Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 38 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere. Nyt nummer ude nu. Få første nummer for kun 9 kr. + porto.

Det er klassiske blends som vinder ugens vintest. Dels en ganske flot Californisk vin på merlot, cabernet sauvignon og cabernet franc og som bedste køb en klassisk Bordeaux. Viser med al tydelighed at potentialet for disse druer er stort hvis de ellers får de rigtige vækst betingelser og ikke mindst en god vinmager. Det er prismæssigt to meget forskellige vine men som på hver sin måde kan noget.

Udover stjerner er der også i denne test givet point efter 100 point skalaen.

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Kom til Tysk vinfestival i oktober - læs mere her.

Kom til Oversøisk vinfestival i november - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her

 

 

Kellerei Bozen Sauvignon Mock 2016, Italien. 5 stjerner

Masser af stikkelsbær i duften. En sprød og frisk vin fra Alto Adige midt i Alperne. Citrus, grønne æbler, stikkelsbær og blomsternoter. Pæn koncentration og en lang sprød afslutning. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos supermarco.dk til 145 kr.

 

 

Chateau Maris La Liviniere Les Planels 2015, Frankrig. 5 stjerner

Vin på primært syrah fra Minervois. Peber og sorte bær i duften. Koncentreret men balanceret med en flot syre. Sorte kirsebær, blommer, lakrids, peber og vanilje i smagen. Kompleks og flot vin med masser af krydderier i afslutningen. 93

Alkoholprocent: 14

Set hos propperiet.dk til 615 kr. for tre styk

 

 

Castillo de Monte La Reina Verdejo 2015, Spanien. 4 stjerner

En frisk og syrlig vin, ikke specielt koncentreret. Fra det varme Toro, hvilket betyder man givet er nødt til at høste tidligt for at opnå en passende friskhed i vinen. Ferskner, æbler, limefrugt i smagen. Simpel men velfungerende. Frugtig afslutning. 87

Alkoholprocent: 13

Set hos compagniet.dk til 85 kr.

 

 

Weingut Jakob Jung Spätburgunder Tradition 2013, Tyskland. 4 stjerner

Fra Rheinhessen. Kølig pinot noir med masser af krydderier i duft og smag. Røde kirsebær, vanilje og violer i smagen. Lidt tør i afslutningen men ellers en saftig ligefrem vin. Til den meget lette side. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos vinmonopolet.dk til 780 kr. for seks styk

 

 

Eikendal Shiraz Petit Verdot 2015, Sydafrika. 4 stjerner

Mørke bær i duften. Krydret med let urtet præg i smagen. Brombær, grøn peber, tobak og vanilje. Pæn frugt, lidt simpel dog i udtrykket. Krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos vinmedmere.dk til 65 kr.

 

 

Pfaffl Zweigelt Sandstein 2015, Østrig . 4 stjerner

Røde bær i næse. En kølig ung vin hvor frugten dominerer. Ribs, sorte kirsebær, violer og lakrids i smagen. Vellavet dog med en lidt tør afslutning. 87

Alkoholprocent: 12,5

Set hos koegevinhandel.dk til 924 kr. for tolv styk

 

 

Bread & Butter Pinot Noir 2015, Californien. 4 stjerner

Sødmefuld pinot med jordbær, hindbær, varme krydderier og vanilje i smagen. Intens både i duft og smag. Meget imødekommen men også lidt en-strenget. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos gallovini.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Chateau La Tonnelle 2015, Frankrig. 5 stjerner BEDSTE KØB

Bordeaux fra det fremragende år 2015, hvor også de mindre vine generelt gør det godt, denne ikke undtaget. Pæn koncentration, masser af solbær i duft og smag. Tobak, krydderier og vanilje. Krydret lang afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 840 kr. for tolv styk

 

 

Gr. Serres Cotes du Rhone 2015, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB

Masser af kryddertoner i duften. Vellavet saftig vin med røde bær, varme krydderier, sort peber og strejf vanilje. Pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos barrique.dk til 474 kr. for seks styk

 

 

Bonpas Costieres de Nimes NV, Frankrig. 3 stjerner

Varme krydderier i duften. Krydret i smagen med brombær, tobak, peber og vanilje. Lidt vandet i smagen og afslutningen anelse kort. 85

Alkoholprocent: 13

Set hos Føtexk til 115 kr. for to styk

 

 

Caldas Reserva Tourega National 2013, Portugal. 5 stjerner GODT KØB

Saftig og krydret vin fra Dourodalen. Mørke tætte bærnoter, lakrids, peber og vanilje. Pakket sammen af en pæn syre. Flot vin til prisen! 90

Alkoholprocent: 14

Set hos nordentoftwine.dk til 534 kr. for seks styk

 

 

Wine & Roses Tempranillo 2015, Spanien. 3 stjerner

Diskret i næsen. Frugtig men også med en del bitterstof i smagen. Sorte bær, lette krydderier og en kort tør afslutning. Meget simpel, måske for simpel? 82

Alkoholprocent: 13,5

Set hos thewinecompany.dk til 390 kr. for seks styk

 

 

Sangenis i Vaque Dara 2014, Spanien. 4 stjerner

Fra Priorat. Stadig meget lukket. Tæt med brombær, lakrids, animalske træk og strejf vanilje. Pæn koncentration med tørre tanniner og en krydret lidt urtet afslutning. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos winefriends.dk på tilbud til 99 kr.

 

 

Passo Sole Primitivo 2016, Italien. 4 stjerner

Varme krydrede toner i duften. Let sødmefuld i smagen med brombær, blommer, bagte krydderier og vanilje. Simpel men typisk for en stor del af de primitivo vine man ser fra Puglien. Lang krydret afslutning. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY til 60 kr.

 

 

Cenyth 2010, Californien. 5 stjerner UGENS BEDSTE VIN

Blend fra Sonoma af merlot, cab.franc og cab. sauvignon. Modne toner i duften. I smagen solbær, brombær, tobak, krydderier og vanilje. Pæn koncentration og kølig i udtrykket. Meget Bordeauxsk. Vellavet flot vin til en yderst flot pris. 93

Alkoholprocent: 13,5

Set hos jyskvin.dk til 894 kr. for seks styk

 

 

Laurent Miquel Solas Albarino 2016, Frankrig. 4 stjerner

Ikke ofte man støder på albarino i det sydfranske. Lidt mere tung i udtrykket end i Galicien men pæn syre og i smagen hvide ferskener, peber og limefrugt. Lidt neutral dog. 86

Alkoholprocent: 12

Set hos wine.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Saint Roch Selection Parcellaire Blanc 2015, Frankrig. 4 stjerner

Fra det sydfranske på grenache blanc og marsanne. Fyldig vin med fersken, abrikos, og krydderier. Vellavet omend ikke specielt kompleks. Krydret mellemlang afslutning. 87

Alkoholprocent: 13

Set hos AndrupVin.dk til 354 kr. for seks styk

 

 

Famiglia Corsarini Chianti 2015, Italien. 3 stjerner

Røde bærnoter i duften. Knastør i smagen med bitre kirsebær og krydderier. Lidt kort i afslutningen. 85

Alkoholprocent: 12

Set hos Skjold Burne på tilbud til 120 kr. for to styk

 

 

Sydney Wilcox Shiraz 2015., Australien. 4 stjerner

Intense mørke bærtoner i duften. Koncentreret med bagte bærnoter, varme krydderier og vanilje i smagen. Alkoholen stikker noget. Lidt kluntet men med en lang krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 16

Set hos Irma på tilbud til 149 kr. for to styk

 

 

Sasso Al Vento Rosso Puglia 2015, Italien. 3 stjerner

Masser af bærintensitet. Sødmefuld i smagen med let bitre kirsebærnoter. Krydret afslutning. Savner lidt i syren og sødmen for overvældende. 85

Alkoholprocent: 14

Set hos vinmedmere.dk til 65 kr.

 

 

Montes Alpha Syrah 2014, Chile. 5 stjerner

Peber og sorte bær i duften. En tæt og fyldig vin fra det lidt køligere Colchague. Masser af brombær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vinoble til 149 kr.

 

 

Arnoux & Fils Grenache  2014, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB

Fra det sydlige Frankrig. Saftig og frugtig grenache med masser af røde bærnoter, krydderier og strejf vanilje. Vellavet med en lang frugtig afslutning. Ukompliceret og en vin man får lyst til at drikke. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Premier Cru til 100 kr.

 

 

Cesari Mara Ripasso 2014, Italien. 4 stjerner

Bitre kirsebærtoner i duften. Medium koncentration, vellavet med modne kirsebær, bagte krydderier og vanilje. Klassisk ripasso udtryk med en lang afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY til 130 kr.

 

 

Cesari Justu 2013, Italien. 3 stjerner

Mørke bær i duften. En del bitterhed i smagen med sorte kirsebær, peber og vanilje. Lidt simpel i udtrykket og bitterheden er for voldsom. Mellemlang afslutning. 85

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY til 80 kr.

 

 

Les Alcusses 2013, Spanien. 5 stjerner GODT KØB

Blend af forskellige druer fra Valencia. Saftig i stilen med en pæn koncentration. Sorte bær, lakrids, peber og strejf vanilje. Fyldig og alligevel pæn elegance. Krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos d-wine.dk til 534 kr. for seks styk

 

 

Denis Durantou La Chenade 2014, Frankrig. 5 stjerner

Fra Lalande de Pomerol. Tørre lidt modne bærtoner i duften. Brombær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Flot koncentration og en ganske flot "mini" Pomerol. Lang afslutning. Godt køb til kælderen til en yderst fornuftig pris. 91

Alkoholprocent: 13,5

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 169 kr.

 

 

Domaine Tourbillon Plan de Dieu 2016, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB

Masser af bær og krydderier i duft og smag. Saftig i udtrykket med brombær, kirsebær, lakrids, peber og timian. Vellavet med en lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos laudrup.dk til 1260 kr. for tolv styk

 

 

Chateau Cazal Viel VV 2014, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB

Fra Saint Chinan i det sydlige Frankrig. Flot koncentration. Sorte bær, timian, lakrids, peber og vanilje. Vellavet med en lang afslutning. En af de klart bedste jeg har smagt fra det område i 2014. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos vin-kompagniet.dk til 594 kr. for seks styk

 

Delas Domaine des Grands Chemins Crozes Hermitage 2014, Frankrig. 4 stjerner

Sorte kirsebær i duften. Saftig med en medium koncentration. Masser af peber, kirsebær, lakrids og vanilje i smagen. Lidt kluntet og tung i afslutningen dog. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos Vinspecialisten til 400 kr. for to styk

 

 

Piquito Vendimia Privada 2016, Spanien. 4 stjerner

Monastrell og syrah fra Jumilla i det østlige Spanien. Masser af mørke bærtoner, krydderier, peber og vanilje i smagen. Medium koncentration med en lidt tør afslutning. Simpel men pænt lavet vin. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vin&Vin til 450 kr. for seks styk

 

 

Ravenswood Zinfandel 2014, Californien. 4 stjerner

En lys meget krydret zinfandel med jordbær, kirsebær, varme krydderier og vanilje i smagen. Simpel men vellavet. Mellemlang afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Superbrugsen på tilbud til 79 kr.

 

 

Flor de Vetus 2015, Spanien. 5 stjerner GODT KØB

Fra Toro i det vestlige Spanien på tempranillo. Saftig og meget ligefrem i stilen. Jordbær, sorte kirsebær, peber og krydderier i smagen. Pænt balanceret hvor frugten er i højsædet. Pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Bichel.dk til 480 kr. for seks styk

 

 

Flaxbourne Pinot Noir 2016, New Zealand. 4 stjerner

Masser af røde bærtoner i duften. Bitre noter i smagen af røde kirsebær, jordbær, lette krydderier og blomster. Lidt spinkel og noget kort i afslutningen. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Kvickly på tilbud til 79 kr.

 

 

Domaine Fond Croze Cotes du Rhone Cuvee Confidence 2015, Frankrig. 4 stjerner

Diskret i næsen. Noget tør i smagen med bitre bærtoner, varme krydderier og peber. Pæn koncentration men savner saftigheden og elegancen. Mellemlang afslutning. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos eriksorensenvin.dk til 510 kr. for seks styk

 

 

RealZin Zinfandel Salento 2016, Italien. 3 stjerner

Diskret i næsen. Simpel vin og noget vandet i udtrykket. Blommer, krydderier og strejf vanilje. Kort afslutning. Lidt ligegyldig vin. 83

Alkoholprocent: 13

Set hos SPAR, MENY til 70 kr.

 

 

Soie D'Ivoire Chenin Blanc 2016, Sydafrika. 4 stjerner

Melon i duften. Pænt balanceret med masser af frugt i smagen; fersken, licchi og blomstertoner. Pænt afstemt syre og en frugtig afslutning. 88

Alkoholprocent: 12,5

Set hos MENY til 90 kr.

 

 

Undurraga Sibaris Chardonnay 2015, Chile. 4 stjerner

Fadpræget chardonnay med abrikos og fersken noter i både duft og smag. Let sødmefuld i smagen fra fadet og intense vaniljetoner. Pæn syre og en medium koncentration. Krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Føtex på tilbud til 139 kr. for to styk

 

 

Tareni Nero d'Avola 2014, Italien. 4 stjerner 

Masser af røde kirsebær i denne saftige vin fra Sicilien. Medium koncentration, masser af bærnoter i smagen, krydderier og strejf vanilje. Velbalanceret, vel den er simpel men til prisen flot køb. 87

Alkoholprocent: 13

Set hos Bilka på tilbud til 90 kr. for to styk

 

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen