Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 33 vine indsendt af supermarkeder og vinhandlere over det ganske land

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Sommeren er officielt i gang og selvom vejret er ustadigt er det tid til at se mere mod de hvide og rosévinene. Og det er da også netop to hvidvine som er øverst på skamlen i ugens vintest. Tyskland er kongen af riesling og det er min erfaring at man får meget for pengene hos vores sydlige nabo. Ugens vinder er bestemt et godt eksempel. Men også i Sydafrika finder man spændende hvidvine, især på chenin blanc. Ugens bedste køb er en bag-in-box vin dog på chardonnay og semillon. Et eksempel på at box vinene bestemt ikke notorisk er dårlige vine.

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

 

 

Benanti Sierra della Contessa 2012, Italien. 5 stjerner 

Fra Etna på Sicilien på nerello mascalese. Røde kirsebær i duften. En velbalanceret og elegant vin med en del tørre tanniner, rød frugt, lette krydderier og vanilje i smagen. Krydret afslutning. Et spændende alternativ til en Barolo. 91

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 210 kr.

 

 

Condado de Oriza Verdejo 2016, Spanien. 4 stjerner 

Intens i duften med masser af stenfrugt. Mere afdæmpet i smagen med lette krydderier og blomsternoter. En smule kort i afslutningen. Starter klart bedre end den slutter. 86

Alkoholprocent: 13                                  

Set hos Irma på tilbud til 70 kr.

 

 

Dr. Bürklin-Wolf Riesling Trocken 2015, Tyskland. 5 stjerner  UGENS BEDSTE VIN

Grønne æbler og citrus i næsen. En intens vin med mineralitet, æbler, limefrugt og blomster i smagen. Velbalanceret med en yderst flot syre. Lang sprød afslutning. Fremragende køb. 91

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos philipsonwine.com til 1200 kr. for tolv styk

 

 

Vina Tarapaca Gran Reserva Cabernet Sauvignon 2014, Chile. 5 stjerner  GODT KØB

Masser af solbær i duften. Klassisk oversøisk cabernet med masser af moden bærsmag, krydderier og fadtoner. Yderst velbalanceret med en lang frugtig afslutning. Yderst flot køb. 90

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos Skjold Burne på tilbud til 100 kr.

 

 

Pencarrow Sauvignon Blanc 2015, New Zealand. 5 stjerner  GODT KØB

Masser af hyldeblomst i næsen. Meget aromatisk vin med stikkelsbær, citrus og blomsternoter i smagen. Medium koncentration med en sprød afslutning. 89

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos Laudrup.dk til 1428 kr. for tolv styk

 

 

Errazuriz Estate Sauvignon Blanc 2016, Chile. 4 stjerner 

Stikkelsbærnoter i duften. Lidt spinkel i frugten med lette melon, citrus og blomsternoter. Let grønne asparges noter og lidt vandet afslutning. 86

Alkoholprocent: 13                                  

Set hos Vinspecialisten på tilbud til 360 kr. for seks styk

 

 

Ruffino Libaio 2014, Italien. 3 stjerner 

Vin på chardonnay fra Toscana. Lette ferskennoter i duften. Vellavet vin men uden meget dybde. Lette frugttoner, pæn syre og en let krydret afslutning. Lidt en-strenget i udtrykket. 85

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos MENY på tilbud til 80 kr.

 

 

Los Aguilares Rosado 2016, Spanien. 3 stjerner 

Fra det sydlige Spanien. En meget mørk rosé med intense jordbærtoner i duften. En del frugtsmag men alkoholen meget dominerende hvilket ikke klæder vinen. Krydret afslutning. Virker for varmt til rosé vine i Ronda. 83

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos diovino.dk til 99 kr.

 

 

Domaine Sainte Anne 2011, Frankrig. 4 stjerner 

Fra Fitou i det sydlige Frankrig. En krydderbamse med bagte krydderier i duften. I smagen brombær, peber, mocca og vaniljenoter. Simpel men vellavet vin, velegnet til grillmaden. Pæn afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5                               

Set hos Vinmonopolet.dk til 360 kr. for seks styk

 

 

Volalto Monastrell 2014, Spanien. 4 stjerner 

Intense røde bærtoner i duften. En frugtig vin med en medium koncnetration. I smagen røde kirsebær, peber, krydderier og vanilje. Vellavet med en lidt brændt afslutning. 88

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos propperiet.dk på tilbud til 267 kr. for tre styk

 

 

Latque 2015, Frankrig. 5 stjerner  GODT KØB

Cabernet, syrah og malbec fra det sydlige Frankrig. Krydret vin i udtrykket med en pæn koncentration. Brombær, kirsebær, peber og vaniljenoter i smagen. Vellavet med en flot struktur og syre. Krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5                               

Set hos MENY på tilbud til 175 kr. for to styk

 

 

Antinori Peppoli Chinati Classico 2015, Italien. 4 stjerner 

2015 er en rigtig flot årgang i Toscana og værd at gå efter. Denne ingen undtagelse. Masser af røde bærtoner i duften. Kirsebær, krydderier, violer i smagen. Velbalanceret og frisk i udtrykket. Blomstret afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5                               

Set hos wine.dk til 834 kr. for seks styk

 

 

Villa Ponciago Fleurie La Reserve  2015, Frankrig. 4 stjerner 

Fra Beaujolais på gamay druen. En del syre, pæn koncentration og i smagen drevet af røde bærnoter, lette krydderier og et let bolschepræg. Stadig meget ung og kræver nogle år endnu, dertil er den stadig lidt for spids og lukket. Men man fornemmer en flot struktur. 88

Alkoholprocent: 13,5                               

Set hos eriksorensenvin.dk til 720 kr. for seks styk

 

 

Chateau Haut-Musset 2012, Frankrig. 4 stjerner 

Fra Lalande de Pomerol. Klassisk Bordeaux med en medium koncentration, solbær, brombær, let urtet i udtrykket og vanilje i smagen. En anelse for grøn og stilket men ellers udviklede toner. 87

Alkoholprocent: 13                                  

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 140 kr.

 

 

Argiolas Fortis 2014, Italien. 5 stjerner  GODT KØB

Blend fra Sardinien på carignan og grenache. Næsten sort i farven. En mørk og seriøs vin med en flot struktur. Sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Krydret lang afslutning. 89

Alkoholprocent: 15                                  

Set hos Vindanmark.dk til 99 kr.

 

 

Casar de Burbia Casar 2014, Spanien. 5 stjerner  GODT KØB

Vin på mencia fra Bierzo. Mørk kødfulde toner i smagen. Sorte kirsebær, lakrids, peber og vaniljenoter. Vellavet med en pæn koncentration. Krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos d-wine.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Rubinello 2014, Italien. 4 stjerner 

Let brændte toner i duften. Pæn koncentraton i smagen røde bær, krydderier og vanilje. Tør i afslutningen. Lidt en-strenget men til prisen iorden. 86

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos Aldi til 45 kr.

 

 

Hécula 2014, Spanien. 4 stjerner 

Vin på monastrell fra Yecla i det østlige Spanien. En krydret vin med brombær, timian, lakrids, tobak og vanilje. Fadintegrationen ikke helt vellykket og en anelse tør i afslutningen. Til prisen iorden og en vin velegnet til grillmad. 85

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos Bilka til 95 kr. for to styk

 

 

Chateau Saint-Roch Chimeres 2014, Frankrig. 5 stjerner  GODT KØB

Kærnemælkstoner i duften. En saftig og ganske elegant Rhone vin med kirsebær, jordbær, krydderier og peber i smagen. Lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 15                                  

Set hos AndrupVin.dk til 474 kr. for seks styk

 

 

Chateau de Cenac Eulaie 2010, Frankrig. 5 stjerner 

Malbec fra Cahors. Modne lidt svampede toner i duften. I smagen masser af power, sorte bær, lakrids, peber og vaniljenoter. Bløde men lidt tørre tanniner. Velbalanceret med en krydret afslutning. Spændende flot vin klar nu til at nyde. 91

Alkoholprocent: 13,5                               

Set hos vinmedmere.dk til 900 kr. for seks styk

 

 

Oliver Coste Montrose 2016, Frankrig. 4 stjerner 

Fra det sydlige Frankrig. Masser af jordbær og røde bolscher i duften. Pæn syre og masser af røde bær i smagen. Lidt tør i afslutningen dog. 88

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos Vinoble til 110 kr.

 

 

Spier Special Reserve B-i-B 2015, Sydafrika. 5 stjerner  UGENS BEDSTE KØB

Blend af chardonnay og semillon. Tropisk frugtnoter i duften. En fyldig hvidvin med fersken, ananas, limefrugt og blomster i smagen. Pænt balanceret med en pæn syre og let blomstret afslutning. Flot hvidvin til prisen. 88

Alkoholprocent: 13,5                               

Set hos Superbrugsen på tilbud til 129 kr. (3 l)

 

 

Lindeman's Bin 75 Riesling 2015, Australien. 4 stjerner  GODT KØB

Meget aromatisk i duften. Æbler, licchi, limefrugt og hvide blomster i smagen. Pæn syre og lang afslutning. Pæn vin med lidt en-strenget og en anelse påtrængende. Savner lidt mere elegance. 86

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos Føtex til 90 kr. for to styk

 

 

Beauvignac Picpoul de Pinet 2016, Frankrig. 4 stjerner 

Fra det sydlige Frankrig på piquepoul druen. Blomstret i næsen med en syrlig fremtoning i smagen. Melon, hvid peber og blomster i smagen. LIgefrem men vellavet vin velegnet til lette fiskeretter. 87

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos Holte vinlager til 390 kr. for seks styk

 

 

Schneider Rotgipfler Taglsteiner 2015, Østrig. 4 stjerner 

Let syrlig i duften. Ikke specielt aromatisk men med melon, æbler, lette krydderier i smagen. Rotgipfler er en spændende drue men mangler måske lidt karakter. En vin der bør nydes til mad. 87

Alkoholprocent: 13,5                               

Set hos diovino.dk til 774 kr. for seks styk

 

 

Trenz Riesling 2016, Tyskland. 4 stjerner 

Fra Rheingau. En frisk og sprød riesling med grønne æbler, citrus og blomsternoter i smagen. Tør i stilen men med en anelse sødme i afslutningen (spätlese trocken). Savner lidt mere dybde. 87

Alkoholprocent: 12                                  

Set hos Vin&Vin til 750 kr. for seks styk

 

 

Mittnacht-Klack Riesling 2014, Frankrig. 5 stjerner  GODT KØB

Tydelig riesling karakter med let terpentin i duften. En fyldig vin, moden i udtrykket med melon, røde æbler og limefrugt i smagen. Rimelig syre og en krydret afslutning. Ganske pæn vin til prisen. 89

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos domainebrandis.dk til 89 kr.

 

 

Wohlmuth Kitzecker Sauvignon Blanc 2015, Østrig. 2 stjerner 

Meget spinkel og lidt urtet sauvignon. Lette stikkelbærnoter, asparges og blomster. Noget vandet i eftersmagen. Savner mere af det hele her. 82

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos barrique.dk til 714 kr. for seks styk

 

 

Torres Vina Esmaralda 2016, Spanien. 4 stjerner 

Vin fra Penedes på muscat og gewurztraminer. Meget aromatisk i duften med blomster, tropisk frugt, abrikos i smagen. Spinkel i udtrykket med en let krydret afslutning. Husker den bedre i tidligere årgange. 86

Alkoholprocent: 11,5                               

Set hos Kvickly til 199 kr. for seks styk

 

 

Chofflet Valdenaire Givry 2015, Frankrig. 4 stjerner 

Masser af røde bærtoner i duften. Jordbær, røde kirsebær, lette krydderier i smagen. Simpel men vellavet og saftig i udtrykket. Krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 13                                  

Set hos koegevinhandel.dk til 1392 kr. for tolv styk

 

 

Cascina d'or Monferrato 2015, Italien. 4 stjerner 

Mørke bærtoner i duften. Tanninrig vin med brombær, lakrids, peber, animalske toner i smagen. Medium koncentration. Pæn saftighed og en krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5                               

Set hos cappa.dk på tilbud til 99 kr.

 

 

Sangenis i Vaque Garbinada 2015, Spanien. 4 stjerner 

Røde bærnoter i duften. En frugtig Priorat med sorte kirsebær, lakrids, peber og krydderier i smagen. Vellavet vin i den unge ikke fadlagrede stil. Pæn afslutning. Fire flotte stjerner. 88

Alkoholprocent: 14,5                               

Set hos winefriends.dk på tilbud til 89 kr.

 

 

Rosson Amarone della Valpolicella 2011, Italien. 4 stjerner 

Intense i duften af sorte bær. I smagen blommer, tørrede frugter, tobak, varme krydderier og vanilje. Velbalanceret amarone med en pæn syre, moderne i stilen med en frugtig afslutning. Fire pæne stjerner. 90

Alkoholprocent: 15,5                               

Set hos gallovini.dk til 1794 kr. for seks styk

 

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

1 kommentar
Vis kommentarer