Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 28 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Det var hvidvinene der kæmpede om sejren i ugens vintest, med en yderst flot klassisk Chablis som bedste vin og et sydafrikanske blend med sauvignon blanc og semillon. Et blend man ikke ser så ofte, men fungerer overraskende flot i denne vin. Men der var også mange jævne og skuffende vine – og nok disse der desværre fylder mest.

Udsalgspriserne kan varierer i forhold til hvornår de er på tilbud.

Kom til spansk vinfestival 13+14 september - Læs også om de spændende Masterclasses

Kom til stor Whisky & Rom festival 25+26 oktober - læs mere her

Romain Duvernay Cairanne 2017, Frankrig.

4 stjerner

Masser af røde bær. Frugtig i udtrykket med sorte bær, krydderier og violer i smagen. Medium koncentration og en pæn let krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14%

Set hos AndrupVin.dk til 79 kr. tilbudspris

Soto Manrique la Orquesta 2016, Spanien.

4 stjerner

Mørk med intense fadnoter i duften. Fersken, tropisk frugt og vanilje i smagen. Velbalanceret med en del nye fade fornemmes der. Savner lidt mere frugt i forhold til fadet men ellers en ganske flot vin. 89

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Supervin.dk til 120 kr. tilbudspris

Ruffino Chianti 2018, Italien.

2 stjerner

Meget syrlig i smagen. Noget spinkel i udtrykket med kirsebær, tobak og let krydret udtryk. Ikke megen intensitet og noget tyndbenet. 85

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos MENY til 90 kr. tilbudspris

Bodega Pulenta La Flor 2017, Argentina.

4 stjerner

Pæn intensitet i duften. Mere spinkel i smagen med røde kirsebær, røde blommer, peber og krydderier. Medium koncentration. Lidt tør afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,8%

Set hos propperiet.dk til 116 kr. tilbudspris

Castano Ecologico Monastrell 2017, Spanien.

3 stjerner

Røde bær i duften. Frugtig meget ligefrem men også lidt simpel vin. Lidt tørre bitre noter og en lidt kort afslutning. 85

Alkoholprocent: 14%

Set hos Føtex til 45 kr. tilbudspris

Spier Signature Cabernet Sauvignon 2018, Sydafrika.

2 stjerner

Diskret i duften. Noget tør og bitter i smagen. Virker lidt udpint med solbær, bitre krydderier i smagen. Meget jævn. 82

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Superbrugsen til 33 kr. tilbudspris

Serps 2015, Spanien.

4 stjerner

Fra det nordspanske. Mørk og krydret i udtrykket. Pæn koncentration og en ganske pæn struktur i vinen. Anelse urtet og tør eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos theis-vine.dk til 120 kr. tilbudspris

Trio Cabernet Sauvignon 2017, Chile.

3 stjerner

Meget oversøisk varm og krydret i udtrykket. Medium koncentration og noget spinkel i udtrykket. Anelse bitterhed og tør i smagen. 84

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos fakta til 50 kr. tilbudspris

Chateau Quillet 2015, Frankrig.

3 stjerner

Diskret i næsen. Anelse sur i smagen med bitre bærnoter, tobak og vanilje. Meget jævn Bordeaux. Let krydret afslutning. 85

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Vinoble til 99 kr. tilbudspris

Tornatore Pietrarizzo 2016, Italien.

5 stjerner

Fra Etna på Sicilien. En lys, let og domineret af røde bær. Fin elegant vin med pænt tanninbid og et mineralsk bid i smagen. Flot balanceret med en pæn afslutning. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos eriksorensenvin.dk til 180 kr. tilbudspris

Fontanafredda Barolo 2015, Italien.

5 stjerner

Lys krydret i næsen. Flot balance og en yderst imødekommende Barolo allerede nu med røde bærnoter, tobak, lakrids og vanilje. Pæne tanniner og afslutning. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos Kvickly til 139 kr. tilbudspris

JJ Chave Sel. Mon Coeur Cotes du Rhone 2017, Frankrig.

4 stjerner

Mørke bærnoter. Brombær, lakrids, sort peber i smagen. Frugtig i udtrykket og pæn koncentration. Let tør men lang og saftig afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos JyskVin.dk til 125 kr. tilbudspris

Valduero Unacepa 2015, Spanien.

5 stjerner

Tempranillo med masser af brombær, mocca og vaniljenoter i duft og smag. Flot balanceret med en flot koncentration og længde. Stor vin til pengene. 92

Alkoholprocent: 14%

Set hos Winefriends.dk til 169 kr. tilbudspris

Pietra Pura Mandus Primitivo 2016, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Mørke modne bærnoter i duften. Koncentreret og intens i smagen med let bagte blommer, julekrydderier og vanilje. Strejf sødme i eftersmagen. Pæn balance og længde. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos Skjold Burne til 100 kr. tilbudspris

Observer Darwin Series Sauvignon Blanc 2018, Chile.

3 stjerner

Citrus i duften. Meget spinkel og noget diskret i udtrykket. Lette stikkelsbærnoter, blomster og lime. Pæn syre men savner frugt og længde. 84

Alkoholprocent: 13%

Set hos Holte vinlager til 49 kr. tilbudspris

Costa di Bussia Langhe Chardonnay 2018, Italien.

3 stjerner

Diksret i næsen. Syrerig med lette ferskennoter, citrus og blomster i smagen. Lidt neutral med en let afslutning. 85

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos MENY til 80 kr. tilbudspris

Lady Ann Darling Heritage 2017, Sydafrika.

bedste-koeb.png5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Sauvignon blanc og semillon. Mørk og intens med fadnoter i duften. I smagen figen, tropisk frugt og vanilje. En fyldig vin der bør nydes til mad. Spændende vellavet vin med en lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 13%

Set hos MENY, SPAR til 100 kr. tilbudspris

Weingut Heribert Boch Trittenheimer Apotheke riesling Trocken 2018, Tyskland.

5 stjerner GODT KØB

Abrikos i duften. Tør men rund og imødekommende riesling med en pæn koncentration og ikke mindst syre. Masser af intensitet og en lang frugtig afslutning. 90

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos d-wine.dk til 119 kr. tilbudspris

Drouhin Vaudon Chablis 2018, Frankrig.

3 stjerner

Meget lette citrusnoter i duften. Generelt en noget spinkel og diskret vin. Pæn syre og balance men savner mere frugt. Mellemlang frugtig afslutning. 87

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Vinspecialisten til 139 kr. tilbudspris

Domaine Pabiot Pouilly Fume 2018, Frankrig.

4 stjerner

En let og sprød sauvignon blanc. Lidt diskret i duften men mere intensitet i smagen med stikkelsbær, citrus og blomsternoter. Lidt bitterhed i eftersmagen. Jævn Pouilly Fume. 88

Alkoholprocent: 13%

Set hos Irma til 100 kr. tilbudspris

Lavantureax Freres Chablis 1 Cru Fourchaume 2016, Frankrig.

bedste-vin.png5 stjerner UGENS BEDSTE VIN

Fyldig med masser af stenfrugt, mineralske noter og blomster i duft og smag. Mange lag og en flot dybde i vinen. Pæn syre og lang vedvarende afslutning. 93

Alkoholprocent: 13%

Set hos koegevinhandel.dk til 295 kr. tilbudspris

Governo Toscana Rosso 2017, Italien.

3 stjerner

Ikke meget i næsen. Krydret i smagen med sorte kirsebær og krydderier. Pæn og ligefrem men lidt endimensionel. Krydret afslutning. 85

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos gallovini.dk til 65 kr. tilbudspris

Savoni ZFD 2018, Italien.

3 stjerner

Primitivo fra Puglien. Meget koncentreret med tætte mørke sødmefulde bær, bagte krydderier og vanilje. Alkoholen noget brændende. Krydret afslutning. Meget tung!  86

Alkoholprocent: 17%

Set hos gallovini.dk til 99 kr. tilbudspris

Roger Goulart Cava Gran Reserva 2011, Spanien.

5 stjerner

Brioche i duften. Masser af autolysis karakter, fersken, citrus og lette tropiske frugtnoter. En ganske flot moden cava med flotte vedvarende bobler og en pæn frugt. Sprød afslutning. 91

Alkoholprocent: 12%

Set hos domainebrandis.dk til 169 kr.

D’Aumieres L’Affranchi Red 2018, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Krydrede noter i duften. Pæn intensitet i smagen med brombær, blåbær, lakrids og pebernoter. Ung frugtig vin, vellavet med en saftig afslutning. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos Mr. Ruby til 95 kr. tilbudspris

Fincavaldemoya Rosado 2018, Spanien.

4 stjerner

Masser af rød frugt i næsen. En frugtig meget ligefrem rosé med jordbær, hindbær og blomsternoter. Syren lidt bidende men ellers en pæn terrassebasker. 87

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos cultwine.dk til 52 kr. tilbudspris

Valdonica saragio 2015, Italien.

4 stjerner

Røde kirsebærnoter i duften. Lys, elegant i udtrykket med let bitre kirsebær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Velbalanceret med en lidt brændende afslutning. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos nemlig.com til 179 kr.

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

dvg 19.PNG

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Kom til spansk vinfestival 13+14 september - Læs også om de spændende Masterclasses

Kom til stor Whisky & Rom festival 25+26 oktober - læs mere her

0 kommentarer
Vis kommentarer