Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 33 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere. Få første nummer for kun 9 kr. + porto.

En meget jævn uge, hvor de gode køb bestemt ikke stod i kø. Masser af pænt lavede vine, men de fleste ganske jævne og forudsigelige. En chardonnay fra Californien stak dog ud og blev fortjent bedste køb. Bedste vin blev i argentinsk malbec, som viser den nye stil man ser fra den ende af verden. En stil meget frugtig og meget elegant.

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til Franske Vindage 23 + 24 Februar

 

Xestal Mencia 2009, Spanien 4 stjerner

Moden mencia fra Bierzo. Animalsk i næsen og i smagen rødt kød, sorte bær, krydderier og vanilje. Tydelige modne toner og det fornemmes vinen har alder. Men stadig masser af frugt. Krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos megavin.dk på tilbud til 480 kr. for seks styk

 

 

Begali Lorenzo Amarone della Valpolicella Classico 2013 4 stjerner

Bichel | 225 kr. tilbudspris

Duft af bær og sødme – og lidt af slik. En rigtig ”danskeramarone” som har sødme, tannin, men ikke rigtig er helt i balance, og tannin, alholhol og sødme kæmper en kamp mod hinanden.  88

Alkoholprocent: 15

Set hos bichel.dk på tilbud til 225 kr.

 

 

Rojalet Seleccio 2014, Spanien. 4 stjerner

Carignan og grenache. Anelse bitter i smagen med brombær, peber og krydderier i smagen. Lidt tørre tanniner og en mellemlang afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Holte vinlager til 540 kr. for seks styk

 

Domaine Soleyrade Cotes du Rhone 2015, Frankrig 5 stjerner  GODT KØB

Lige dele grenache og syrah. Krydret i næsen. Saftig vellavet vin med sorte kirsebær, peber, timian og vanilje i smagen. Bløde tanniner.  Yderst velbalanceret med en lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos propperiet.dk til 348 kr. for tre styk

 

The Econic Chardonnay 2016, Californien 5 stjerner  UGENS BEDSTE KØB

Fyldig chardonnay med fadpræg. I duften fersken og moden frugt. Flot koncentration. Pænt balanceret med en krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Superbrugsen på tilbud til 159 kr. for to styk

 

 

Parxet Semi Seco Cava Reserva, Spanien 4 stjerner 

Abrikos og fersken i duften. Ganske pæn intensitet både i duft og smag. Rund og fyldig i smagen med en pæn mousse. Let blomstret afslutning. 88

Alkoholprocent: 11,5

Set hos laudrup.dk til 1192 kr. for tolv styk

 

 

Alfredo Dried Grape Shiraz 2015, Australien 4 stjerner 

Modne brombær i duften. Sødmefuld i smagen med moden frugt, varme krydderier og vanilje. Pæn koncentration men savner lidt mere i syren. Sødlig krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos MENY til 70 kr.

 

 

Chateau Pesquie Terrasses 2014, Frankrig 4 stjerner 

Krydrede toner i duften. Medium koncentration, kirsebær, brombær, lakrids og peber i smagen. Simpel men vellavet vin. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Philipsonwine.com til 720 kr. for tolv styk

 

Odd Lot 2015, Californien 5 stjerner 

Vin på petite sirah og petit verdot. Intens frugtig i både duft og smag. Brombær, let urtede noter, lakrids og peber i smagen. Vellavet med en lang saftig afslutning. Flot koncentration. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vin&Vin til 810 kr. for seks styk

 

 

Appassimento Puglia Rosso 2015, Italien 4 stjerner 

Masser af sorte bær i duft og smag. Lavet på delvist tørrede druer men ikke specielt sødmefuld i smagen. Lidt bitter dog med en del krydret udtryk. Pæn koncentration. Fire pæne stjerner. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos MIN KØBMAND til 70 kr.

 

 

Massico Appassimento Puglia 2016, Italien 4 stjerner 

Noget kogt i duften. Koncentreret med svesker, blommer, krydderier og en sødmefuld afslutning i smagen. Noget tung men en rimelig syre holder den dog oppe. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos barrique.dk til 534 kr. for seks styk

.

 

Tre Pini Piscina delle Monache 2013, Italien 3 stjerner 

Umiddelbart meget syrlig men også med en brændende alkohol. Primotivo fra et sydlige Italien. Ikke helt balanceret og både syre og alkohol stikker af fra frugten. Pæn frugt og koncentration. 83

Alkoholprocent: 16

Set hos vinmedmere.dk til 130 kr.

 

 

Torre del Falasco Ripasso 2014, Italien 4 stjerner 

Saftig og meget ligefrem Valpolicella. Ikke meget ripasso i stilen mere traditionel Valpolicella. Men vellavet med røde kirsebær, peber og strejf vanilje. Krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Irma på tilbud til 349 kr. for seks styk

 

 

Corte Canella Valpolicella Superiore 2013, Italien 5 stjerner 

Intense kirsebærbotner i duften. Koncentreret og nærmest som en mini amarone. Blommer, tørrede frugter, rosiner, lakrids, kanel og vanilje i smagen. Velbalanceret med en lang afslutning. 92

Alkoholprocent: 15,5

Set hos AndrupVin.dk til 1074 kr. for seks styk

 

 

Poderi Bixio Amarone Classico 2013, Italien 4 stjerner 

Blommer i duften. I smagen noget tør og bitter. Kirsebær, mørke krydderier og vanilje. Pæn koncentration. Tørre tanniner. Lang krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 15

Set hos Skjold Burne til 225 kr.

 

 

Castano GSM 2015, Spanien 4 stjerner 

Blend fra det østlige Spanien. Let parfumeret i duften. Krydret med sorte bærnoter, vanilje og tobak i smagen. Simpel men velfungerende krydret vin. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos Føtex til 109 kr. for to styk

 

 

Domaine Combier Crozes Hermitage 2015, Frankrig 4 stjerner 

Røde bærtoner i duft og smag. En saftig vellavet syrah med kirsebær, boysenbær, peber og vaniljestrejf i smagen. Krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 13

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 169 kr.

 

 

EL Bos Roble 2014, Spanien 4 stjerner 

Fra Toro på temparnillo. En ung vin i udtrykket med røde bærnoter. Saftig krydret i stilen med brombær, peber og krydderier i smagen. Pæn afslutning. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos wine.dk på tilbud til 79 kr.

 

 

Dal Cero Valpolicella 2015, Italien 5 stjerner 

En lys og saftig Valpolicella med røde kirsebær, lette krydderier i smagen. Vellavet med en lang saftig afslutning. Vin man bare får lyst til at drikke. 90

Alkoholprocent: 13

Set hos eriksorensenvin.dk til 720 kr. for seks styk

 

 

Chateau L'Escart Cuvee Eden 2015, Frankrig 4 stjerner 

Fyldig Bordeaux med moden bærnoter, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Yderst vellavet og har en flot balance mellem frugt og fad. Lang afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinspecialisten til 135 kr.

 

 

St. Antonin Plan de Dieu  2015, Frankrig 4 stjerner 

Krydret i næsen. På den ene side let og saftig men med masser af kirsebær, krydderier og peber. Alkoholen er høj men velintegreret. Anelse tør dog i afslutningen. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos jyskvin.dk til 954 kr. for seks styk

 

 

Cederberg Merlot Shiraz 2015, Sydafrika 4 stjerner

Varm krydret vin med let bagte noter og præg af jordnoter i smagen hvilket jeg ofte finder i sydafrikanske vine. Brombær, timian, tobak og vanilje. Savner lidt mere syre og frugten anelse for brændt, men ellers en flot koncentration og lang afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos vin-kompagniet.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Miras Malbec 2014, Argentina 5 stjerner UGENS BEDSTE VIN

Fra Patagonien. Jordbær og røde bær i duften. Pæn koncentrationen men også en flot kølighed over vinen. Mange lag og vellavet vin. Lang krydret afslutning. Elegant flot vin i den nye stil man møder fra disse kanter. 92

Alkoholprocent: 14,5

Set hos malbeck.dk til 220 kr.

 

 

Don Baffo 2016, Spanien 4 stjerner 

Fra Jumilla på monastrell, syrah og petit verdot. Mørke krydrede noter. Blomme, lakrids, peber og vanilje i smagen. Ung frugtig og saftig vin i stilen. Pæn afslutning. Fire flotte stjerner. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Holte vinlager til 450 kr. for seks styk

 

 

Gemma Gelso Barbera d'Alba 2015, Italien 4 stjerner 

En let krydret og meget frugtig barbera fra Piemonte. Medium koncentration, velbalanceret med sorte kirsebærnoter, lakrids, peber og violer i smagen. Pæn afslutning. 88

Alkoholprocent: 15

Set hos Føtex på tilbud til 159 kr. for to styk

 

 

Poliziano Chianti 2014, Italien 3 stjerner

Noget spinkel med bitre kirsebær, lette krydderier i smagen. Anelse tørre tanniner og meget kort i afslutningen. 84

Alkoholprocent: 13

Set hos Bilka på tilbud til 139 kr. for to styk

 

 

Cline Cellars Mourvedre 2014, Californien 4 stjerner 

Sødmefuld i duften af let kogte bær. I smagen brombær, kirsebær, varme bagte krydderier og vanilje. Flot koncentration. Sødmefuld lang afslutning. Kan med fordel nydes ikke for varm da alkoholen er noget dominerende. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos Vinoble på tilbud til 139 kr.

 

 

Domaine du Pere Pape Chateauneuf-du-Pape 2012, Frankrig 3 stjerner 

Krydret fyldig vin med masser af sorte bær, peber, krydderier og vanilje. Noget tørre tanniner. Mellemlang afslutning. Savner mere dybde prisen taget i betragtning. 86

Alkoholprocent: 15

Set hos shobr.com på tilbud til 150 kr.

 

 

Cesari Amarone della Valpolicella 2012, Italien 4 stjerner 

Sorte kirsebær i næsen. Flot friskhed. Tydeligt Amaronepræg med masser af krydrede toner og tørret frugt.  Pænt balanceret. Mørk, krydret afslutning.  90

Alkoholprocent: 15

Set hos MENY til 260 kr.

 

 

Domaine Alain Geoffroy Chablis Le Verger 2015, Frankrig 5 stjerner 

Citrus i duften. En forholdsvis fyldig og smagsfuld Chablis med røde æbler, citrus og blomster i smagen. Yderst vellavet med en flot sprød og lang afslutning. Flot vin! 90

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Compagniet til 140 kr.

 

 

Oroil Rossell Cava Brut 2015, Spanien 4 stjerner 

Rimelig tør med vellavet cava med grønne æbler, limefrugt og blomsternoter i smagen. Pæn mousse med en mellemlang afslutning. Simpel men vellavet. Fire store stjerner. 88

Alkoholprocent: 11,5

Set hos d-wine.dk til 450 kr. for seks styk

 

 

Porto Pocas Colheita 2000, Portugal 4 stjerner 

Masser af nødder i duften. I smagen tørrede frugter, jule krydderier og vanilje. Velbalanceret med en medium koncentration og flot syre. Krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 20

Set hos Kvickly på tilbud til 149 kr.

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen