Weekendens bedste vinkøb

Vi har i denne uge testet 33 vine supermarkeder og vinhandlere over det ganske land

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Julen nærmer sig og mange vælger at bruge lidt extra på en god flaske vin. Det viser ugens test også, hvor gennemsnitsprisen er en tak højere end normalt for vinene. Bedste vin var en klassisk tæt og flot Riera del Duero vin mens ugens bedste køb er er saftig og vellavet Cotes du Rhone.

Kom til stor Fransk vinfestival d. 24 og 25 februar 2017 - læs mere her.

Kom til Italiensk vinfestival 31 marts og 1 april 2017 - læs mere her.

 

 

 

River Retreat Chardonnay 2015, Australien. 4 stjerner.

Fersken i duften som fortsætter i smagen med abrikos, tropisk frugt og melon. En frugtig og ligefrem vin med en flot fedme og friskhed. Ikke voldsom dyb, men gør sit job. Mellemlang afslutning. Fire store stjerner. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos vinoble.dk på tilbud til 79 kr.

 

 

Vina Sastre Pago de Santa Cruz 2014, Spanien. 5 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

Enkeltmarks Ribera del Duero. Sorte modne bær i duften. I smagen brombær, blåbær, lakrids, peber, mørk chokolade og vanilje. Flot struktur og en lang lang eftersmag. Den er dyr men hver en krone værd. 93

Alkoholprocent: 15%

Set hos d-wine.dk til 349 kr.

 

Beronia Gran Reserva 2008, Spanien. 5 stjerner.

En klassisk Rioja med en del fadpræg. Brombær, tobak, læder og krydderier i smagen. Velbalanceret i gran reserva stilen med en lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos Superbrugsen, Kvickly til 160 kr.

 

Johanneshof Reinisch Grillenhügel Pinot Noir 2013, Østrig. 5 stjerner.

Hindbær og jordbær i duften. En yderst velbalanceret vin med masser af intensitet i smagen. Let krydret og lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos vinogvin.dk til 1314 kr. for seks styk

 

 

Jeff Darons Languedoc 2015, Frankrig. 4 stjerner.

Grenache, carignan og syrah fra det sydlige Frankrig. Masser af røde bær i duft og smag. En simpel men vellavet vin med en mellemlang krydret afslutning. Server den til krydret mad. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos eriksorensenvin.dk til 480 kr. for seks styk

 

Bellingham Pinotage 2014, Sydafrika. 5 stjerner.       

Røde bærtoner i duft og smage. En velbalanceret vin drevet af frugten med lette krydder og kaffetoner. Lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos Skjold Burne på tilbud til 100 kr.

 

Waterkloof Circle of Life 2015, Frankrig. 5 stjerner.

Blend af chenin blanc, semillon og sauvignon blanc. En flot og fyllig vin med melon, hvid peber og hvide blomster i smagen. Pæn koncentration og en lang frugtig afslutning. 91

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 170 kr.

 

Spier Arts The Mission 2015, Sydafrika. 4 stjerner.

Sauvignon blanc og semillon. Lette stikkelsbær i næsen. Urtet i smagen, spinkel med smag af citrus, kørvel og fersken. Pænt balanceret, men savner lidt mere dybde. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Kvickly, Superbrugsen på tilbud til 109 kr.

 

Chateau Malijay Cotes du Rhone 2014, Frankrig. 5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

En fyldig rhone vin med masser af brombær, tobak, chokolade og vaniljenoter i smagen. Velbalanceret med en lang krydret eftersmag.  90

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos propperiet.dk til 598 kr. for seks styk

 

 

Brown Brothers Everton 2014, Australien. 4 stjerner.

Blend af shiraz, cabernet og malbec. Noget urtet i duften. Spinkel med let grønne toner, solbær, røde bær, tobak og krydderier. Simpel men velfungerende saftig vin. 87

Alkoholprocent: 14%

Set hos vinoble.dk til 129 kr.

 

 

Las Carlinas 2014, Spanien. 4 stjerner.

Garnacha fra Aragon provinsen. En saftig og ligefrem vin med røde bærtoner, krydderier. Simpel men velfungerende. Den rene frugt ikke maskeret af så meget andet. 88

Alkoholprocent: 14%

Set hos wine.dk til 69 kr.

 

 

Bodegas Fuentespina Reserva 2011, Spanien. 4 stjerner.

Fra Ribera del Duero og derfor tempranillo. En del fadpræg som giver en udtalt tørhed i munden. Brombær, tobak og vanilje i smagen. Medium koncentration med en mellemlang afslutning. 87

Alkoholprocent: 14%

Set hos Superbrugsen til 599 kr. for seks styk

 

 

Cinema Crianza 2012, Spanien. 4 stjerner.

Tempranillo fra Ribera del Duero. Brombær, kaffe, chokolade og vanilje i smagen. Flot balanceret og en rimelig koncentration. Mellemlang lidt tør afslutning. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos youandwine.dk til 950 kr. for seks styk

 

Finca Sandoval Signo 2010, Spanien. 5 stjerner.

Vin på druen bobal fra det østlige Spanien. Mørke krydrede toner i duften. Brombær, lakirds, peber og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 190 kr.

 

Bertolet La Grange 2015, Frankrig. 5 stjerner.

Syrah og cabernet fra det sydlige Frankrig. Krydrede toner i duften. I smagen brombær, lakirds, peber og vaniljenoter. Mellemlang krydret afslutning. Ganske pæn vin især til prisen. 88

Alkoholprocent: 13%

Set hos skovgaardvine.dk til 600 kr. for tolv styk

 

 

Pierre Henri Morel Vacqueyras 2015, Frankrig. 4 stjerner.

Intense krydrede toner i duften. Lidt rustik i stilen med røde bærtoner, tobak, peber og vaniljenoter. Medium koncentration og en mellemlang afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Irma på tilbud til 99 kr.

 

 

Southbank Sauvignon Blanc 2015, New Zealand. 3 stjerner.

Lidt diskret i næsen. Spinkel og ikke meget i smagen. Citrus og lette grønne bærtoner. Savner mere substans. 81

Alkoholprocent: 13%

Set hos Fakta på tilbud til 50 kr.

 

 

Ponte Lungo Brillio 2015, Italien. 4 stjerner.

Sødmefuld krydret i duften. En rimelig fyldig hvidvin med melon, licchi og blomster i smagen. Mellemlang krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13%

Set hos gallovini.dk til 390 kr. for seks styk

 

 

Vingrau Silex 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Syrah, grenache og carignan fra det sydlige Frankrig. Pæn koncentration og i smagen mørke bærtoner, tobak, mocca og vanilje. Mellemlang krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 15%

Set hos vinmonopolet.dk til 900 kr. for seks styk

 

 

Botticato Ripasso 2014, Italien. 4 stjerner.

Lette kirsebrætoner. En meget let vin, ikke meget ripasso over stilen mere en valpolicella. Røde bærtoner, lette krydderier i smagen. Spinkel med en kort afslutning. 83

Alkoholprocent: 13%

Set hos Netto til 60 kr.

 

Ernie Els Merlot 2011, Sydafrika. 5 stjerner.

Intense røde bær i duften. En moden og klar vin med bløde tanniner. I smagen brombær, kaffe, chokolade og vanilje. Lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 170 kr.

 

 

Calmel Joseph Cotes du Roussillon Villages 2014, Frankrig. 4 stjerner.

Krydrede toner i duften. En vellavet krydret vin ikke specielt kompleks med røde bær, lette krydderer, tobak og vanilje. Mellemlang afslutning. 87

Alkoholprocent: 14%

Set hos Andrupvin.dk til 414 kr. for seks styk

 

Peter Yealands Sauvignon Blanc 2016, New Zealand. 5 stjerner. GODT KØB

Masser af hyldeblomst i duften. En pæn rank vin med flot syre, smag af stikkelsbær, grønne æbler og limefrugt. En anelse vandig i afslutningen dog. 89

Alkoholprocent: 13%

Set hos Kvickly på tilbud til 75 kr.

 

 

Réva Roero Arneis 2013, Italien. 4 stjerner.

Let citrus præg i næsen som fortsætter i smagen med lette krydderier og grønne æbler. Høj syre og en mellemlang afslutning. 87

Alkoholprocent: 13%

Set hos lundens.dk til xx kr. for seks styk

 

 

Crapula gold 2015, Spanien. 4 stjerner.

Fra Jumilla på monastrell og syrah. En let og saftig vin med røde bær, frisk syre og noget fad, der dog ikke virker helt integreret. Mellemlang krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos d-wine.dk til 534 kr. for seks styk

 

 

Pago Florentino 2013, Spanien. 4 stjerner.

Tempranillo fra en af de 14 Pago ejendomme i Spanien. Ikke nær så koncentreret som i tidligere år og fadet ikke helt velintegreret. Men 2013 var også et svært år. I smagen brombær, lette krydderier og masser af fadtoner. Mellemlang eftersmag. 86

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos jyskvin.dk til 1188 kr. for tolv styk

 

 

Chateau Pesquie Quintessence 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Intense sorte bær og peber i duften. Lidt urtet i smagen, brombær, kørvel, krydderier og vaniljetoner. Savner lidt i koncentrationen i forhold til tidligere år. 87

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos philipsonwine.com til 1200 kr. for tolv styk

 

 

Chateau de Caladroy Cotes du Roussillon 2014, Frankrig. 4 stjerner.

Masser af krydderier i duften. En saftig ligefrem sydfransk vin med masser af bærsmag med et strejf vanilje. Vellavet, ikke specielt dyb. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Holte vinlager til 540 kr. for seks styk

 

Chateau La Pervenche 2015, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB

Fra satelitkommunen Lalande de Pomerol. Klassisk højrebreds vin i stilen med let urtet duft. Solbær, brombær, tobak og vaniljenoter i smagen. Flot babalnceret og pæn koncentration. 2015 var et godt år og det ser man i vinen. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 99 kr.

 

 

Rusden Zinfandel 2014, Australien. 4 stjerner.

Sødmefuld krydret i duften. Søde bagte bærtoner, varme krydderier i smagen. Alkoholen let brændende og en meget varm vin i stilen. Alkoholen en anelse for dominerende. 88

Alkoholprocent: 15,4%

Set hos vindelux.dk til 2160 kr. for seks styk

 

 

Il Cellese Chianti Classico Riserva 2008, Italien. 4 stjerner.

Masser af røde bær i duft og smag. Let krydret, man fornemmer en vis modenhed med tobak og lædernoter. Stadig flot syre og en mellemlang krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos vindelux.dk til 999 kr. for seks styk

 

 

Nugan Børnefonden Shiraz B-i-B 2015, Australien. 3 stjerner.

Krydret i duften. Lidt udpint frugt i smagen med en bitterhed, krydderier og vaniljenoter. På trods af prisen forvtner jeg mere her. 80

Alkoholprocent: 15%

Set hos MENY til 130 kr. (3 l)

 

 

Regia Maesta Nero di Trioa 2015, Italien. 4 stjerner.

Fra Puglien. En fyldig og bærfyldt vin med brombær, varme krydderier, chokolade og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en mellemlang let tør afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos vinmedmere.dk til 90 kr.

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Kom til stor Fransk vinfestival d. 24 og 25 februar 2017 - læs mere her.

Kom til Italiensk vinfestival 31 marts og 1 april 2017 - læs mere her.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

1 kommentar
Vis kommentarer