Weekendens bedste vinkøb

Bedste vin var en Barolo. Vi har i denne uge testet 27 vine

En argentiner og new zealænder sloges om at blive ugens bedste køb, med først nævnte som vinder med et mulehår. Der var derimod ikke tvivl om at en ung Barolo var ugens bedste.

 

 

Monteabellón 14 messes 2012, Spanien. 5 stjerner.

Fra Ribera del Duero og dermed tempranillo, i dette tilfælde 14 mdr. på franske og amerikanske fade. Meget fyldig og koncentreret vin. Brombær, mocca, lakrids og vanilje i smagen. Fadet er tydeligt men pænt integreret. Ganske flot vin til en god pris.

Alkoholprocent: 14

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 125 kr.

 

 

Secco Bertani 2012, Italien. 4 stjerner.

På corvina og merlot, sidstnævnte delvist tørrede før presning.  En fyldig og saftig vin med sorte kirsebær, violer, tobak og vanilje i smagen. Tør i stilen hvilket klæder vinen. Flot balanceret med en pæn lang eftersmag. Fire flotte stjerner.

Alkoholprocent: 13

Set hos laudrup.dk på tilbud til 768 kr. for seks styk

 

 

The Dirty Hoe Grenache 2012, Australien. 4 stjerner.

Rigtig krydderbamse med brombær, lakrids. tobak og masser af bagte krydderier. Fra det lidt køligere Claire Valley og en ganske flot balanceret grillvin i stilen. Bløde tanniner og en mellemlang eftersmag. Fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos thewinecompany.dk til 474 kr. for seks styk

 

 

Sartori Pinot Noir 2011, Italien. 3 stjerner.

Fra Venedig hvor klimaet på mange fronter er som de oversøiske vinlande. Varme modne jordbær i duften. Meget typisk lidt varme pinot i stilen med den lidt bagte søde frugt og lave syre. Lidt spinkel. Pæn lang afslutning.

Alkoholprocent: 13

Set hos nemlig.com til 47 kr.

 

 

Duque de Sevilla 2013, Spanien. 3 stjerner.

Garnacha fra Aragon provinsen. Ikke så meget i duften. Tør i frugten med kirsebær, tobak og krydderier i smagen. Pæn syre og en mellemlang lidt tør afslutning. Velegnet til grillmad.

Alkoholprocent: 13

Set hos Vinspecialisten til 55 kr.

 

 

Soulstruck Sauvignon Blanc 2013, Californien. 3 stjerner.

Intens duft af stikkelsbær i duften. En syrlig vin med citrus, melon, fersken og blomster i smagen. Lidt tung og kort i afslutningen. Alkoholen noget dominerende.

Alkoholprocent: 14,6

Set hos lundens.dk til 750 kr. for seks styk

 

 

Pertinace Barbaresco 2011, Italien. 4 stjerner.

Meget moden frugt i duften. Tør meget bitter frugt, især kirsebær og kirsebærsten. En krydret undertone med et strejf af vanilje. Meget tør men lang eftersmag. En del rå tanniner så kan med fordel dekanteres eller bedre gemmes 3-5 år.

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY til 375 kr. for tre styk

 

 

Nature de Roubie 2013, Frankrig. 3 stjerner.

Økologisk vin fra det sydlige Frankrig på cabernet sauvignon og merlot. Røde bær i duften. Solbær, blåbær, oregano og vanilje i smagen. Lidt kort i eftersmagen.

Alkoholprocent: 13

Set hos Skjold Burne til 419 kr. for seks styk

 

 

Villa Antinori Chianti Classico Riserva 2011, Italien. 5 stjerner.

Intens sorte kirsebær i duften. En fyldig vin med flot koncentration og i smagen moden kirsebær, tobak, timian og vanilje. Flot balanceret med en lang let tør eftersmag. Tanninerne er der men fint integreret. Den er ikke billig, men bestemt hver en krone værd.

Alkoholprocent: 14

Set hos wine.dk til 209 kr.

 

 

Scagliola Barbera d'Asti Frem 2012, Italien. 4 stjerner.

Meget moderne barbera med et ordentligt skud fad. Parfumeret i duften. Meget aromatisk i smagen med brombær, lakrids, violer, kaffe og vanilje. Noget tør men alligevel frugtig afslutning. Spændende og anderledes barbera.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos jyskvin.dk til 474 kr. for seks styk

 

 

Storm Crossing pinot Noir 2013, New Zealand. 5 stjerner. GODT KØB

Fra Marlborough på sydøen. Sødlige røde bær i duften. Typisk oversøisk pinot med bagte varme bær, krydderier og vanilje i smagen. Ikke så høj i syren og en let sødlig afslutning. Ganske flot pinot hvis man kan lide den oversøiske stil.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Irma til 149 kr. for to styk

 

 

Brightwater Pinot Gris 2014, New Zealand. 4 stjerner.

Pinot Gris fra Nelson på sydøen. Citrus i duften. En syrlig men også sødlig vin med fersken, abrikos, limefrugt og hvide blomster i smagen. Meget frugtig og ligefrem i stilen. Spændende alternativ til en Alsace.

Alkoholprocent: 14

Set hos vinogvin.dk til 129 kr.

 

 

Artspace Viognier 2014, Sydafrika. 3 stjerner.

Ikke så meget i duften. I smagen fersken, melon, citrus og blomster. Pæn syre men lidt spinkel. Synes ikke man opnår det som viognier normalt kan frembringe af krydrede og blomstrede toner.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Holte vinlager til 390 kr. for seks styk

 

 

Risveglio 72100 2012, Italien. 5 stjerner.

Krydret toner både i duften og smagen. Sorte modne kirsebær, lakrids, tobak og vanilje i smagen. Meget fyldig og meget frugtig, dog uden at være sødlig som mange af vinene fra Salento ofte er. En rigtig god grillvin til en ganske god pris i forhold til hvad man får.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos AndrupVin.dk til 474 kr. for seks styk

 

 

Bistro Girls Night out red blend, Frankrig. 2 stjerner.

Vin fra det sydlige Frankrig på primært merlot. Neutral i duften men i smagen en meget sødlig kvalm smag af overmodne bær, våd tobak og vingummi. Er bestemt ikke en vin efter min stil og egentlig mener jeg ikke den er vellavet på nogen måde.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos MENY til 100 kr. for to styk

 

 

Schulz Ronco del Gelso Riesling 2013, Italien. 4 stjerner.

Meget atypisk riesling på alle måder. Dels har den pæn høj syre som fra de tyske, intens moden frugt og så en del sødme. Så lidt en blanding af mange stilarter. Men i stilen meget fyldig og er man til lidt sødme ganske pæn med abrikos, netmelon og blomster i smagen.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos viniropa.dk på tilbud til 119 kr.

 

 

Qauttro Rossi Terre Siciliane 2013, Italien. 4 stjerner.

Vin fra Sicilien på nero d'avola og cabernet sauvignon. Koncentreret i stilen med intens duft af kirsebærsten. I smagen sorte kirsebær, solbær, lakrids, violer og vanilje.  Lidt sødlig i afslutningen. Fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos vinmedmere.dk til 1068 kr. for seks styk

 

 

Cleto Chiarli Rosé, Italien. 5 stjerner.

Spumante på lambrusco og pinot noir fra det nordlige Italien og en af de mest spændende lambrusco producenter. Pæn lidt aggressiv mousse. I smagen jordbær, kirsebær og lette krydderier. En let sødme i starten men slutter tør. Ganske flot og spændende vin.

Alkoholprocent: 12

Set hos eriksorensenvin.dk til 220 kr. for to styk

 

 

Bodegas La Rosa D.O.T Premium Malbec 2013, Argentina. 5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

En ung malbec i stilen uden meget fadlagring og derfor en umiddelbar frugtig stil. Sorte boysenbær, lakrids, sort peber og krydderier i smagen. Yderst velbalanceret, flot syre og til tilbudsprisen vil jeg betegne det som et yderst godt køb.

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY på tilbud til 60 kr.

 

 

Grapehunters Pinot Noir 2013, Californien. 5 stjerner.

Fra Santa Rita Hills i Santa Barbara lidt nord for Los Angeles. Fyldig pinot med modne varme jordbær i duften. I smagen bagte kirsebær, krydderier og vanilje. Pæn syre og en meget oversøisk pinot i stilen med en let frugtsødme i afslutningen.

Alkoholprocent: 14,1

Set hos lundens.dk til 828 kr. for seks styk

 

 

Monte Tre Carlini Negroamaro 2011, Italien. 4 stjerner.

Bagte blommer og en meget krydret duft som er så typisk for vinene i det sydlige Italien. I smagen meget parfumeret med sød lakrids, sorte kirsebær, blommer og timian i smagen. Let bitter og sødlig afslutning.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos gallovini.dk til 774 kr. for seks styk

 

 

Cusumano Nero D'Avola 2013, Italien. 4 stjerner.

Fra Sicilien hvor nero d'avola stortrives. En mørk tæt vin med kryddertoner i duften og i smagen bagte blommer, varme krydderier og sød lakrids. En rigtig grillbasker som til prisen fungerer flot. Lidt kort afslutning.

Alkoholprocent: 14

Set hos philipsonwine.com til 720 kr. for tolv styk

 

 

Pietranera Brunello di Montalcino 2010, Italien.5 stjerner.

Lidt lukket i duften men i smagen typisk sangiovese med kirsebær, tørrede blomster, let mineralitet, tobak og vanilje i smagen. Stadig en hel del tannin. Lidt tør og kort i afslutningen. En vin der definitivt bør gemmes 3-5 år eller som minimum dekanteres en del timer før den skal drikkes.

Alkoholprocent: 14

Set hos dvin.dk til 1080 kr. for seks styk

 

 

Señorio de Nevada Plata 2009, Spanien.3 stjerner.

Vin på syrah og merlot dyrket på skråningerne af Sierra nevada bjergene nær Grenada i det sydlige Spanien. En meget koncentreret vin let oxideret i stilen med bagt frugt, mørk lakrids, peber og vanilje. Meget svulstig med en overvældene alkohol. Savner mere balance og elegance.

Alkoholprocent: 15

Set hos d-wine.dk til 654 kr. for seks styk

 

 

Giovanni Manzone Barolo Bricco San Pietro 2010, Italien.5 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

En yderst flot Barolo fra en fremragende årgang. I duften diskrete kirsebær som fortsætter i smagen med kamfer, tobak, våde sten og strejf vanilje. Stadig en hel del tannin, men dog ganske åben og klar omend det stadig er lidt barnemord at drikke den nu. Den er ikke billig, men hver en krone værd. Fem store stjerner.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos lundens.dk til 1080 kr. for seks styk

 

Pago de Cirsus oak Aged 2012, Spanien.5 stjerner. GODT KØB

Tempranillo, merlot og syrah fra Navarra i det nordlige Spanien. En meget international vin i stilen med brombær, blåbær, krydderier og vanilje i smagen. Flot balance og en ganske attraktiv tilbudspris for en vin af denne kvalitet.

Alkoholprocent: 14

Set hos Skjold Burne til 420 kr. for seks styk

 

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen