Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 32 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Jule og nytårssæsonen er ved at banke på døren og det ses også på ugens test. Her er flere traditionelle decembervine sendt ind med fokus på de tungere krydrede vine, portvine samt champagne. Bedste vin er en ganske flot rosé champagne til prisen mens bedste køb er en klassisk Veneto vin med masser af saft og kraft. Men der var mange andre spændende bud på gode vinkøb.

Kom til Franske vindage 1+2 marts 2019

Kom til stor Italiensk vinfestival 29+30 marts

Villa Spinosa Jago Ripasso 2013, Italien.

4 stjerner

Lette røde bær i duften. En let men imødekommende ripasso med røde bær, lette krydderier og tobak i smagen. Vellavet med en pæn afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Masawine.dk til 954 kr. for seks styk

Castellani Nero D’Avola Merlot 2017, Italien.

3 stjerner

Diskret i næsen og meget spinkel i smagen med lette røde bærnoter, krydderier og ikke meget andet. Spinkel med et snert af tørre tanniner i eftersmagen. Jævn kedelig vin. 83

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Skjold Burne på tilbud til 50 kr.

Otto Lune Eight Moons Primitivo Mendola 2016, Italien.

5 stjerner

Mørke krydrede noter i duften. Pæn intensitet og koncentration med moden jordbær, brombær, peber, lakrids og vanilje i smagen. Pæn tørhed og syre i smagen. Vellavet med en lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 780 kr. for seks styk

Montemajor Equinox Campania Rosso Amabile 2017, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Vin på primært aglianico druen fra Campania. Masser af sorte bær i duften. Animalske toner i smagen med blommer, lakrids og vanilje. Pæn struktur og en krydret afslutning. Spændende køb! 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos AndrupVin.dk til 594 kr. for seks styk

Copper Lane Cabernet Sauvignon 2017, Sydafrika.

4 stjerner

Solbær i duften. Pæn fyldig vin med anelse brændt frugt, varme krydderier, tobak og vanilje. Pænt balanceret med fad og alkohol. Krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 15

Set hos Skjold Burne på tilbud til 75 kr.

Fontaine du Sud Languedoc Reserve 2010, Frankrig.

4 stjerner

Moden svampet i næsen. Tør i smagen med kirsebærnoter, tobak, læder og vaniljenoter. Pæn friskhed stadig. Medium koncentration og en krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Holte vinlager til 390 kr. for seks styk

Palmer LBV 2013, Portugal.

4 stjerner

Julekrydderier i duften. Sødmefuld med let modne noter i smagen. Svesker, sød lakrids, varme krydderier og vanilje. Alkoholen lidt stikkende. Pæn frugtig afslutning. 89

Alkoholprocent: 20

Set hos vinimondo.dk til 129 kr.

Borges LBV 2014, Portugal.

5 stjerner

Intense mørke noter i duften. Intens mørke blommer, krydderier, peber og vanilje i smagen. Flot koncentration og dybde. Vellavet LBV med en flot afslutning. Ikke langt i kvaliteten til en vintage port. 90

Alkoholprocent: 19,5

Set hos nordjysk-vinimport.dk til 1002 kr. for seks styk

Louis M. Martini Cabernet Sauvignon 2014, Californien.

4 stjerner

Solbær i duften. Medium koncentration og klassisk oversøisk i stilen med moden frugt, bagte krydderier og masser af fadpræg. Vellavet men savner lidt mere dybde. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY til 130 kr.

Telegramme Chateauneuf-du-Pape 2016, Frankrig.

5 stjerner

Masser af røde bær i duften. En saftig og flot Rhone vin med masser af bærintensitet, tobak, lavendel og krydderier i smagen. Pæn dybde og en lang krydret afslutning. 92

Alkoholprocent: 14,5

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 250 kr.

Montgras Quatro 2017, Chile.

4 stjerner

Blend af forskellige internationale druer. Frisk med tropiske frugtnoter, limefrugt og blomster i smagen. En frisk og frugtig vin men slutter lidt kort. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos Føtex til 129 kr. for to styk

Frederiksdal Late Bottled Kirsebærvin, Danmark.

5 stjerner

Intens i duften med masser af friske kirsebærnoter. Intens frugtsmag pakket ind af en flot syre. Meget aromatisk og i min optik noget af det bedste frugtvin. Prøv den til osten. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY til 150 kr. (0,5 l)

Cline Ancient Vines Mourvedre 2016, Californien.

5 stjerner

Intenst krydret i duft og smag. Masser af urter, bagte krydderier og brombær i smagen. Tørt tanninbid og en krydret lang afslutning. Spændende vin! 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vinoble til 149 kr.

Chateau la Tonnelle 2016, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Solbær i næsen. Medium koncentration og en vellavet klassisk Bordeaux med solbær, tobak, krydderier og strejf vanilje. Fungerer rigtig flot især til prisen. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos philipsonwine.com til 960 kr. for tolv styk

Palacios Petalos 2016, Spanien.

5 stjerner

Fra Bierzo på primært mencia. Sorte bær i duften. I smagen kirsebær, peber, animalske noter og vanilje. Frugtig og ligefrem med en pæn afslutning. 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinspecialisten til 250 kr. for to styk

La Bastide Saint Dominique Cotes du Rhone 2016, Frankrig.

4 stjerner

Kærnemælk i duften. En krydret vin med masser af røde bær, tobak og vanilje i smagen. Vellavet med en krydret let tør afslutning. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos jyskvin.dk til 630 kr. for seks styk

Jülg Riesling Trocken 2017, Tyskland.

5 stjerner

Fra Pfalz. En tør stringent riesling med høj syre og medium koncentration. Grønne æbler, citrus og blomsternoter i smagen. Flot og slank med en pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 13

Set hos propperiet.dk til 387 kr. for tre styk

Sainchargny Crement de Bourgogne NV, Frankrig.

4 stjerner

Blanc de blanc med fersken og abrikos i duft og smag. Strejf af sødme og moden frugt. Pæn mousse og mellemlang afslutning. Simpel men fin. 87

Alkoholprocent: 11,5

Set hos MENY på tilbud til 110 kr.

Curioso Toscana Bianco 2016, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Melon i duften. Anelse parfumeret med blomster, melon og licchi i smagen. Rimelig fyldig og frugtig vin i udtrykket. Ganske flot vin til prisen. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos gallovini.dk til 65 kr.

Spier Sparkling MCC 2015, Sydafrika.

4 stjerner

Mousserende vin fra Sydafrika lavet på den klassiske metode. Fersken i duften og en frugtig pænt lavet vin pakket ind af en pæn mousse. Ikke meget dybde men vellavet ligefrem i udtrykket. Lidt kort i afslutningen. 87

Alkoholprocent: 13

Set hos Superbrugsen på tilbud til 99 kr.

Joseph Perrier Brut Rose Champagne NV, Frankrig.

bedste-vin.png5 stjerner UGENS BEDSTE VIN

Jordbær i duften. Krydret i smagen med røde kirsebær, citrus og blomsternoter. Pæn mousse og dybde. Flot og vellavet rose champagne. 92

Alkoholprocent: 12

Set hos Irma på tilbud til 249 kr.

Coto Vitato Filanda 2016, Italien.

5 stjerner

Masser af limefrugt i duften. Let sødmefuld i smagen med honningmelon, blomster og tropiske frugtnoter i smagen. Pæn syre og frugtig afslutning. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY til 100 kr.

Reva Barbera d’Alba 2016, Italien.

4 stjerner

Pæn koncentration og kødfuld i udtrykket. Flot syre og en vellavet barbera med masser af sorte bær, violer og strejf vanilje i smagen. Pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos Lundens.dk til 158 kr.

Sebastien Magnien Beaune Les Agrots 2016, Frankrig.

4 stjerner

Hindbær i duften. Let bitre tranebær og krydderier i smagen. Pæn struktur men savner lidt mere dybde. Let frugtig afslutning. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos domainebrandis.dk til 279 kr.

Masi CampoFiorin Oro 2014, Italien.

bedste-koeb.png5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Fyldig krydret vin men masser af sorte kirsebær, lakrids, tobak og vanilje i smagen. En moderne flot og vellavet Veneto vin. Lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos Bilka til 99 kr.

Apothic Red Winemakers Blend 2016, Californien.

5 stjerner

Varm krydret i duften. Sødmefuld i smagen med let kogte brænoter, krydderier og vanilje. Lidt en-dimentionel. Krydret afslutning. 85

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Kvickly til 149 kr. for to styk

VML Pinot Noir 2016, Californien.

4 stjerner

Tætte hindbærbærnoter i duften. Modne jordbær, kirsebær, krydderier og vanilje i smagen. Fyldig og oversøisk i udtrykket. Men vellavet med en flot integration af alkohol og fad. Pæn længde. Fire store stjerner. 90

Alkoholprocent: 14,8

Set hos vinsdevinde.dk til 224 kr.

Barao de Vilar Reserve Tawny Port, Portugal.

4 stjerner

Lidt sprittet i næsen. Sødmefuld i smagen med svesker, lakrids, julekrydderier og vanilje. Alkoholen noget brændende. Varm krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 20

Set hos SPAR på tilbud til 100 kr.

Rafale Merlot 2017, Frankrig.

4 stjerner

Lette røde bær i duften. Simpel men vellavet vin med masser af røde bærnoter, anelse frugtsødme og lette krydrede noter. Til prisen bestemt i orden. Frugtig afslutning. Fire store stjerner. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos koegevinhandel.dk til 468 kr. for tolv styk

Sainte Rose Le Pinacle Syrah 2014, Frankrig.

5 stjerner

Fra sydfrankrig en frisk og ganske flot syrah med masser af røde bær, sort peber og krydderier i smagen. Flot intensitet, velbalanceret syre samt en pæn lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos dvin.dk til 780 kr. for seks styk

Brunelli Campo del Maestro 2015, Italien.

4 stjerner

Blend fra Verona. Intens krydret næse. Pæn struktur og i smagen masser af røde bær, varme krydderier og vanilje. Alkoholen lidt brændende men ellers en flot vin med en lang krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos hovborgkro.dk til 135 kr.

Cuvee Fabre Cotes du Rhone 2015, Frankrig.

4 stjerner

Røde bær i duften. En vellavet saftig Rhone vin med kirsebærpræg, timian og peber noter. Pæn krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinmonopolet.dk til 480 kr. for seks stykk

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

forside dvg 15.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Kom til stor Italiensk vinfestival 29+30 marts

Kom til Franske vindage 1+2 marts 2019

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen