Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 28 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Der var mange rigtig gode køb i ugens vintest. Og vel og mærke fra mange forskellige lande i forskellige typer af vin. Så burde være gode køb til enhver smag. Vinderen tog dog i den grad kegler og fik de sjældne 6 stjerner. Ikke overraskende en vin fra Rhône som de senere år nærmest er blevet garant for god vin til pengene. Men også hjulpet godt på vej af en række særdeles gode årgange!

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her..

Kom til Spansk Vinfestival 5+6 november - læs mere her

Kom til Whisky & Rom festival 23+24 oktober - læs mere her

Nine Stones Shiraz 2016, Australien.

4 stjerner

Sorte varme bær i duften. Solmodne bær, krydderier og vanilje i smagen. Anelse sødmefuld i udtrykket, pæn koncentration og en krydret afslutning. Simpel og ligefrem. 87

Alkoholprocent: 14%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 69 kr. tilbudspris

 

Vistamar Sepia Reserva Carmenere 2016, Chile.

4 stjerner

Urtet i næsen. Brombær, sød lakrids, grøn peber og vanilje i smagen. Pæn koncentration og balance. Krydret lang afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Vinmonopolet til 90 kr. tilbudspris

 

Guigal Cotes du Rhone 2016, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Intens krydret næse. Brombær, peber og krydderier i smagen. Pæn struktur og fylde. Meget klassisk vellavet Rhone vin. Krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Vincooperativet.dk til 67 kr. tilbudspris

 

Rhone by Roger Sabon 2019, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Masser af sort bær i duften. Brombær, peber og varme krydderier. Meget frugtig og ligefrem. Vellavet og meget imødekommende. Flot lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 15%

Set hos MENY til 84 kr. tilbudspris

 

Campellaia Rosso Benevento 2017, Italien.

4 stjerner

Mørke varme krydrede noter i næsen. Fyldig vin med let frugtsødme i smagen, solmodne bær, krydderier og vanilje. Pæn struktur om end lidt endimensionel. Krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Supermarco til 84 kr. tilbudspris

 

Mathilde Chapoutier Selection Languedoc 2018, Frankrig

5 stjerner GODT KØB

Flot ren bærduft. Pæn struktur og masser af intensitet i smagen. En vin drevet af frugten med en let krydret finish. Ikke så dyb men gør sit job og mere til i forhold til prisen. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Irma til 50 kr. tilbudspris

 

Egregio Sangiovese Rubicone 2018, Italien.

4 stjerner

Diskret i næsen. Sødmefuld og fyldig i smagen med solmodne kirsebær, tobak, krydderier og vanilje. Pæn struktur og længde. 87

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos AndrupVin.dk til 79 kr. tilbudspris

 

Casa Gran del Siurana La Fredat 2016, Spanien.

4 stjerner

Vin på grenache fra Priorat. Modne noter i næsen. Krydret med masser af tobak, læder og timian i smagen. Flot struktur og meget klar nu. Krydret lidt tør afslutning. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Winefriends til 139 kr. tilbudspris

 

King’s Bay Sauvignon Blanc 2019, New Zealand.

3 stjerner

Masser af hyldeblomst i duften. Medium koncentration og mere afdæmpet i smagen med stikkelsbær og citrusnoter. Sprød afslutning. Kan og vil ikke så meget. 86

Alkoholprocent: 13%

Set hos Thewinecompany.dk til 89 kr. tilbudspris

 

Olivier & Lafont Tavel 2019, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Jordbær i duften. Fyldig rosé med masser af solmodne jordbær, hindbær og blomsternoter i smagen. Let tørt tanninbid og flot lang afslutning. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos MENY til 80 kr. tilbudspris

 

Hardy’s Shiraz Rosé 2019, Australien.

3 stjerner

Hindbær i duften. Sødmefuld i smagen med masser af modne sommerbær og blomster. Simpel og meget ligefrem rosé. Nærmest som saftevand. 85

Alkoholprocent: 12%

Set hos fakta til 39 kr. tilbudspris

 

Spinyback Sauvignon Blanc 2019, New Zealand.

5 stjerner GODT KØB

Intense hyldeblomstnoter i duften. Flot intensitet og masser af stikkelsbær, citrus og blomsternoter i smagen. Pæn struktur og lang sprød afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 80 kr. tilbudspris

 

Herade dos Grous 2017, Portugal.

4 stjerner

Hvidvinsblend fra Alentejano. Fyldig i udtrykket med melon, tropisk frugt, lime og krydderier i smagen. En madvin. Krydret fedmefuld afslutning. 88

Alkoholprocent: 13%

Set hos MENY, SPAR til 95 kr. tilbudspris

 

Domaine de la Garenne Sancerre Les Bouffants 2019, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Citrus i duften. Fyldig og ganske vellavet vin med stikkelsbær, flint, citrus og lette blomsternoter. Elegant og samtidig med masser af byde på. Lang sprød afslutning. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos Vinspecialisten til 120 kr. tilbudspris

Mirgin Reserva Brut Nature 2017, Spanien.

4 stjerner

Citrus og grønne æbler i næsen. Tør frisk cava, ung i udtrykket pakket en af en pæn mousse. Æbler, blomster og citruskarakter i smagen. Pæn afslutning. 88

Alkoholprocent: 12%

Set hos Laudrup Vin til 129 kr. tilbudspris

 

Baby Doll Pinot Gris 2018, New Zealand.

4 stjerner

Melon i duften. Fortsætter i smagen med tropiske frugt noter. Fyldig vin med masser af intensitet. Pæn struktur og en let blomstret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13%

Set hos Holte vinlager til 85 kr. tilbudspris

 

Ruffino Prosecco Økologisk NV, Italien.

3 stjerner

Citrus i duften. Aggressive bobler og bagved fersken, melon og limefrugt. Let sødme i afslutningen. Noget simpel! 86

Alkoholprocent: 11%

Set hos MENY til 80 kr. tilbudspris

 

Arthur Metz GC Altenberg de Wolxheim Riesling 2018, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Pærer i duften. Pæn intensitet og koncentration i denne Alsace vin. Modne æbler, citrus og krydderier i smagen. Flot syre og dybde. 89

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 89 kr. tilbudspris

 

Faustino Rivero Ulecia Albarino 2018, Spanien.

5 stjerner GODT KØB

Mørk med tropiske frugt noter i næsen. Fersken, limefrugt, salt og blomsternoter. Masser af intensitet og en vellavet spændende vin. Sprød frugtig afslutning. 90

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Skjold Burne til 100 kr. tilbudspris

 

Alamos Cabernet Sauvignon 2018, Argentina.

4 stjerner

Solbærnoter i duften. Imødekommende og ligefrem i udtrykket med masser af sorte bær, tobak og krydderier. Simpel men vellavet med en krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Philipson Wine til 60 kr. tilbudspris

 

Hames Creek Cabernet Sauvignon 2016, Californien.

5 stjerner GODT KØB

Solmodne bær i duften. Masser af solbær, tobak, varme krydderier og vanilje i smagen. Klassisk oversøisk vellavet vin. Medium koncentration og en pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Supervin til 100 kr. tilbudspris

 

Pierre Amadieu Cotes du Rhône Roulepierre 2018, Frankrig.

4 stjerner

Masser af umiddelbar bærduft møder én. Saftig og vellavet vin med masser af sorte bær, lakrids og pebernoter. Pæn krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14%

Set hos Erik Sørensen Vin til 85 kr. tilbudspris

 

Domaine La Colliere Les Touilleres 2018, Frankrig.

6 stjerner UGENS BEDSTE VIN & KØB

Vin fra Rasteau. Masser af sort bær i duften. Koncentreret med masser af bærintensitet, peber, timian og krydderier i smagen. Imødekommende med en flot lang afslutning. Virkelig meget vin for pengene! 92

Alkoholprocent: 15%

Set hos Jysk Vin til 115 kr. tilbudspris

 

Santedame Chianti Classico 2016, Italien.

5 stjerner GODT KØB

Masser af røde kirsebær i duften. En lys og elegant Chianti med røde bitre bærnoter, krydderier og strejf vanilje i smagen. Vellavet med en pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 13%

Set hos MENY til 100 kr. tilbudspris

 

Voerzio Martini Langhe Arneis 2018, Italien.

5 stjerner

Citrus i næsen. Frisk vellavet vin med fersken, melon og limefrugt i smagen. Slank, stilren med en sprød afslutning. 89

Alkoholprocent: 13%

Set hos Mr. Ruby til 149 kr. tilbudspris

 

Chapelle des Bois Fleurie 2009, Frankrig.

5 stjerner

Moden Fleurie som på glimrende vis viser at vinene fra Beaujolais modner flot og sagtens kan gemmes. Tobak og krydrede noter i duften. Stadig en del frugt i smagen selvom de tertiære noter så småt har taget over. Flot balance hvor især syren står knivskarpt. Lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Domaine Brandis til 349 kr. tilbudspris

 

Chateau Surain Popcorn 2016, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Merlot fra St. Gervais i Bordeaux. Masser af sorte bær i duften. Ganske fyldig og imødekommende vin med brombær, mocca og vaniljenoter i smagen. Flot balanceret og kan mere end hvad man ellers finder fra området i dette prisleje. Lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Supervin til 100 kr. tilbudspris

Ruffino Rosé Sparkling, Italien.

4 stjerner

Jordbær i duften. Lidt aggressive bobler men bag dem en frugtig ligefrem vin med masser af røde bær især hindbær og ribs. Let blomstret med en frugtig afslutning. En aperitif vin med en tør og noget kort eftersmagen. 87

Alkoholprocent: 11%

Set hos MENY til 80 kr. tilbudspris

 

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her..

Kom til Spansk Vinfestival 5+6 november - læs mere her

Kom til Whisky & Rom festival 23+24 oktober - læs mere her

1 kommentar
Vis kommentarer