Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 28 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Supertoscana kan være en svær ting. De er ofte meget kostbare og kan være både fremragende men også ganske skuffende. Ugens bedste vin var dog en overraskelse. Dels er den yderst vellavet men den er også til at betale. En flot og stor vin fra den fremragende 2016 årgang som begynder at komme på hylderne. Bedste køb kommer fra den anden side af jorden nemlig fra Australien og er en klassisk shiraz men uden den kammer over og bliver for tung og sødladen. Denne fremstår flot og balanceret.

De anmeldte vine er fordelt for hver kategori de tilhører. Udsalgspriserne kan varierer i forhold til hvornår de er på tilbud.

Kom til Franske vindage 1+2 marts 2019

Kom til stor Italiensk vinfestival 29+30 marts

Lache Moi La Grrrrrappe Regnie 2017, Frankrig.

4 stjerner

En let frugtig gamay fra beaujolais. Ikke tilsat svovl. Masser af røde bær i duft og smag. Simpel i udtrykket men vellavet med en lidt kort afslutning. 87

Alkoholprocent: 13

Set hos thewinecompany.dk til 95 kr. tilbudspris

Torre Orio Cava Brut Reserva, Spanien.

5 stjerner GODT KØB

Let fersken i duften. En stilren og ligefrem tør cava med lette frugtige noter, en pæn mousse og en frugtig afslutning. Elegant og man fornemmer en vis kvalitet. 89

Alkoholprocent: 12

Set hos Supervin til 90 kr. tilbudspris

Four Vines Skeptic Petite Sirah 2013, Californien.

5 stjerner

Intense sødemefulde bærnoter i duften. Fyldig krydret vin med varme bær, krydderier, sød lakrids og vanilje i smagen. Meget oversøisk i stilen men pænt balanceret og med en lang krydret afslutning. 90

Alkoholprocent: 13,8

Set hos Supervin til 150 kr. tilbudspris

Urban Tinta del Pais 2015, Spanien.

5 stjerner GODT KØB

Tempranillo fra Ribera del Duero. Mørke bær i duften. I smagen masser af brombær, mocca, chokolade og vanilje. Pæn koncentration og meget harmonisk vin. Pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos Skjold Burne til 100 kr. tilbudspris

Clos del Prior 2015, Spanien.

2 stjerner

Vin fra Priorat men hvor kvaliteten slet ikke står mål med det man forventer fra dette område. Bitre bærnoter og ikke særlig intens i hverken duft eller smag. Syren stikker lidt af og jeg savner både koncentration og balance. Kort afslutning. 80

Alkoholprocent: 14

Set hos Bilka til 89 kr. tilbudspris

Domaine La Colliere Esprit D’argiles Rasteau 2016, Frankrig.

5 stjerner  GODT KØB

Masser af røde bær i duften. En velbalanceret vin med jordbær, kirsebær, peber og krydderier i smagen. Lang krydret afslutning. Flot vin til prisen. 90

Alkoholprocent: 15

Set hos jyskvin.dk til 129 kr. tilbudspris

Grande Crevette Sauvignon Blanc 2018, Frankrig.

4 stjerner

Masser af blomst og stikkelsbær i duften. En spinkel syrlig og let vin. Måske også for let i strukturen. Men fungerer om end den er meget simpel. 86

Alkoholprocent: 12

Set hos Propperiet.dk til 69 kr. tilbudspris

Le Preare Passatempo B-i-B, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Varm krydret næse. Pæn intensitet med brombær, varme krydderier og vanilje i smagen. Meget ligefrem og pænt lavet. Krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY på tilbud til 100 kr. (2,25 l)

Cellar Pinol SA Nature 2013, Spanien.

3 stjerner

Intense bærnoter. Fungerer bedre i duften end i smagen, som er anelse bitter og tør med mørke bær, krydderier og pebernoter. Meget mørk i udtrykket med en medium koncentration. Krydret afslutning. Vil givet dele vandene, men jeg synes ikke helt den fungerer. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinoble til 149 kr.

Chateau Maledan 2015, Frankrig.

4 stjerner

Mørke tætte bær i duften. Pæn koncentration og klassisk Bordeaux vin i udtrykket med solbær, tobak, krydderier og vanilje. Vellavet med en krydret afslutning. Fire pæne stjerner. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Holte vinlager til 85 kr. tilbudspris

Poliziano Vino Nobile di Montepulciano 2015, Italien.

5 stjerner

Fyldig og flot vin fra en af de bedre huse i Montepulciano. Mørke kirsebærnoter i duften. Fortsætter i smagen med sort peber, lakrids og vanilje. Pæn koncentration og en lang afslutning. 92

Alkoholprocent: 14,5

Set hos domainebrandis.dk til 199 kr.

Canaja Villa Annaberta 2013, Italien.

3 stjerner

Fra Veneto. Fyldig med mørke noter i duften. Anelse bitter i smagen og jeg synes ikke helt frugt, syre og fad hænger sammen. Krydret afslutning. 84

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbrugsen til 55 kr. tilbudspris

Roberto Sarotto Barbaresco Curra Riserva 2013, Italien.

4 stjerner

Anelse spinkel nebbiolo med lette kirsebærnoter i duften. Suppleres med tobak, lakrids og vanilje i smagen. Savner lidt mere dybde. Mellemlang afslutning. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Irma til 99 kr. tilbudspris

Donne Fittipaldi Bolgheri 2016, Italien.

bedste-vin.png6 stjerner UGENS BEDSTE VIN

Intense bærnoter i duften. En yderst flot og velbalanceret vin med masser af sorte bær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Køligt syrligt præg hvilket klæder vinen. Lang afslutning. Fremragende supertoscana køb! 93

Alkoholprocent: 14,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 200 kr. tilbudspris

Mother’s Milk 2016, Australien

bedste-koeb.png 5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Mørke varme bær i duften. En koncentreret intens shiraz fra Barossa. Selvom den er kraftig er den velbalanceret med en flot syre. Pæn afslutning. En vin med masser at byde på. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos philipsonwine.com til 100 kr. tilbudspris

Cerro do Santo Reserva 2013, Portugal.

5 stjerner GODT KØB

Fra Douro dalen på en række lokale druer. En flot balanceret vin med sorte bær, krydderier, tobak og vanilje. Rund og blød grundet lidt alder, hvilket klæder vinen. Pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY til 100 kr.

 

Clos Les Fites 2012, Spanien.

5 stjerner

Fra Priorat. Meget modne noter i næsen. En varm krydret vin med en pæn koncentration og intensitet. Brombær, sød lakrids, peber, tobak og vanilje. Pæn afslutning. 90

Alkoholprocent: 15

Set hos d-wine.dk til 150 kr. tilbudspris

Antica Caseina Roero Arneis 2017, Italien.

4 stjerner

Frugtig og frisk vin fra Piemonte. Melon, fersken og blomsternoter i smagen. Flot intensitet og længde. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos dengodevino.dk til 95 kr. tilbudspris

Rantamplan 2017, Spanien.

4 stjerner

Verdejo fra Rueda. En frugtig og meget ligefrem hvidvin med melon, fersken og blomster i smagen. Pæn fylde og intensitet. Simpel men vellavet sprød vin. 87

Alkoholprocent: 13

Set hos theis-vine.dk til 90 kr. tilbudspris

Ashbourne Sauvignon Blanc Chardonnay 2017, Sydafrika.

4 stjerner

Bag folkene bag Hamilton Russell i Walker Bay i Sydafrika. Utraditionelt blend men det fungerer! Flot blomstret duft med melon, fersken i smagen. Meget frugtig og ligefrem i stilen. Vellavet med en sprød afslutning. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos Vinspecialisten til 100 kr. tilbudspris

Abadal Picapoll 2017, Spanien.

4 stjerner

Syrlig vin med limefrugt i duften. I smagen græs, citrus og grønne æbler med et strejf af tropisk frugt. Spændende eksotisk vin med en pæn fylde og afslutning. Fire store stjerner. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY til 100 kr. tilbudspris

Chateau Coccinelles 2017, Frankrig.

3 stjerner

Anelse bitter i duft og smag med sorte kirsebær, peber og krydderier. Noget kort og anelse tør i afslutningen. Synes ikke den fungerer. 84

Alkoholprocent: 14

Set hos Kvickly til 69 kr. tilbudspris

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

dvg16.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Kom til stor Italiensk vinfestival 29+30 marts

Kom til Franske vindage 1+2 marts 2019

0 kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen