Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 24 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Sommeren er kommet til Danmark og det er især hvid – og rosevinene som nydes. I ugens vintest er der da også et par gode bud på disse typer af vine, men det er nu de røde vine som tager priserne. Bedste vin blev en italiener som havde alt hvad man kunne ønsker sig til en ganske flot pris. Pinotage vinene har gennem mange år haft et lidt broget image. Mange har anset dem for at være lidt kluntede og med smag af brændt gummi. Men den tid er ve dat være ovre og jeg har de seneste 12 mdr. set en hel del ganske flotte vine på pinotage. Ugens bedste køb er et godt eksempel.

Kom til stor Gin & Cocktail festival 25+26 maj

Kom til stor Spansk Vinfestival 14+15 september

Toscaia 2016, Italien.

bedste-vin.png5 stjerner UGENS BEDSTE VIN & GODT KØB

Intense røde bærnoter. Masser af kirsebær, brombær, krydderier og vanilje i smagen. Saftig vin med en flot koncentration. Krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY på tilbud til 80 kr.

Batasiolo Barbaresco 2014, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Røde bærnoter i duften. Tør let bitter kirsebær i smagen med tobak, kamfer, lakrids og vanilje. Klassisk og ganske pæn vin med en krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Skjold Burne til 90 kr.

Georg Breuer Riesling Rüdesheim 2016, Tyskland

4 stjerner

Masser af bær i næsen. Røde æbler, limefrugt og let sødmefuld i smagen. Flot syre og en velbalanceret frisk vin med en sprød afslutning. 88

Alkoholprocent: 11,5

Set hos barrique.dk til 834 kr. for seks styk

Franklin Estate Riesling 2017, Australien

4 stjerner

Lette bærnoter i duften. Æbler, tropisk frugt, limefrugt i smagen. Slank med en rimelig syre. Savner lidt mere dybde men ellers en pæn vellavet vin. 88

Alkoholprocent: 12

Set hos propperiet.dk til 540 kr. for tre styk.

Dopff & Irion Cuvee Rene Dopff Riesling 2016, Frankrig

4 stjerner

Let og frugtig Alsace vin. Røde æbler, citrus og blomster i smagen. Rimelig koncentration men lidt kort afslutning. 86

Alkoholprocent: 12,5

Set hos MENY på tilbud til 70 kr.

The Capeman Chardonnay 2017, Sydafrika

4 stjerner

Fersken noter I duften. Spinkel i udtrykket med tropiske frugtnoter især ananas og fersken. Medium syre og en mellemlang afslutning. 86

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY, SPAR til 70 kr.

Flaxbourne Rosé 2016, New Zealand

4 stjerner

Lavet på primært sauvignon blanc, hvilket giver den en del hyldeblomst i duften. Sprød, syrlig og frisk rosé – anelse simpel men vellavet. Men kiggede jeg ikke på farven ville jeg tro jeg drak en hvidvin. 86

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Kvickly på tilbud til 50 kr.

Winzer Krems Zweigelt Rosé 2017, Østrig

3 stjerner

Jordbær i duften. Meget syrlig og spinkel. Lette røde bærnoter og citrus, ikke meget mere. Sprød afslutning. 84

Alkoholprocent: 11,5

Set hos IRMA til 100 kr. for to styk

Crudo Rosato 2017, Italien

3 stjerner

Lavet på negroamaro fra det sydlige Italien. Diskret i duften med jordbær og tropiske noter i smagen. Meget frugtig, let bitter med en lav syre. Kort afslutning. 84

Alkoholprocent: 12

Set hos AndrupVin.dk til 414 kr. for seks styk

Rosé del Borro 2016, Italien

5 stjerner GODT KØB

Røde kirsebær i næsen. En fyldig og flot rosé med masser af røde bærnoter, blomster pakket ind i en pæn syre. Vellavet vin fra Toscana med en sprød afslutning. 89

Alkoholprocent: 12,5

Set hos laudrup.dk til 1434 kr. for tolv styk

Chateau La Bastide Blanc 2016, Frankrig

4 stjerner

Moden frugt i duften. Alkoholen stikker en del og man fornemmer frugten er meget moden og anelse tung. Abrikos, ananas, fersken og krydderier i smagen. Rimelig syre og en vin der bør benyttes til mad. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos Holte vinlager til 450 kr. for seks styk

Chablisienne Bourgogne Chardonnay 2015, Frankrig

4 stjerner

Fersken noter i duften. Ganske fyldig og smagsfuld med abrikos, fersken og krydderier i smagen. Simpel med vellavet med en pæn syre og koncentration. Fire store stjerner. 88

Alkoholprocent: 12,5

Set hos philipsonwine.com til 960 kr. for tolv styk

Crudo Bianco 2017, Italien

4 stjerner

Meget blomstret i udtrykket med en let sødme. Slank vin med tropisk frugt, blomster og limefrugt i smagen. Simpel men velfungerende. 86

Alkoholprocent: 12,5

Set hos AndrupVin.dk til 414 kr. for seks styk

Katz Riesling 2016, Frankrig

4 stjerner

Mineralsk i næsen med citrus, grønne æbler, hvid peber og blomster i smagen. Slank og vellavet vin med en lang sprød afslutning. 89

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Bichel til 135 kr.

 

Christian Moreau Chablis 2016, Frankrig

4 stjerner

Grønne æbler i duften. En sprød, slank vin med grønne æbler, mineralitet og citrus i smagen. Flot struktur med en pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Theis-vine.dk på tilbud til 250 kr.

Spier Signature Pinotage 2016, Sydafrika

bedste-koeb.png5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Jordbær i duften. Frugtig og meget ligefrem i udtrykket. Sorte bær, krydderier i smagen. Pæn afslutning. Flot køb til prisen. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbrugsen på tilbud til 249 kr. for seks styk

Ruffino Chianti 2016, Italien

4 stjerner

Røde kirsebær i duften. Simpel men med pæn intensitet i smagen af røde kirsebær og lette krydderier. Krydret let afslutning. 87

Alkoholprocent: 12,5

Set hos MENY til 80 kr.

Petri Pinot Madeleine 2015, Tyskland

4 stjerner

Vin på frühburgunder som minder lidt om pinot noir. Lys og let i stilen med en høj syre. Jordbær noter, blomster i smagen. Simpel men læskende i udtrykket. Pæn afslutning. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos hvin.dk på tilbud til 90 kr.

Closerie des Bories 2011, Frankrig

5 stjerner GODT KØB

Moden Bordeaux på 100% merlot. Kaffe noter i duften og i smagen brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje. Pæn koncentration og ganske flot vin med en lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos wine.dk til 594 kr. for seks styk

Petit Pissarres 2016, Spanien

5 stjerner GODT KØB

Fra Priorat med masser af krydrede noter i duft og smag. Røde bær, tobak, peber og krydderier. Vellavet med en lang afslutning. En vin til at nyde nu og de næste par år. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos d-wine.dk til 654 kr. for seks styk

Chateau La Pirouette 2014, Frankrig

3 stjerner

Mørke noter i duften. Tørre tanniner og solbær, urter, tobak og vanilje i smagen. Klassisk Bordeaux men desværre også lidt umoden i smagen og savner lidt mere koncentration især i afslutningen. 86

Alkoholprocent: 13

Set hos jyskvin.dk til 690 kr. for seks styk

Sylla Sebaste Barolo 2013, Italien

4 stjerner

Sorte kirsebær i duften. En hel del tannin så en vin der bør gemmes eller dekanteres. Mørke bærnoter, kamfer, lakrids og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en tør afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos thewinecompany.dk til 1050 kr. for seks styk

Canace nero di troia 2014, Italien

2 stjerner

Helt sort vin. Parfumeret og sødmefuld i duft og smag. Kirsebærsten, violer, sød lakrids og vanilje. Alt for kluntet og parfumeret. Lang afslutning. 82

Alkoholprocent: 13,5

Set hos gallovini.dk til 99 kr.

Anne Gros & Jean Paul Tollot La 50/50 2015, Frankrig

5 stjerner GODT KØB

Fra det sydlige Frankrig på syrah, grenache og carignan. Krydret saftig vin med masser af brombær, lakrids, peber og strejf vanilje. Vellavet med en lang saftig afslutning. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 130 kr.

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

VIN #12__FORSIDE IOS.jpg 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 92 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Kom til stor Gin & Cocktail festival 25+26 maj

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Seneste i test
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen