Annonce:
Annonce:

Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 29 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Annonce:
Følg Vin

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Rosésæsonen er i fuld gang og endnu i år ser rosévinen ud til at have fået godt fat i danskerne. Et godt eksempel er indkøbskurvene en sommerdag i supermarkederne, hvor rosé i den grad fyldes i kurven på bekostning af både hvid og rødvin. Ugens bedste køb er netop en rosévin i den højere klasse fra Provence som kan det man forventer af en god rosé herfra. Lys, frugtig uden bitterhed og med en mild men intens smag af røde bær.

 

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her..

Kom til Spansk Vinfestival 5+6 november - læs mere her

Kom til Whisky & Rom festival 23+24 oktober - læs mere her

Domaine Les Escasses Cotes de Gascogne Blanc 2019, Frankrig.

4 stjerner

Diskret i næsen. Mere intensitet i smagen med citrus, grape og stikkelsbærnoter. Medium koncentration og en mellemlang afslutning. 87

Alkoholprocent: 11,5%

Set hos Vinspecialisten til 75 kr. tilbudspris

 

Novas Gran Reserva Pinot Noir 2019, Chile.

5 stjerner GODT KØB

Varme røde bær i duften. En let og meget ligefrem vin drevet af frugten. Simpel men vellavet med en frugtig afslutning. 88

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Irma til 50 kr. tilbudspris

 

Annonce:

Dark Horse Pinot Noir 2017, Californien.

2 stjerner

Diskret i næsen. Lette røde bærnoter men også en del bitterhed i smagen. Meget spinkel og kort. Savner mere af det hele. 82

Alkoholprocent: 14%

Set hos MENY til 50 kr. tilbudspris

 

Shiraz Barossa Valley 2017, Australien.

4 stjerner

Fyldig og mørk vin med brombær, chokolade, sort peber og vanilje i smagen. Pæn intensitet og krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Lidl til 55 kr. tilbudspris

 

Nativ Velluto Rosso Red Velvet 2016, Italien.

4 stjerner

Vin på aglianico. Moden krydret næse. Masser af intensitet og i smagen sorte modne kirsebær, sød lakrids, peber og vanilje noter. Blød og rund men ikke en vin som skal gemmes meget længere. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos AndrupVin.dk til 99 kr. tilbudspris

 

Camille de Labrie 2018, Frankrig.

4 stjerner

Klassisk vin fra Bordeaux med solbær, brombær, tobak og strejf vanilje. Medium koncentration, vellavet med en let krydret afslutning. 88  

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Philipson Wine til 70 kr. tilbudspris

 

Ibis Barbera d’Alba 2017, Italien.

4 stjerner

Simpel frugtig barbera med masser af sorte bær og lette krydderier i smagen. Medium koncentration og en saftig afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. tilbudspris

Domaine Chapel Beaujolais-Villages 2019, Frankrig.

5 stjerner

Tyggegummi i næsen. Meget frugtig og ligefrem i smagen med masser af røde bærnoter. Flot syre og intensitet. Nærmest skriger drik mig! Flot afslutning. 90

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Laudrup Vin til 149 kr. tilbudspris

 

Cesari Ripasso Bosan 2016, Italien.

5 stjerner

Intense mørke krydrede noter. Flot koncentration og klassisk ripasso karakter med tørrede frugter og varme krydderier. Pænt balanceret med en lang afslutning. 91

Alkoholprocent: 14%

Set hos MENY til 160 kr. tilbudspris

 

Atalaya Laya 2019, Spanien.

4 stjerner

Vin på monastrell og grenache tintorera fra Almansa i det østspanske. Mørk og fyldig vin med masser af frugtige noter og krydderier. Meget ung og animalsk i udtrykket. Fungerer bedst lidt afkølet. Frugtig afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos AndrupVin.dk til 68 kr. tilbudspris

 

Valduero 6 años Reserva 2011, Spanien.

5 stjerner UGENS BEDSTE VIN

Fyldig og tæt vin med masser af brombær, mocca og toastede noter. En seriøs flot og meget klassisk Ribera del Duero i den øvre ende. Lang vedvarende afslutning. Den er dyr men hver en krone værd. 93

Alkoholprocent: 14%

Set hos Winefriends.dk til 399 kr. tilbudspris

 

Pago del Vicario 2017, Spanien.

5 stjerner GODT KØB

Modne noter i duften. Blød og harmonisk vin med masser af sorte bær, varme krydderier og strejf vanilje i smagen. Blend af garnacha, merlot og graciano som fungerer rigtig godt. Krydret pæn afslutning. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Supervin til 70 kr. tilbudspris

 

San Felice Vigorello 2015, Italien.

5 stjerner

Moderne Toscana vin på bordeaux druer samt den lokale pugnitello drue. En seriøs og koncentreret vin med sorte bær, lakrids, tobak og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang afslutning. 92

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Føtex til 169 kr. tilbudspris

 

 

Chateau Francs Magnus 2015, Frankrig.

4 stjerner

Fra Bordeaux med tør modne noter i næsen. Medium koncentration og meget moden nu med en del tertiære noter i smagen. Krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos koegevinhandel.dk til 79 kr. tilbudspris

 

Pasquiers Rosé 2019, Frankrig.

4 stjerner

Tyggegummi i duften. Lette røde bær og citrus i smagen. Meget simpel men velbalanceret. Savner lidt mere dybde. 86

Alkoholprocent: 12%

Set hos Aldi til 49 kr. tilbudspris

 

Schiopetto Collio Pinot grigio 2017, Italien.

4 stjerner

Fyldig næse med licchi og tropiske frugtnoter. Koncentreret med honningmelon og limefrugt i smagen. Pæn intensitet og vellavet vin i den øvre klasse fra Friuli. 89

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos domainebrandis.dk til 199 kr. tilbudspris

 

Käfer Negroamaro Rosato 2019, Italien.

4 stjerner

Masser af jordbær i duften. Sødmefuld og syrlig i smagen med ribs og hindbær. Simpel og ligefrem med en sprød afslutning. 87

Alkoholprocent: 11,5%

Set hos Mr. Ruby til 69 kr. tilbudspris

 

Chateau Cailleteau Bergeron Tradition 2016, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Frugtig tæt næse. Masser af brombær, mocca, tobak og strejf vanilje i smagen. Medium koncentration, masser af intensitet og flot krydret afslutning. Ganske fin Bordeaux. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos Jysk Vin til 89 kr. tilbudspris

 

Gran Maestoso Primitivo 2017, Italien.

4 stjerner

Bagte bær i duften. Sødmefuld i smagen med solmodne brombær, sød lakrids, bagte krydderier og vanilje. Meget typisk for vinene fra Puglien disse år. Krydret men lidt kort afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Skovgaard Vine til 70 kr. tilbudspris

Michel Rotling Rosé 2019, Tyskland.

4 stjerner

Mørk og meget frugtig med sødmefulde røde bær i smagen. Flot syre men meget saftevandsagtig. 86

Alkoholprocent: 11,5%

Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 60 kr. tilbudspris

 

Paul Mas Rosé de Syrah 2019, Frankrig.

4 stjerner

Intense jordbær noter i duften. Let, frugtig og frisk i udtrykket med masser af røde bær noter i smagen. Syrlig afslutning. 88

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos MENY, SPAR til 65 kr. tilbudspris

Uby Byo Rosé 2015, Frankrig.

4 stjerner

Jordbær i duften. Sødmefuld og frugtig i smagen med masser af hindbær, jordbær og lette blomsternoter. Simpel men vellavet vin drevet af frugten. 87

Alkoholprocent: 11,5%

Set hos Propperiet til 79 kr. tilbudspris

Mimi en Provence VV Rosé 2019, Frankrig.

5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Klassisk flot Provence rosé med lyse røde kirsebærnoter, citrus og lette blomsternoter. Flot balance og længde. 90

Alkoholprocent: 13%

Set hos Skjold Burne til 108 kr. tilbudspris

Sables de Camargue Pink Flamingo 2019, Frankrig.

3 stjerner

Diskret i næsen. I smagen lette røde bærnoter og citrus. Meget tilbageholdende med en let tør frugtig afslutning. 85

Alkoholprocent: 13%

Set hos MENY til 88 kr. tilbudspris

 

Annonce:

Hardys Crest Chardonnay Sauvignon Blanc 2019, Australien.

3 stjerner

Anelse syntetisk i duften. Simpel meget ligefrem vin med fersken, ananas og toast i smagen. Anelse bitterhed og lidt kort. 83

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 34 kr. tilbudspris

 

Domaine Les Yeuses Ô d’Yeuses 2019, Frankrig.

4 stjerner

Sødmefulde modne bærnoter i duften. Frugtig og vellavet rosé med jordbær, hindbær og citrusnoter i smagen. Sprød frugtig afslutning. Fire store stjerner. 89

Alkoholprocent: 13%

Set hos Holte vinlager til 110 kr. tilbudspris

 

Ultimate Provence Rosé 2019, Frankrig.

4 stjerner

Frugtig i næsen med jordbær og ribsnoter. Pæn fyldig rosé, velbalanceret med en lang frugtig afslutning. Savner lidt mere prisen taget i betragtning.

Alkoholprocent: 13%

Set hos Theis Vine til 160 kr. tilbudspris

 

Gabriel Meffre Gigondas Le Roc des Dentelles 2018, Frankrig.

5 stjerner

Intense røde bær i duften. Flot balanceret og saftig Rhone vin med brombær, tobak og krydderier. Lang afslutning. Ikke helt så koncentreret som Gigondas normalt er. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos VinCooperativet.dk til 129 kr. tilbudspris

Domaine De Sainte-Cécile Grenache-Cinsault 2018, Frankrig.

4 stjerner

Meget let og frugtig rosé med lette bolsjenoter i næsen. Ribs, hindbær og blomster i smagen. Simpel ligefrem med en lidt kort afslutning. 86

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Vinmonopolet til 60 kr. tilbudspris

 

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky&. Han driver endvidere Spritnyt.com samt holder en række foredrag og underviser i vin. Medarrangør af en række vin og spiritusfestivaler i Politikens Hus.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her..

Kom til Spansk Vinfestival 5+6 november - læs mere her

Kom til Whisky & Rom festival 23+24 oktober - læs mere her

Annonce:
Annonce: