 4 stjerner.

Merlot og monastrell. Moden i næsen men mere friskhed i smagen. En lys og mere elegant vin end man normalt forbinder vinene fra Alicante. Solbær, brombær, tobak og vanilje i smagen. Mellemlang eftersmag. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos etvinimport.dk – pris ukendt.

 

 

Abracadabra 2014, Priorat. 5 stjerner.

70% garnacha bland og resten macabeo. En meget fyldig vin med nøddetoner i duften og en fed tekstur med fersken, abrikos, mandler, blomster og vanilje i smagen. En madvin yderst velbalanceret og med en lang eftersmag. Nærmest en rødvin forklædt som hvid. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos nuevo.company til 159 kr.

 

 

Francisco Gomez Serrata Unico, Alicante. 5 stjerner.

En meget heftig vin, nærmest sort og med masser af fad og koncentration. Sorte bær i duften, meget intens også i smagen. Brombær, blommer, lakrids, mørk chokolade og vanilje. Lang eftersmag, men savner måske lidt mere elegance. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos spanskeoplevelser.dk pris ukendt.

 

 

Via  Cenit 2012, VT Zamora. 5 stjerner.

100% tempranillo fra det varme vestlige Spanien tæt på grænsen til Portugal. En tæt og fyldig vin med intense bærtoner i duft og smag. Kaffebønner, chokolade, brombær og vanilje. FLot balanceret og selvom den er kraftig formår syren at skære pænt igennem. Lang eftersmag. 90

Alkoholprocent: 15

Set hos d-wine.dk til 900 kr. for seks styk

 

 

Marques de Riscal Reserva 2011. 5 stjerner

Sorte bær i duften. Krydret i udtrykket og meget klassisk. Brombær, tobak, chokolade og vanilje i smagen. Lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos MENY til 130 kr.

 

 

Furvus 2012, Montsant. 5 stjerner.

Garnacha og merlot fra Montsant i det nordøstlige Spanien. Intense bærtoner og i smagen brombær, kirsebær, tobak, lakrids, peber og vanilje. Saftig med en pæn koncentration. Lang krydret eftersmag. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos d-wine.dk til 1140 kr. for seks styk

 

 

Vina Valdemazon VS 2011, Ribera del Duero. 5 stjerner.

En fyldig og intens vin med brombær, mørk chokolade, mocca og vanilje i smagen. Koncentreret med flot syre og lang eftersmag. Klassisk flot Ribera. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos conavec.dk på tilbud til 119 kr.

 

 

Venta Mazarron 2013, VT Castilla Y Leon. 5 stjerner. MESSENS BEDSTE KØB

Mørke bær og kærnemælkstoner i duften. En fyldig tempranillo med brombær, mocca, krydderier og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en mellemlang frugtig afslutning. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos d-wine.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Alvaro Palacios Camins del Priorat 2015, Priorat. 5 stjerner.

En krydret og elegant Priorat. Masser af røde bærtoner i duft og smag. Krydderier, tobak, peber og kun let fadpræg. Saftig og velbalanceret. Lang frugtig eftersmag. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vinspecialisten til 175 kr.

 

 

Parató Passio 2006, Penedes. 4 stjerner.

Moden cabernet sauvignon og tempranillo. Svampede toner i duften. Bløde og fyldig vin med solbær, lakrids, peber , tobak og vanilje i smagen. Velbalanceret med mellemlang krydret afslutning. Bør ikke gemmes for længe. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos grapeland.dk på tilbud til 119 kr.

 

 

Alvaro Palacios Villa de Corullon 2012, Bierzo. 6 stjerner. MESSENS BEDSTE VIN

Mencia som giver en mørk men også let kølig vin i stilen. Meget elegant og så alligevel fyldig. Sorte kirsebær, lakrids, peber, krydderier og vanilje. Fra marker omkring byen Corullon og et markant spring fra basis vinen. Fremragende balanceret og en af de bedste årgange af denne. 94

Alkoholprocent: 14,3

Set hos Vinspecialisten til 380 kr.

 

 

Marques de Murrieta Reserva 2011, Rioja. 5 stjerner.

Yderst flot Rioja fra plot på Ygay gården på 89% tempranillo med en række andre lokale druer. 20 mdr. på amerikanske fade. En klassisk Rioja men med masser af frugt toner og yderst velbalanceret fad. Brombær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Lang krydret afslutning. Sådan skal en Rioja skæres. 92

Alkoholprocent: 14

Set hos laudrup.dk til 1137 kr. for seks styk

 

 

Castell D'Age Olivia 2006, Penedes. 5 stjerner.

100% chardonnay og 20 mdr. flaskegæring. Meget intens i næsen med fersken, abrikos. En yderst fyldig cava med flot mousse og masser af stenfrugtsmag, krydderier og gærsmag. Lang eftersmag og en vin der sagtens kan konkurrere med mange gode champagner. 90

Alkoholprocent: 12

Set hos vildmedcava.dk og Wulff & Vin på tilbud til 149 kr.

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

Kom til stor oversøisk vinfestival 28+29 oktober - læs mere her.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Seneste i test
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen