Weekendens bedste vinkøb

De gode vinkøb sejrer. Vi har testet 29 vine i denne uges vintest

Der var flere gode køb i ugens vintest med en rhone vin som vinder tæt efterfulgt af en sydafrikaner. Men der var mange gode vinkøb og testen viser med tydelighed, at vil man bruge lige under 100 kr. på en vin kan man få ganske meget for pengene.

 

Kom til Rom & Cocktail festival - læs mere her.

 

 

Pondview Riesling 2013, Canada. 3 stjerner.

Bestemt ikke hver dag vi har besøg af vine fra Canada i ugens vintest. Denne er fra området omkring Niagara på grænsen til USA på Riesling. En let vin i stilen uden særlig meget intensitet i duft eller smag. Velbalanceret og veltillavet vin. Elegant, men man savner lidt mere af det hele.

Alkoholprocent: 12

Set hos Irma til 99,50 kr.  

 

 

Kim Crawford Sauvignon Blanc 2014, New Zealand. 5 stjerner. GODT KØB

Masser af hyldeblomst i duften. En rigtig typisk new zealænder fra Marlborough med stikkelsbær, citrus, fersken og melon i smagen. Intens, velbalanceret og man forstår godt mange er faldet de senere år for denne stil. Lang vedholdende i afslutningen.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Bilka til 179 kr. for to styk  

 

 

Mordaz Tempranillo 2013, Spanien. 3 stjerner.

En simpel tempranillo fra det centrale Spanien men en smule fadlagring. Ikke meget af noget og derfor fremstår vinen rimelig neutral og kedelig. Der er ikke noget galt med den, men bliver bare hurtigt en meget ligegyldig vin. Vel den er billig, men så vil jeg hellere have en fadøl.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 330 kr. for seks styk

 

 

Il Conte Montepulciano d’Abruzzo 2013, Italien. 3 stjerner.

Tja der er egentlig ikke noget galt med vinen som er vellavet, men alligevel sidder jeg med et indtryk af at jeg savner det meste. Ikke specielt intens hverken i duft eller smag. En lidt ”nå” vin. Der laves meget billig ligegyldig vin i Abruzzo på Montepulciano og denne er desværre i kategorien.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Vinspecialisten til 70 kr.  

 

 

Reserve du Palais Cotes du Rhone 2013, Frankrig. 2 stjerner.

En stram bitter cotes du rhone. Ganske uinteressant på alle måder. Bitter pint frugt i smagen. Tyndbenet og uden ordentlig struktur. Vin kan også blive for billig!

Alkoholprocent: 13

Set hos Superbest til 35 kr.  

 

 

The Capeman 2013, Sydafrika. 5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

100% shiraz fra område tæt på kysten som er lidt køligere end Stellenbosch. Ganske flot og især saftig vin med blåbær, brombær, peber, violer og vanilje i smagen. Intens, pæn koncentration og en lang eftersmag. Flot lækker vin.

Alkoholprocent: 15

Set hos nemlig.com til 80 kr.  

 

 

Auguste Bessac Rasteau 2012, Frankrig. 5 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

En rigtig krydderbamse fra Rasteau i Rhonedalen. Personligt synes jeg nogle af de bedste vine til prisen kommer netop herfra. Brombær, varme krydderier, lavendel og vanilje i smagen. Lang krydret eftersmag. En rigtig grillbasker.

Alkoholprocent: 14

Set hos Føtex til 149 kr. for to styk  

 

 

Chateau Recougne 2011, Frankrig. 4 stjerner.

En saftig ligefrem Bordeaux vin primært merlot drevet. I duften solbær som fortsætter i smagen med tobak, krydderier og vanilje. Ikke Specielt koncentreret med bløde tanniner og en mellemlang eftersmag.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos EuroSpar til 130 kr. for to styk  

 

 

Cesari Mara Ripasso 2012, Italien. 5 stjerner.

En intesn vin med kirsebær, kirsebærsten, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Velbalanceret og bedre end mange Amarone vine. Flot syre og lang eftersmag. Såsan skal en god Ripasso skæres.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Salling til 120 kr.  

 

 

La Mascota Malbec 2012, Argentina. 3 stjerner.

Ikke specielt intens i duften og lidt udpint i frugten med en let bitterhed hvilket ikke klæder vinen. Røde bær, chokolade, timian og strejf vanilje. Lidt kort og tør i eftersmagen.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Superbrugsen på tilbud  til 50 kr.  

 

 

Villa Antinori 2011, Italien. 4 stjerner.

Pæn koncentration og mere fyldig i stilen end tidligere. Sorte kirsebær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Pænt balanceret men lidt kort i eftersmagen. Måske lidt for pæn.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos wine.dk til 894 kr. for seks styk   

 

 

Finca El Encinal Crianza 2011, Spanien. 4 stjerner.

Fra Ribera del Duero på tempranillo. Mørke bær i duften og en fyldig krydret vin med brombær, kaffe, tobak og vanilje. Pæn syre og lidt tør i afslutningen. Stadig en del tannin.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos d-wine.dk til 534 kr. for seks styk   

 

 

Pertinace 2008, Italien. 5 stjerner. GODT KØB

Krydret solmoden vin. Blåbær, sorte kirsebær, lakrids og vanilje i smagen. Krydret lang eftersmag. En pleaser som de fleste vil synes om.

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbest til 275 kr. for tre styk   

 

 

Geoffroy Chablis 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Ikke specielt intens i duften. I smagen fersken, gule æbler, limefrugt og hvide blomster. Noget kort i eftersmagen. Savner lidt mere dybde og syre, som jeg normalt finder rigeligt af i Chablis.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos compagniet.dk til 165 kr.

 

 

Marigny-neuf Pinot Noir 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Loire. En lys meget umoden vin i stilen. Umodne røde kirsebær, violer, flint og jod i smagen. Meget syrlig med en kort eftersmag. Hænger ikke helt sammen.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos d-vin.dk til 480 kr. for seks styk   

 

 

Colour Field 2012, Sydafrika. 4 stjerner.

Mørk i duften med brombær, kaffe, mørk chokolade og vanilje i smagen. Let grønne toner i eftersmagen. Pæn koncentration men ikke så kompleks. En ligefrem frugtig vin.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos jyskvin.dk til 420 kr. for seks styk   

 

 

Silver Mountain Zinfandel 2012, Californien. 4 stjerner.

Lys vin med en intens krydret tone i duften. Den krydrede stil fortsætter i smagen med marmeladetoner, bagte krydderier, tobak og vanilje. Middel syre med en let sødlig afslutning.

Alkoholprocent: 14

Set hos Skjold Burne på tilbud til 420 kr. for seks styk   

 

 

Josten & Klein Pinot Noir 2013, Tyskland. 4 stjerner.

Jordbær i duften. Krydret pinot med kirsebær, lertoner, mineralitet og vanilje. Saftig i stilen med en lang vedvarende eftersmag.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos winefly.dk til 100 kr.

 

 

Brovia Barbera d'Alba Sori Del Drago 2012, Italien. 4 stjerner.

Modne intense bær i duften. En meget syrlig vin med røde bær, citrus og lette krydderier. Meget ung i stilen. Pæn koncentration med en let sødlig eftersmag.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos domainebrandis.dk til 169 kr.

 

 

Helios Cabernet Sauvignon 2013, Rumænien. 2 stjerner.

Noget grøn i duften. Spinkel urtet og grøn i smagen. Umodne solbærtoner og krydderier i smagen. Virker ikke helt ren men en let prikkende på tungen.  

Alkoholprocent: 14

Set hos vinmedmere.dk til 540 kr. for tolv styk   

 

 

Il Sapiente Sangiovese 2013, Italien. 4 stjerner.

En fyldig saftig vin med krydrede toner i smagen, brombær, blommer, lakrids og vanilje. Varm i stilen med en let sødlig afslutning.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos AndrupVin.dk til 354 kr. for seks styk   

 

 

Kirsten Riesling Sekt Brut, Tyskland. 4 stjerner.

Fra Mosel og en meget mørk aromatisk mousserende vin. Meget frugtig, tør i stilen med fersken, citrus, abrikos i smagen. Ganske flot balance og riesling karakteren træder flot igennem.  Mellemlang eftersmag. Fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos jyskvin.dk til 129 kr.

 

 

Mas Oller Mar Blanco 2013, Spanien. 3 stjerner.

Fra Emporda i Katalonien på picapoli og malvasia. Fyldig og klart en madvin. Fersken, abrikos, mandler og blomster i smagen. Syren er noget lav, hvilket nok skyldes det varme klima. Det gør vinen en anelse tung og friskheden savnes. Mellemlang eftersmag.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos laudrup.dk til 594 kr. for seks styk  

 

 

Luigi Einaudi Barolo Cannubi 2011, Italien. 5 stjerner.

Stadig noget lukket især i duften. I smagen sorte kirsebær, kamfer, lakrids, tobak og vanilje. En hel del tannin men flot koncentration. Gem den minimum 3-5 år og den vil givet åbne sig flot.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos philipsonwine.com til 3000 kr. for tolv styk  

 

 

Casa Castillo El Molar 2013, Spanien. 5 stjerner. GODT KØB

Fra Jumilla på garnacha. Lys og vin uden specielt meget fadlagring. Masser af violer, kirsebær, tobak og krydderier i smagen. Flot balanceret og en meget interessant vin fra nok en af de tre bedste huse i Jumilla. Særdeles godt køb.

Alkoholprocent: 15

Set hos A Vinstouw til 594 kr. for seks styk  

 

 

Stenz-Buecher Riesling Ortel 2012, Frankrig. 4 stjerner.

Syrlig og meget frugtig riesling i stilen. Modne abrikoser, citrus, flint og blomster i smagen. Ganske fed i strukturen med en pæn syre. Lang let sødlig i eftersmagen.

Alkoholprocent: 13

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 160 kr.   

 

 

Tenuta di Ghizzano Il Ghizzano 2012, Italien . 4 stjerner.

Vin på sangiovese og merlot. Moden frugt let oxideret i stilen. Blommer, søde bagte krydderier pakket ind i en pæn syre.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 110 kr.   

 

 

Tenuta di Ghizzano Veneroso 2010, Italien . 4 stjerner.

Vin på primært sangiovese med en smule cabernet sauvignon. Lidt støvet i duften med megen moden frugt let oxideret i stilen. Bagte kirsebær, lakrids, peber og krydderier. Modne bløde tanniner.  Bør drikkes snart.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 190 kr. 

 

 

Ca’ del Monte Bardolino Chiaretto 2013, Italien . 4 stjerner.

En lys og meget let rosé med jordbær, kirsebær og lette krydderier i smagen. Pæn syre med en mellemlang frugtig afslutning. Fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 12

Set hos Holte vinlager til 420 kr. for seks styk 

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

2 kommentarer
Vis kommentarer