Weekendens bedste vinkøb

Oversøisk dominans. Vi har testet ikke mindre end 39 vine i denne uge

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Den var meget tæt i toppen i ugens vintest. En forrygende god cava, en portugiser og en vin fra Chile var de bedste med sidstnævnte som den bedste, når alt blev gjort op. En vin på carmenere druen som jeg ofte får store skuffelser med, fordi vinene har en tendens til at være meget grønne i udtrykket. Men ugens vinder formår med en ideel modning og vinificering at skabe en yderst flot vin, som derudover til prisen er et fantastisk køb og meget tæt på de seks stjerner. Et andet oversøisk land Sydafrika løb med bedste køb, i øvrigt også på en lokal drue i dette tilfælde pinotage.

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival 9+10 september - læs mere her.

 

Coffele Castel Cerino Soave 2015, Italien. 5 stjerner.

Masser af intensitet i duften med især melon. Forstsætter i smagen med fersken, abrikos, blomster og lette krydderier. Fyldig med en pæn syre. Server den til stegt fisk. Lang frugtig i afslutningen. 90

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Vinslottet til 110 kr.

 

 

Verget Macon-Charnay Le Clos Saint Pierre 2014, Frankrig. 4 stjerner.

Fra det sydlige Bourgogne og dermed chardonnay. Fersken i duften, fersken i duften med melon, lette krydderier og vaniljestrejf i smagen. Medium koncentration, pæn syre og mellemlang i eftersmagen. Pæn Bourgogne til prisen. 87

Alkoholprocent: 13

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 129 kr.

 

 

Cave de Saumur Reserve des Vignerons 2015, Frankrig. 4 stjerner.

Chenin blanc fra Loiredalen. Citruspræg i næsen. En spinkel men frisk og ligefrem vin med melon, limefrugt og blomster i smagen. Til skaldyr eller dampet fisk. Mellemlang eftersmag. 87

Alkoholprocent: 12

Set hos Skjold Burne til 150 kr. for to styk

 

 

Vidal-Fleury Cotes du Rhone 2010, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB

En moden Rhone koncentreret med svampe, brombær, modne kirsebær og krydderier i smagen. Bløde tanniner, pæn syre med en lang let tør afslutning. Flot vin til prisen. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos philipsonwine.com til 960 kr. for tolv styk

 

 

Poliziano Vino Nobile di Montalcino 2013, Italien. 5 stjerner.

Vino Nobile står noget i skyggen af vinene fra brunello selvom de begge er på sangiovese og det betyder man ofte kan gøre nogle ganske gode køb her. Denne ingen undtagelse med røde bær i duften og i smagen sorte kirsebær, lakrids, tobak og vanilje. Flot balanceret, høj syre og lang eftersmag. 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Føtex til 115 kr.

 

 

Juve Y Camps La Capella Gran Reserva 2006, Spanien. 5 stjerner.

Lavet på Xarel•lo fra enkeltmarken La Capella. Anden gæring på flaske i 9 år. En mørk og meget fyldig cava. I duften abrikos, modne fersken som fortsætter i smagen med licchi, tropisk frugt og krydderier. Den lange lagring fornemmes med masser af gærtoner. En spændende og anderledes mousserende vin. 92

Alkoholprocent: 12,5

Juve Y Camps føres hos Vinspecialisten. Prisen ukendt.

 

 

Dominios del Dueno 2014, Spanien. 2 stjerner.

Tempranillo fra det centrale Spanien. Starter egentligt pænt med røde bær i duften. Smagen dog spinkel med bitre bærtoner og en meget kort eftersmag. 78

Alkoholprocent: 13

Set hos Vinmonopolet.dk til 360 kr.  for seks styk

 

 

La Linda Malbec 2014, Argentina. 4 stjerner.

En let ung malbec i udtrykket med røde bær i duft og smag. Lys med en medium intensitet og let krydret afslutning. Nyd den let afkølet til ikke for kraftig mad. 85

Alkoholprocent: 13,5

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 70 kr. 

 

 

Mommessin Fleurie 2012, Frankrig. 4 stjerner.

Gamay fra Beaujolais som er lette vine men dog stadig med en vis dybde. Animalske toner i duften, i smagen ribs, kirsebær, tørret skinke og kørvel. Pænt balanceret med en rimelig eftersmag. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos osuma.dk til 499 kr.  for seks styk

 

 

Mommessin Brouilly 2014, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB

Fra søsterkommunen til den forrige vin også på Gamay. Mere varme i smagen fornemmes. Mere moden frugt med kirsebær, blåbær, ribs og krydderier i smagen. Velbalanceret og en flot vin som viser at 2014 er ganske lovende. 89

Alkoholprocent: 13

Set hos shobr.com til 79 kr. 

 

 

Alma Vieja 2013, Spanien. 4 stjerner.

Garnacha fra højtliggende marker i Calatayud. En sprøg og krydret vin med rimelig intensitet, masser af røde bær, krydderier, peber og vanilje i smagen. Ikke nær så harmonisk som 2012 men stadig en pæn vin, hvor alkoholen dog stikker lidt. 87

Alkoholprocent: 15

Set hos vindanmark.dk til 495 kr.  for seks styk

 

 

Aventura 2014, Portugal. 5 stjerner. GODT KØB

Fra Alentejano på aragonez og tourega national. Let brændt i duften med brombær, sorte kirsebær, peber, varme krydderier i smagen. Fyldig med en tør lang eftersmag. En spændende og vellavet vin. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos nordentoftwine.dk til 534 kr. for seks styk

 

 

Denim Zinfandel 2014, Californien. 4 stjerner.

Intens sødlig duft som man ofte finder i netop zinfandel vinene. En fyldig krydret vin med masser af krydderier, brombær, sort vingummi og vanilje i smagen. Noget sødlig som vælter vinen en smule. Lang krydret afslutning. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos wine.dk på tilbud til 99 kr. 

 

 

Poggio Valente 2012, Italien. 5 stjerner.

Primært sangiovese fra Morellino di Scansano i Toscana. Intense kirsebærtoner og en flot og velbalanceret vin med røde kirsebær, bitterstof, krydderier, lette animalske toner og vanilje i smagen. EN smule vandig dog i eftersmagen, men 2012 var også et svært år i Toscana. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos gallovini.dk til 1014 kr.  for seks styk

 

 

Bodegas Volver Triga 2013, Spanien. 5 stjerner.

85% Monastrell, 15% Cabernet Sauvignon fra Alicante. En yderst koncentreret og potent vin. Nærmest portvinsagtig i næsen. I smagen tæt frugt med svesker, blommer, lakrids, peber, krydderier og vanilje. Nærmest en vin på stesolider. Men er man til de meget kraftige vine er denne bestemt flot og spændende. 91

Alkoholprocent: 15,5

Set hos AndrupVin.dk til 1674 kr. for seks styk

 

 

Cosan Verdejo 2013, Spanien. 2 stjerner.

Verdejo fra La Mancha sletten. Let bitre toner i duften. En kvabset vin der savner det man må forvente fra verdejo af friskhed. Hertil falder den helt sammen. Meget simpel vin med en kort eftersmag. 80

Alkoholprocent: 11,5

Set hos Premier Cru til 200 kr.  for seks styk

 

 

Esporao Pé Branco 2013, Spanien. 4 stjerner.

En let og frisk hvidvin med grønne æbler og limefrugt i duften. Lidt spinkel men en enkelt vellavet vin med mellemlang eftersmag. God terrassevin. 86

Alkoholprocent: 12,5

Set hos kogs.dk til 59 kr.

 

 

Parisot Chablis 1 cru Vau Ligneau 2014, Frankrig. 4 stjerner.

Fyldig vin med krydrede toner i næsen. Fersken, citrus og let mineralitet i smagen. Høj syre med en lang tør eftersmag. Savner mere dybde. 88

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Føtex.dk til 135 kr. 

 

 

La Colombette 2015, Frankrig. 4 stjerner.

Fra det sydlige Frankrig en aromatisk hvidvin med fersken, abrikos og hvide blomster i smagen. Fyldig med en medium syre og let krydret afslutning. En varm vin i stilen hvor alkoholen virker højere end den er. 86

Alkoholprocent: 12

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 90 kr. 

 

 

Mann Gewurztraminer Steinweg 2014, Frankrig. 5 stjerner.

En fyldig og særdeles krydret vin. Masser af blomster, abrikos, røde æbler og krydderier i smagen. Pænt balanceret med høj koncentration. Middel syre og en lang eftersmag. 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos compagniet.dk til 185 kr. 

 

 

La Gironda Moscati d'Asti 2015, Italien. 4 stjerner.

En frisk og let dessertvin mousserende med smag af flotmelis, abrikos og blomster. Frugtig og smagen slår pænt igennem boblerne. Pæn syre og lang afslutning. Server den til jordbær. 87

Alkoholprocent: 5,5

Set hos gallovini.dk til 594 kr.  for seks styk

 

 

Colombelle 2015, Frankrig. 5 stjerner.

Blend af colombard og ugni blanc fra det sydvestlige Frankrig. Intens blomstret i duften med citrus, fersken og blomstertoner i smagen. En let og frisk vin til en yderst fornuftig pris. Mellemlang i eftersmagen. 88

Alkoholprocent: 11

Set hos eriksorensenvin.dk til 348 kr.  for seks styk

 

 

Schmitges Vom Haus Riesling 2015, Tyskland. 4 stjerner.

En tør og rimelig fyldig Mosel vin. Intens i næsen med en høj syre, grønne æbler og let fersken præg i smagen. Savner lidt mere dybde men ganske pæn og ligefrem riesling. Mellemlang eftersmag. 88

Alkoholprocent: 11,5

Set hos propperiet.dk til 478 kr.  for seks styk

 

 

Attems Pinot Grigio 2014, Italien. 4 stjerner.

Fra det nordøstlige Italien. Let melon præg i næsen. En fyldig vin med bitre toner i smagen, tropisk frugt, melon og limefrugt. Medium syre og en lidt tung frugtig afslutning. Savner lidt mere friskhed i vinen. 87

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Vinspecialisten til 200 kr.  for to styk

 

 

La Doncella Chardonnay 2015, Spanien. 3 stjerner.

Sødlig parfumeret i duften. Umiddelbart bitter i smagen med lidt udtørret hårdt presset frugt i smagen. Pæn syre, men vinene hænger ikke ordentlig sammen. Kort afslutning. 82

Alkoholprocent: 12,5

Set hos d-wine.dk til 390 kr.  for seks styk

 

 

Serre di Sant' Elia Rosso 2014, Italien. 5 stjerner.

Primært negroamaro fra det sydligste Italien. Intens sødlig i duften med blommer, lakrids, bagte krydderier og vanilje i smagen. Pænt balanceret, hvor sødmen fungerer uden at vinen bliver kvalm. Lang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos vinogvin.dk til 420 kr.  for seks styk

 

 

Breuers Weiss 2014, Tyskland. 4 stjerner.

Blend af riesling, silvaner og bacchus fra Rheinhessen. Intense blomstertoner i duften. En frisk vin med citrus, melon, æbler i smagen. En rigtig sommer terrassevin med en anelse sødme i eftersmagen. 87

Alkoholprocent: 12

Set hos Holte vinlager til 510 kr.  for seks styk

 

 

Spier Colours Pinotage 2015, Sydafrika. 5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

Røde bær i næsen. En fyldig og frugtig vin med let animalsk præg, røde bær og krydderier i smagen. Flot balanceret og man får rigtig meget vin for pengene her. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Irma til 119 kr.  for tre styk

 

 

Signos de Origin Cabernet 2012, Chile. 5 stjerner. GODT KØB

En koncentreret økologisk vin med et let grønt og urtet udtryk i både duft og smag. Solbær, tobak, eukalyptus og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en pæn syre og lang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Kvickly på tilbud til 99 kr.

 

 

Signos de Origin Carmenere 2012, Chile. 5 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

Yderst flot carmenere som godt være en svær drue at tæmme. I dette tilfælde en yderst velbalanceret vin med brombær, krydderier, mørk chokolade og vanilje i smagen. Lang eftersmag. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Kvickly på tilbud til 99 kr.

 

 

Signos de Origin Pinot Noir 2013, Chile. 5 stjerner. GODT KØB

Intense jordbærtoner i duften. En lidt varm pinot i stilen med sødlig frugt, jordbær, kirsebær og vanilje i smagen. Intens i smagen med bløde tanniner. Lang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Kvickly på tilbud til 99 kr.

 

 

Mommesin Cotes du Rhone 2014, Frankrig. 4 stjerner.

Lidt diskret i næsen. Noget en-strenget Rhone vin med brombær, krydderier og vaniljestrejf i smagen. Kort i eftersmagen. 84

Alkoholprocent: 13,5

Set hos osuma.dk på tilbud til 296 kr. for seks styk

 

 

Orenga de Gaffory Cuvee Felice 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Fra Korsika på nielluccio druen som er udbredt her. I stilen som sangiovese vinene. Intens krydret og mørk næse. Let bitterhed i smagen med sorte kirsebær, rødt kød, varme krydderier og vanilje. En spændende vin med en let tør lang afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Skovgaard Vine på tilbud til 150 kr.

 

 

Bojador Tinto 2014, Portugal. 5 stjerner. GODT KØB

Fra Alentejano i det centrale Portugal på de tre gængse druer herfra. En krydret og fyldig vin med masser af krydderier, brombær, kirsebær og vanilje i smagen. Saftig og velbalanceret med en lang eftersmag. En rigtig grillbasker. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos juuls.dk til 99 kr.

 

 

Chateau d'Aussieres 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Fra Corbieres i det sydlige Frankrig lavet af Rothschild familien. Poleret pæn og krydret vin, velbalanceret med masser af bærsmag, krydderier pakket ind i en pæn syre. Lang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Skjold Burne på tilbud til 160kr.

 

 

Terra do Zambujeiro 2011, Portugal. 5 stjerner.

Fra Alentejano lavet på en række forskellige druer som er meget normalt i Portugal. En saftig og fyldig vin med brombær, krydderier, violer, tobak og vanilje i smagen. Velbalanceret med en lang eftersmag. Bløde tanniner og stadig pæn syre. 91

Alkoholprocent: 15,5

Set hos nordentoftwine.dk til 1494 kr. for seks styk

 

 

DR Loosen Riesling 2015, Tyskland. 4 stjerner.

En simpel men velfungerende riesling tør i stilen. Citrus, grønne æbler, fersken og blomster i smagen. Medium syre og en vin til at nyde nu. Mellemlang eftersmag. 88

Alkoholprocent: 12

Set hos MENY på tilbud til 250 kr. for tre styk

 

 

Sipp Mack Riesling VV 2012, Frankrig. 4 stjerner.

Terpentiner toner i denne semi modne Alsace riesling. Fersken, abrikos, melon og blomster i smagen. Medium syre. Rimelig koncentreret med en mellemlang eftersmag. 87

Alkoholprocent: 12,5

Set hos jyskvin.dk til 534 kr. for seks styk

 

 

Doniene Gorrondona Txakolina 2015, Spanien. 4 stjerner.

Fra det nordligste Spanien. En spinkel og sprød hvidvin med citrus, grønne æbler og lette blomstertoner. Høj syre, noget spinkel med en mellemlang eftersmag. En vin til skaldyr. 87

Alkoholprocent: 12

Set hos thewinecompany.dk til 480 kr. for seks styk

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival 9+10 september - læs mere her.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

1 kommentar
Vis kommentarer