Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 35 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Masser af gode køb i ugens vintest med en sydafrikaner som vinder med et blend af forskellige druer, men ikke mindst meget imødekommende og en vin man bare får lyst til at drikke. Ugens vinder er lidt i samme stil men er fra Rhone dalen og fra en af de bedste producenter i Gigondas Santa Duc. Et hus der nu gennem årevis trods vækst har bevist at de har kunnet holde den høje kvalitet af deres vine.

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til stor Gin & Cocktail festival 25+26 maj

Cristo di Campobello Laudari Chardonnay 2015, Italien.

5 stjerner

Chardonnay fra Sicilien. Mørk i farven med tydelige fadtoner i duften. Pæn intensitet og i smagen abrikos, fersken og vanilje. Velbalanceret med en flot dybde. Lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vin & Vin til 1194 kr. for seks styk

Arlaud Bourgogne Aka 2015, Frankrig.

5 stjerner

Hindbær og jordbær i duften. Flot intensitet og en saftig, yderst vellavet pinot noir. Det kan være svært at finde god Bourgogne der er til at betale men denne er så bestemt en mulighed. 91

Alkoholprocent: 12,5

Set hos domainebrandis.dk til 179 kr.

Weingut Kanb Endinger Engelsberg Spätburgunder 2016, Tyskland.

4 stjerner

Pinot noir fra Baden i det sydtyske. Frugtig og ligefrem i udtrykket. Medium koncentration, pænt balanceret med jordbær, kirsebær i smagen. Ikke specielt dyb. Pæn afslutning. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos wine.dk til 129 kr.

Flagstone Longitude 2015, Sydafrika.

bedste-koeb.png5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Blend af en række forskellige druer. Simpel ligefrem vin med let brændte noter, moden frugt og varme krydderier i smagen. Vellavet med en krydret saftig afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Bilka til 119 kr. for to styk

Dominio Basconcillos 2011, Spanien.

5 stjerner GODT KØB

Intense moccanoter i duften. En fyldig vin fra Ribera del Duero med den typiske koncentration af brombær, mørk chokolade, krydderier og masser af vanilje. Har lidt alder hvilket har gjort tanninerne bløde og venlige. Flot vin! 90

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY på tilbud til 110 kr.

Tim Smith Wines Barossa Shiraz 2015, Australien.

4 stjerner

Fuldblods shiraz med masser af koncentration. Brombær, blåbær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Alkoholen lidt stikkende men pæn syre til at holde friskheden oppe. Krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos AndrupVin.dk til 1074 kr. for seks styk

Barone Ricasoli Bolgheri 2015, Italien.

5 stjerner

Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. Moden varm krydret næse. Tør lidt bitter frugt; solbær, brombær, bagte krydderier og vanilje. Pænt balanceret med en krydret afslutning. Spændende vin. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos gallovini.dk til 834 kr. for seks styk

Celler del Roure Les Alcusses 2014, Valencia.

4 stjerner

Lidt diskret i duften. Sorte bær i smagen med brombær, lakrids, varme krydderier og vanilje. Pænt balanceret og en rigtig krydderbamse i udtrykket. Pæn afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos d-wine.dk til 534 kr. for seks styk

Borgo Castagni Barbera d’Alba 2016, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Intense mørke bær i duften. En flot og fyldig barbera domineret af sorte bær og meget frugtig i stilen. Let krydret med en pæn afslutning. Vellykket og flot barbera. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos juuls.dk på tilbud til 100 kr.

Domaine de la Vallee des Grives Valreas 2015, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Klassisk cotes du rhone i den bedre ende. Krydret i duften med mørke bærtoner, krydderier, tobak, peber og lette vaniljenoter. Yderst velbalanceret med en lang afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos megavin.dk til 100 kr.

Balbas Crianza 2014, Spanien.

4 stjerner

Fra Ribera del Duero. Mørke moccanoter, brombær, krydderier og masser af vanilje. Pænt balanceret, dog med noget tørre tanniner i afslutningen. Pænt eksempel på crianza stilen fra området. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos skovgaardvine.dk til 780 kr. for seks styk

Nardelli Primitivo 2016, Italien.

3 stjerner

Bagte kryddderier i duften. Sødmefuld i smagen med blommer, peber, krydderier og vanilje. Simpel vin med en krydret afslutning. 84

Alkoholprocent: 13

Set hos vinmedmere.dk på tilbud til 50 kr.

Kaiken Malbec Terroir 2016, Argentina.

5 stjerner GODT KØB

Mørke bær i duften. Blommer, sorte kirsebær, lakrids, peber og krydderier i smagen. En flot og vellykket malbec, drevet af frugten med bløde tanniner og krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinoble på tilbud til 99 kr.

Chateau Vignelaure 2008, Frankrig.

4 stjerner

Rødvin fra Provence med alder. Flot struktur og en vin som står ganske flot med brombær, peber, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Pæn dybde og kompleksitet og i stilen som en Bordeaux fra en varmere år. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos nemlig.com på tilbud til 750 kr. for seks styk

Buglioni Ripasso 2014, Italien.

4 stjerner

Varme krydrede noter i duften. Lidt tør i smagen med bitre kirsebær, lakrids, peber og vanilje. Pæn syre. Medium koncentration og en krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos nemlig.com på tilbud til 750 kr. for seks styk

Spier Signature Chenin Blanc 2017, Sydafrika.

4 stjerner

Pæn intensitet i duften. Lidt vandet i smagen med fersken, blomster og limefrugt. Mellemlang afslutning. 86

Alkoholprocent: 13

Set hos Kvickly på tilbud til 249 kr. for seks styk

Charles Mignon Champagne Brut Blanc de Noirs NV, Frankrig.

5 stjerner

Fersken i duften. En flot rank champagne med lette jordbærnoter, fersken og lette krydderier. Flot ´vedvarende mousse og lang pæn afslutning. Flot pris for en champagne af denne kvalitet. 91

Alkoholprocent: 12

Set hos Skjold Burne på tilbud til 270 kr.

Santa Duc Les Grancieres 2013, Frankrig.

bedste-vin.png5 stjerner UGENS BEDSTE VIN

Masser af krydderier i duften. Pæn intensitet med sorte kirsebær, peber, lakrids og strejf vanilje. Kraftig men vellavet vin med en krydret lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos MENY på tilbud til 550 kr. for tre styk

Zillinger Neuland Gruner Veltliner 2016, Østrig.

3 stjerner

Lidt diskret i næsen. Lette frugtnoter i smagen, hvid peber, græs og blomster. Spinkel men pænt balanceret. Mellemlang syrlig afslutning. Savner mere af det meste. 86

Alkoholprocent: 11

Set hos Laudrup.dk til 1188 kr. for tolv styk

Vieux Telegraphe Megaphone 2016, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Fra Ventoux. Røde bærnoter i duften. Meget frugtig og ligefrem stil med røde kirsebær, peber, krydderier i smagen. Vellavet, saftig vin med en pæn krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 130 kr.

Ruffino Lodola Nuova Vino Nobile di Montalcino 2014, Italien.

3 stjerner

2014 var et svært år og det fornemmes. Spinkel i udtrykket, let urtet i smagen med mørke kirsebær og krydderier. Pæn syre. Krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY til 150 kr.

Terre Vera Primitivo Gran Sasso 2016, Italien.

4 stjerner

Mørk sødmefuld i duften. Pæn fyldig vin med blommer, sød lakrids, peber og varme krydderier. Sødmefuld fadpræget afslutning. Typisk for den stil der kommer fra Puglien pt. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinmonopolet.dk til 480 kr. for seks styk

19 Crimes 2016, Australien.

3 stjerner

Varm let brændt i duften. En fyldig vin, anelse parfumeret fra fadet. Brombær, krydderier og toast i smagen. Balancen med fadet ikke tilstrækkelig. Krydret afslutning. 84

Alkoholprocent: 13,5

Set hos SPAR på tilbud til 60 kr.

Mirantico Rosso di Torgiano 2015, Italien.

4 stjerner

Vin fra Umbrien med hovedvægten på sangiovese. En let elegant vin med en høj syre. Røde kirsebær, jordbær, lette blomsternoter og strejf vanilje. En frisk og ligefrem vin drevet af frugten. Savner måske lidt mere dybde. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vinspecialisten til 600 kr. for seks styk

Finca Las Moras Los Intocables Black Malbec 2016, Argentina.

3 stjerner

Mørk og sødmefuld i duften. Mere tør men fyldig i smagen med sorte bær, krydderier og vanilje. Fadintegrationen ikke helt i øjet hvilket giver en parfumeret smag til vinen. Krydret afslutning. 85

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Superbrugsen til 129 kr. for to styk

Pratuccio Chianti Classico Riserva 2012, Italien.

3 stjerner

Desværre er en kendt vin kategori ikke altid garant for en god kvalitet og dette er et eksempel. En eget spinkel og syrlig Chianti Classico med lette kirsebærnoter og krydderier i smagen. Tør kort afslutning. 83

Alkoholprocent: 13

Set hos Aldi til 59 kr.

Massimo Rivetti Barbera d’Alba Froi 2015, Italien.

4 stjerner

Flot og frugtig barbera med masser af røde bærnoter, tobak, lette krydderier i smagen. Medium koncentration, velbalanceret og ikke specielt dyb. Pæn afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos jyskvin.dk til 540 kr. for seks styk

Arc du Rhone Gigondas 2014, Frankrig.

4 stjerner

Krydret i næsen med brombær, tobak, peber og strejf vanilje i smagen. Pænt lavet men savner mere dybde i vinen. Lidt for poleret i stilen området taget i betragtning. Pæn krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos SPAR på tilbud til 120 kr.

Diego de Almagro Gran Reserva de Familia 2008, Spanien.

2 stjerner

Fra Valdepenas i det centrale Spanien. Meget tør vin, som har smidt frugten og det var det den primært havde. Savner stort set alt i denne vin og imødekommende er den bestemt ikke. 80

Alkoholprocent: 13

Set hos Føtex til 130 kr. for to styk

Viu Manent Chardonnay Reserva 2017, Chile.

4 stjerner

Intense fersken noter i duften. Simpel og ligefrem chardonnay, vellavet med masser af frugt i smagen. En god terrasse vin med en frugtig afslutning. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 480 kr. for tolv styk

Altano Blanco 2015, Portugal.

5 stjerner GODT KØB

Sprød og vellavet vin fra Douro dalen på en række lokale druer. Pæn intensitet i duften, lidt mindre i smagen med fersken, citrus og blomsternoter. Pæn afslutning. Til prisen ganske flot vin. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos Irma til 100 kr. for to styk

Domaine Mur-Mur-Ium Rousanne 2014, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Mørk og fyldig hvidvin fra det sydfranske med abrikos, nøddenoter og krydderier. Flot balanceret og en udtalt madvin. Pæn syre holder friskheden oppe. Pæn lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos Holte vinlager til 600 kr. for seks styk

Darling Cellars Reserve Pyjama Bush Rosé 2017, Sydafrika.

3 stjerner

Meget spinkel rosé. Flot laksefarvet med citrus, lette jordbærnoter i smagen. Simpel og ligefrem. Kort i afslutningen. 84

Alkoholprocent: 11,5

Set hos MENY, Spar til 50 kr.

Schmitges Cremant Riesling 2015, Tyskland.

5 stjerner

Flotte ferskennoter i duften. Moden let hengemt pærer og æblenoter. Blomster og krydret i smagen med en flot syre. Pænt balanceret og en flot mousse med en lang afslutning. Spændende vin som ja ikke er billig men pengene værd. 90

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Propperiet.dk til 249 kr.

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

dvg 13 forside.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 92 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

 

kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Seneste i test
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen