Weekendens bedste vinkøb

Det var en australsk vin som vandt i ugens vintest. Vi har i denne uge anmeldt 31 vine

Følg Vin

De australske vinbønder kæmper med alt fra tørke til høje dollarkurser og det har derfor ikke været nemt de senere år at lave og sælge sine vine down-under. Men ugens vinder fra McLaren Vale viser, at man i den grad formår at lave særdeles flotte vine. Måske er de ikke lige så billige som i Chile, men kvaliteten er yderst høj og så formår australierne, at få deres egen stil i vinene. Bedste køb blev endnu en gang en Veneto vin lavet på delvist tørrede druer. Markedet er oversvømmet af denne type vin, men det er langt fra altid de fungerer. Det gør til gengæld ugens køb, som vil stå godt til den fede julemad i december.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

 

Chateau La Chapelle Monrepos 2010, Frankrig. 4 stjerner.

Fra Castillon i Bordeaux. I duften let bitre og modne blommer. Fyldig vin med solbær, brombær, tobak, lakrids og vanilje. Noget vandet i eftersmagen og med en kort tør afslutning. Starter klart bedre end den slutter.

Alkoholprocent: 14

Set hos wine.dk til 125 kr.

 

 

Cesari Jùsto 2012, Italien. 5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

Fra Veneto på delvist tørrede druer som ofte giver sødme til vinen. Dette fornemmes dog ikke specielt og vinen fremstår som en næsten sort vin med bitre kirsebær i duften. Saftig i udtrykket med røde kirsebær, krydderier, tobak og vanilje. Yderst flot struktur.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Superbest til 80 kr.

 

 

 

I Tre Vescovi Barbera 2012, Italien. 2 stjerner.

Ikke specielt intens i duften. Noget bitter og tør i smagen med kirsebær, tobak og krydderier. Lidt udpint i frugten og meget bitter i udtrykket. En på alle måder ligegyldig vin.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Føtex på tilbud til 130 kr. for to styk 

 

 

Buena Vista Sonoma Cabernet Sauvignon 2012, Californien. 2 stjerner.

Let søde solbær i duften. En meget syrlig vin med en let smag af solbær, lette krydderier og vanilje. Savner mere koncentration og en vin der fremstår spinkel og ligegyldig.

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbest på tilbud til 100 kr.  

 

 

Lustau PX, Sherry. 5 stjerner.

Fredagsslik for voksne. En tyk brun nærmest sirupsagtig dessertvin med tørrede blommer, dadler, toffee og flødekaramel i smagen. Pæn syre der står godt imod sødmen og en vin der i virkeligheden fungerer bedst nydt alene. En dessert i sig selv.

Alkoholprocent: 17

Set hos Vinspecialisten på tilbud til 320 kr. for to styk 

 

 

d'Arenberg The Galvo Garage 2009, Australien. 5 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

Cabernet sauvignon baseret blend fra McLaren Vale og Adelaide Hills. Solbær i duften og det fortsætter i smagen med tobak, mynte, blyant, blåbær, chokolade og vanilje. Ganske pæn og ganske moden vin allerede nu med en flot syre. Den karismatiske vinmager Chester Osborn viser endnu engang sit talent.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 1020 kr. for seks styk

 

 

 

Grande Arche St. Émilion Grand Cru 2010, Frankrig. 4 stjerner.

En let krydret duft. Rimelig saftig og fyldig vin med solbær, brombær, krydderier, tobak og vanilje i smagen. Pæn struktur og ganske flot bordeaux, hvor man fornemmer den er fra et godt år.

Alkoholprocent: 14

Set hos EURO SPAR på tilbud til 99 kr.  

 

 

Liberalia Cinco Reserva 2006, Spanien. 5 stjerner.

Fra det varme Toro distrikt i det vestlige Spanien. Her er det tempranillo som styrer og giver nogle bullerbasse vine. Denne dog balanceret med en flot syre og en let mineralsk tone i smagen. Men ellers en sort vin med brombær, lakrids, mocca, mørk chokolade og krydderier. Toro når det er bedst.

Alkoholprocent: 15

Set hos d-wine.dk til 1194 kr. for seks styk  

 

 

Aradon Crianza 2011, Spanien. 4 stjerner.

Primært tempranillo fra Rioja. I dette tilfælde med 14 mdr. på fade både amerikanske og franske. Og netop fadet dominerer meget i smagen hvor vaniljen er svært dominerende. Brombær, tobak, lakrids og vanilje dominerer. Savner lidt mere koncentration i forhold til resten i vinen.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 75 kr.

 

 

Ca' del Baio Barbera d'Alba 2013, Italien. 4 stjerner.

En lys, syrlig og let bitter barbera fra Piemonte. Kirsebær, violer, lette krydderier i smagen. En let vin i stilen som ikke kan klare for kraftig mad. Noget tør i afslutningen.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinoble på tilbud til 99 kr.

 

 

Cantina Valpantena Tesauro A 2011, Italien. 4 stjerner.

Fra Veneto på delvist tørrede druer. I duften moden bær og vanilje. En fyldig frugtig vin med modne bær, chokolade, kaffe, krydderier og vanilje i smagen. Let sødme i eftersmagen. Pæn struktur med især en flot syre til at stå op mod den kraftige frugt. Fire store stjerner.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Irma til 130 kr. for to styk

 

 

Ijalba Livor 2011, Spanien. 4 stjerner.

En ung tempranillo uden fadlagring fra Rioja. Blomster især violer, lakrids, røde bær i smagen. Frisk og ganske ligefrem lækker vin til en attraktiv pris. Server den til ikke for kraftig mad og med fordel lidt køligt.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos skovgaardvine.dk til 720 kr. for tolv styk

 

 

Colognola al Colli Trelio Bianco 2013, Italien. 4 stjerner.

En fed og meget fyldig hvidvin med mandler, modne ferskner, licchi, blomster og vanilje i smagen. En udbredt mad vin med en del tyngde, medium syre og lidt tung i eftersmagen.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos nemlig.com til 80 kr.

 

 

Llopart Rosé Brut 2010, Spanien. 5 stjerner.

Historisk vinhus tilbage fra 1385 som lancerede sin første cava i 1887. Denne rose er på 60% monastrell, 20% garnacha og 20% pinot noir og med 18 mdr. lagring.  En liflig jordbær duft og i smagen hindbær, citrus, melon og blomster. Flot balanceret og en lækker sprød rosé cava som sagtens kan måle sig med endog meget dyrere champagner.

Alkoholprocent: 11,5

Set hos d-wine.dk til 714 kr. for seks styk

 

 

Domaine Alary Cairanne 2012, Frankrig. 4 stjerner.

Fra kommunen Cairanne i Rhone dalen. Krydret og meget typisk rhone vin i stilen med brombær, krydderier og vanilje i smagen. Saftig og ligefrem vin .

Alkoholprocent: 14

Set hos jyskvin.dk til 480 kr. for seks styk

 

 

Jean Pabiot Pouilly Fumé 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Sauvignon blanc fra Loire dalen. En diskret stikkelsbær tone i duften som slår mere igennem i smagen med citrus, limefrugt og blomster. Ganske flot syre og pæn koncentration. Frisk lang eftersmag. Fire store stjerner.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos kogs.dk på tilbud til 119 kr.

 

 

Dry Creek Fumé Blanc 2012, Californien. 3 stjerner.

Sauvignon Blanc fra Californien som her ofte kaldes Fume Blanc. Stikkelsbær og melon i duften som fortsætter i smagen med citrus, blomster og en let nøddeagtig eftersmag. Lidt tung og klodset i stilen. Kort tør eftersmag.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Holte vinlager til 600 kr. for seks styk

 

 

Prunotto Mompertone 2011, Italien. 4 stjerner.

Vin på barbera og syrah fra Monferrato. Sorte bær, let animalske træk, tobak, chokolade og diskrete krydderier.  Pænt balanceret med en mellemlang frugtig eftersmag.

Alkoholprocent: 14

Set hos theis-vine.dk til 150 kr.

 

 

Ébano 6 2013, Spanien. 3 stjerner.

Ung og frugtig tempranillo fra Ribera del Duero. Meget bitter i udtrykket og en del syre. Savner lidt koncentration i frugten men 2013 var et svært år for området. Knastørre tanniner som ikke er specielt velintegrerede.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos laudrup.dk til 630 kr. for seks styk

 

 

Nugan Alfredo Shiraz 2013, Australien. 3 stjerner.

Modne bær i duften og en umiddelbart ligefrem vin ikke specielt koncentreret. Brombær, krydderier og vanilje. Ikke en stor vin men til prisen fungerer den.

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbest til 149 kr. for tre styk

 

 

Bosco del Gal Nero Assalutamente 2010, Italien. 4 stjerner.

Vin på merlot fra Veneto. Meget frugtig med blommer, brombær, mørk chokolade og vanilje i smagen. Savner lidt mere bid i syren og vinen fremstår derfor en smule flad. Pænt integrerede tanniner, en flot koncentration og en lang frugtig eftersmag.

Alkoholprocent: 15

Set hos AndrupVin.dk til 954 kr. for seks styk

 

 

La Valentina Spelt 2010, Italien . 4 stjerner.

Montepulciano fra Abruzzo i det østlige centrale Italien. Mørke skovbær i duften og i smagen en bitter smag af kirsebær, tobak, våde sten, rødt kød, peber og strejf vanilje. Stadig en del tannin så kan med fordel dekanteres. Server den til rødt kød ikke for krydret.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos gallovini.dk til 774 kr. for seks styk

 

 

Dubois Bourgogne Hautes Cotes du Nuits 2011, Frankrig. 4 stjerner.

Typisk chardonnay fra Bourgogne med fadpræg og derfor tropisk frugt i duften. Fersken, melon, citrus og en anelse bitterhed i eftersmagen. Cremet men lidt kort eftersmag.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos compagniet.dk til 120 kr.

 

 

La Posta Glorieta Pinot Noir 2013, Argentina. 3 stjerner.

Pinot noir fra Mendoza med jordbær. Lidt bagt i frugten og alkoholen dominerer en del. Umiddelbart er det måske for varmt i Mendoza til denne drue for klumpet er den i hvert fald.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 840 kr. for tolv styk

 

 

Domaine La Casenove Rivesaltes Ambré 2002, Frankrig. 5 stjerner.

Vinene fra Rivesaltes er ikke specielt kendte og det er synd for mange af dem er fremragende dessertvine. En lys maghoni farvet vin med tørrede dadler, tobak, orangeskal, toffee i smagen. Flot syre og en perfekt vin til chokoladedesserter.

Alkoholprocent: 16,5

Set hos compagniet.dk til 185 kr.

 

 

Due Palme Selvarossa Riserva 2004, Italien. 4 stjerner.

Vin på primært negroamara fra hælen i Italien. Her er varmt og det fornemmes i vinen som domineres af kogte blommer, sød lakrids, peber og vanilje. Meget jammy i stilen men pæn syre står godt til den massive frugt. Lidt sødlig men lang eftersmag. Pæn vin men jeg savner mere elegance til prisen.

Alkoholprocent: 14

Set hos AndrupVin.dk til 1194 kr. for seks styk

 

 

Bonotto Delle Tezze Pinot Grigio 2013, Italien. 3 stjerner.

Noget tung pinot grigio i stilen. Meget bitters udtryk, modne ferskner, melon og licchi. Savner mere citrus, friskhed som ofte findes i vinene fra denne drue. Normalt en let frisk terrasse vin men denne er for tung og klodset og skal have mad til.

Alkoholprocent: 12

Set hos govinum.dk til 85 kr.

 

 

La Ripe Colli Pesareri Sangiovese 2012, Italien. 4 stjerner.

Sangiovese fra et lille område tæt på San Marino ude ved kysten af Italien. En flot duft af moden røde bær og i smagen lakrids, kirsebær, tobak og strejf vanilje. En ligefrem ikke specielt kraftig vin stadig med en del tannin. Men saftig i stilen og flot balanceret. Fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos govinum.dk til 85 kr.

 

 

Charles Smith Wines Crunchy Frog Sauvignon Blanc 2013, USA. 4 stjerner.

Enkeltmarks sauvignon blanc fra Walla Walla dalen I det nordvestlige USA. Den er lavet af den anerkendte vinmager Charles Smith. Meget fyldig og aromatisk i stilen. Modne ferskner, licchi, røg, citrus og blomster i smagen. En klar madvin til grillet fisk. Lidt fad og nøddeagtig i eftersmagen.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Husted Vin til 1500 kr. for tolv styk

 

 

The Mad Fish Chardonnay 2012, Californien. 5 stjerner.

En let chardonnay i stilen med fersken, melon, limefrugt og blomster. Lagret en smule på brugte fade men fadet er på ingen måde dominerende. Frisk, ligefrem og et ganske godt glas vin til prisen. Server den til dampet eller letstegt fisk.

Alkoholprocent: 13

Set hos skagenfood.dk til 329 kr. for seks styk

 

 

Treloar One Block Muscat 2012, Frankrig. 4 stjerner.

100% Muscat a petite grains fra det sydligste Frankrig på grænsen til Spanien. Muscat forbinder de fleste med en sød vin men denne er knastør men har stadig det blomstrede krydrede udtryk. Rimelig aromatisk i duften og i smagen moden melon, mandler og blomster. Noget tør kort afslutning. En terrasse eller førmiddag vin.

Alkoholprocent: 13

Set hos ellingvin.dk til 86 kr.