Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 35 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere. Nyt nummer ude nu. Få første nummer for kun 9 kr. + porto.

Der er masser af gode køb i ugens vintest. Vine fra alle egne af kloden som alle til en fornuftig pris viser sit helt eget spændende særpræg. Bedste køb blev en syditaliener som formår at holde balancen og ikke blive for sød og alkoholtung. Bedste vin er en klassisk Gigondas fra Rhone dalen, som igen bekræfter at 2015 er et godt år i dalen og at man for det meste ikke går galt af vinene fra denne årgang

Udover stjerner er der også i denne test givet point efter 100 point skalaen.

Kom til Tysk vinfestival i oktober - læs mere her.

Kom til Oversøisk vinfestival i november - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her

.

 

Alloy Double Pass Shiraz 2015, Australien. 3 stjerner

Lette bærnoter i duften. Spinkel shiraz med bagte brombær, jordbær, krydderier i smagen. Simpel med en lidt brændende alkohol. 84

Alkoholprocent: 15

Set hos vinmedmere.dk til 80 kr.

 

 

Chateau Lamothe-Cissac 2015, Frankrig. 4 stjerner

Masser af solbær i duften. Saftig i udtrykket med en medium koncentration. Modne bær i smagen med tobak, krydderier og vanilje. Ganske pænt lavet Bordeaux. Lidt kort dog i afslutningen. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 960 kr. for tolv styk

 

 

La Balade de Coline 2015, Frankrig. 3 stjerner

Fra det sydlige Rhone på syrah, grenache og carignan. Krydret i duften. Brombær, peber og krydderier i smagen. Simpel med en noget tør afslutning. 84

Alkoholprocent: 13

Set hos vinmonopolet.dk til 360 kr. for seks styk

 

 

Leone de Castris Salice Salentino Riserva 2014, Italien. 5 stjerner GODT KØB

Intense røde bær i duften. Tør og krydret i smagen med sorte kirsebær, lakrids, peber og krydderier. Velbalanceret med en pæn krydret afslutning. Flot vin til prisen. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos gallovini.dk til 474 kr. for seks styk

 

 

Casa Benasal Elegant 2013, Spanien. 4 stjerner

Fra Valencia på en række forskellige druer. Intens krydret i næsen. Pænt balanceret med masser af bærnoter i smagen med varme krydderier og strejf vanilje. Krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos barrique.dk til 510 kr. for seks styk

 

 

Dr. Pauly Bergweiler Riesling Trocken 2016, Tyskland. 3 stjerner

En let og lidt spinkel riesling med æbler, hvid peber og blomsternoter. Savner lidt i syren. Pæn men ikke prangende vin fra Rheinhessen. 85

Alkoholprocent: 12

Set hos Bilka til 100 kr. for to styk

 

 

Leipp Leininger Riesling Grand Cru Wiebelsberg 2014, Frankrig. 4 stjerner

Typisk riesling karakter i næsen med et strejf terpentin. Fyldig med stenfrugter, limefrugt og hvide blomster i smagen. Flot koncentration, rimelig syre og en lang afslutning. Fire flotte stjerner. 89

Alkoholprocent: 13,8

Set hos koegevinhandel.dk til 1296 kr. for tolv styk

 

 

Domaine La Croix Belle Le Champs des Lys 2016, Frankrig. 4 stjerner

Grenache blanc og viognier fra det sydlige Frankrig. Meget aromatisk vin med blomster, limefrugt og fersken i smagening. Frisk og frugtig i stilen. Simpel vellavet vin. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos winefriends.dk på tilbud til 69 kr.

 

 

Domaine La Grange Viognier 2016, Frankrig. 4 stjerner

Fra sydfrankrig en frisk og blomstret viognier. Lidt spinkel men med pæn intensitet i smagen. Hvide stenfrugter, blomster og krydderier. Pæn syre og en let krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 12,5

Set hos propperiet.dk til 287 kr. for tre styk

 

 

Laborde Montagny 2014, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB

Fadpræget chardonnay fra det sydlige Bourgogne. Flot intensitet og koncentration. Fersken, abrikos, smør og masser af vanilje fornemmes i smagen. Velbalanceret med en lang krydret afslutning. Meget vellykket og flot vin til prisen. 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY til 125 kr.

 

 

Ricarico Prestige 2016, Italien. 5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Fyldig krydret vin fra det sydlige Italien. Blommer, brombær, lakrids og peber i smagen. Velbalanceret med en pæn syre og lang krydret afslutning.  Flot vin til tilbudsprisen. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Irma på tilbud til 349 kr. for seks styk

 

 

Club Lealtanza Reserva 2010, Spanien. 5 stjerner

Fra Rioja. Modent udtryk med noter af vanilje i duften. Fyldig vin med brombær, tobak, bagte krydderier og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en krydret lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos jyskvin.dk på tilbud til 894 kr. for seks styk

 

Laurent Miquel Pas de Géant 2015, Frankrig. 5 stjerner  GODT KØB

Fra Sydfrankrig på syrah og grenache. Masser af krydrede toner i duften. Frugtig i udtrykket med brombær, sorte kirsebær, tobak og vanilje. Vellavet med en saftig afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos wine.dk til 99 kr.

 

 

Castillo de Monte la Reina Roble 2014, Spanien. 4 stjerner

En ung krydret tempranillo fra Toro. Masser af frugt; især kirsebær, brombær, jordbær og krydderier. Simpel men vellavet. Krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos compagniet.dk til 95 kr.

 

 

Rosso Veneto 2015, Italien. 4 stjerner

En fyldig og frugtig vin fra Veneto. Masser af mørke bærtoner, krydderier i smagen. Vellavet, simpel med en saftig afslutning. Fire store stjerner. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY til 80 kr.

 

 

Domaine Grand Romane Gigondas 2015, Frankrig. 5 stjerner  UGENS BEDSTE VIN

Fyldig krydret vin. Masser af sorte bær i næsen. Koncentreret med sorte kirsebær, peber, varme krydderier og vanilje. Vellavet med tørt tanninbid og en lang krydret afslutning. 92

Alkoholprocent: 15

Set hos eriksorensenvin.dk til 570 kr. for tre styk

 

 

Kaiken Terroir Series 2015, Argentina. 5 stjerner GODT KØB

Saftig og flot malbec med blommer, lakrids, violer og strejf vanilje i smagen. Velbalanceret med en lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vinoble på tilbud til 99 kr.

 

 

La Bestia Monastrell 2014, Spanien. 4 stjerner

Sveskede toner i duften. Alkoholen meget dominerende. Koncentreret vin med intense bærtoner, krydderier og masser af fadpræg. Nærmest for meget af det hele og balancen skrider. 88

Alkoholprocent: 16,5

Set hos AndrupVin.dk til 1200 kr.  for seks styk

 

 

Terissis Beumes de Venice 2015, Frankrig. 4 stjerner

Intens krydret i både duft og smag. Brombær, kirsebær, peber og vanilje i smagen. Vellavet med en pæn afslutning.  Rigtig krydderbamse! 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vin&Vin til 654 kr. for seks styk

 

 

Il Palagio Chianti Classico 2013, Italien. 5 stjerner

Saftig i udtrykket med masser af røde bærnoter; kirsebær, ribs, lette krydderier. Vellavet med en rimelig koncentration. Lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 13

Set hos laudrup.dk til 1620 kr. for tolv styk

 

 

Jean-Louis Dutraive Fleurie 2016, Frankrig. 5 stjerner

Et let blomstret gamay fra Fleurie. Ribs, hindbær i smagen med lette krydderier. Elegant udtryk med en frugtig lang afslutning. Yderst flot let rødvin. 91

Alkoholprocent: 12,5

Set hos domainebrandis.com på tilbud til 179 kr.

 

 

Oinoz Crianza 2014, Spanien. 4 stjerner

Intense fadtoner i denne Rioja. Måske endda for meget for frugten træder lidt i baggrunden ogjeg kan være i tvivl om integrationen vil komme med tiden. Brombær, kirsebær, varme krydderier, tobak og ja masser af vanilje i smagen. Lidt tør afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos d-wine.dk til 714 kr. for seks styk

 

 

Emiliana Signos de Origen Pinot Noir 2016, Chile. 5 stjerner GODT KØB

Fra det lidt køligere Casablanca nær stillehavskysten. Masser af bærintensitet i duften. Velbalanceret med lidt varm frugt, jordbær, kirsebær, krydderier og vanilje. Oversøisk i stilen men bestemt godt skruet sammen. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbrugsen på tilbud til 99 kr.

 

 

Olivier & Lafont Cotes du Rhone 2015, Frankrig. 4 stjerner

Masser af krydderier i duften. En fyldig vin med masser af varme bærnoter, krydderier og vanilje. Alkoholen stikker lidt. Måske en anelse for overmoden i udtrykket. Krydret afslutning. 86

Alkoholprocent: 15

Set hos MENY til 75 kr.

 

 

Chateau Le Breton 2015, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB

Solbær i duften. En vellavet Bordeaux fra et godt år og det fornemmes. Solbær, lette krydderier, tobak og vanilje. Klassisk i udtrykket med en pæn afslutning. Ikke en stor vin men godt køb. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinspecialisten til 150 kr. for to styk

 

 

Villa PucciniToscana Rosso 2012, Italien. 4 stjerner

Mørke bærtoner i duften. Rimelig fyldig og ligefrem vin med sorte kirsebærnoter, krydderier, violer og vanilje. Vellavet med en pæn afslutning. 87

Alkoholprocent: 12,5

Set hos SPAR, MENY til 90 kr.

 

 

Sasso al Vento Rosato, Italien. 4 stjerner

Masser af jordbær i duft og smag. En pæn frugtig rosévin fra Veneto. Vellavet med en frugtig afslutning. 87

Alkoholprocent: 12

Set hos vinmedmere.dk til 65 kr.

 

 

Aime Stentz Pinot Blanc Rosenberg 2015, Frankrig. 4 stjerner

Ganske fyldig pinot blanc fra Alsace, en drue som normalt er meget neutral. Let oxiderede toner, masser af stenfrugt, citrus og blomster i smagen. Spændende og flot vin. Fire store stjerner. 89

Alkoholprocent: 12,5

Set hos vin-kompagniet.dk til 720 kr. for seks styk

 

 

Henri Obermeyer Riesling 2016, Frankrig. 4 stjerner

Masser af citrus og grønne æbler i duften. Klassisk riesling fra Alsace med røde æbler, limefrugt og blomster i smagen. Vellavet med en mellemlang afslutning. Savner lidt mere dybde prisen taget i betragtning. 88

Alkoholprocent: 12

Set hos Premier Cru til 119 kr.

 

 

Primitivo Doppio Passo B-i-B 2016, Italien. 5 stjerner GODT KØB

Krydret og fyldig vin fra det sydlige Italien. Brombær, blommer, bagte krydderier og vanilje i smagen. Simpel men velbalanceret med en krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos Kvickly til 139 kr. (3 liter)

 

 

Fabiano Amarone della Valpolicella Classico 2013, Italien. 5 stjerner

Mørke intense blommer i duften. I smagen sorte bær, svesker, tørrede frugt, tobak, krydderier og vanilje. Flot koncentration og en vellavet amarone i den mere klassiske stil med en lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 15,5

Set hos Skjold Burne til 300 kr.

 

 

Calvet Cahors Malbec 2015, Frankrig. 2 stjerner

Spinkel og en anelse vandet i udtrykket. Langt fra klassisk malbec fra Cahors. Røde blommer, peber og violer i smagen. Kort afslutning. Savner det meste. 83

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Bilka på tilbud til 129 kr. for to styk

 

 

Clos del Prior 2015, Spanien. 5 stjerner GODT KØB

Fra Priorat. Masser af røde bærnoter i duften. En saftig og frugtig vin, velbalanceret med kirsebær, ribs, peber, krydderier og vanilje. Bløde tanniner og meget drikbar allerede nu. Pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Føtex på tilbud til 179 kr. for to styk

 

 

Koyle Syrah 2013, Chile. 5 stjerner GODT KØB

Mørke lidt brændte toner i duften. Sorte bær, peber, lakrids, krydderier og vanilje i smagen. Saftig og vellavet med en lang krydret afslutning. Oversøisk i stilen men ganske flot eksempel. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Bichel til 540 kr. for seks styk

 

 

Stephane Usseglio Ventoux 2016, Frankrig 5 stjerner GODT KØB

Mørk kraftig vin med en vis pondus. Sorte kirsebær, peber, krydderier i smagen. Velbalanceret og en flot vin fra det østlige Rhone. Lang krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos cappa.dk på tilbud til 99 kr.

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen