17-årig har lært lektien på den hårde måde: Græd aldrig efter spray-tan!

Skyler ville gerne se godt ud til årets 'prom', men det endte helt galt, da hendes kæreste fik hende til at græde

Sådan så Skyler ud efter sin mislykkede spraytan (Foto: Privat)
Sådan så Skyler ud efter sin mislykkede spraytan (Foto: Privat)

Den 17-årige studerende Skyler Davis fra Ohio følte sig efter eget udsagn 'alt for bleg' til årets store elevfest på skolen, og derfor besluttede hun sig for at få en spray-tan.

Det gik dog helt galt, da kæresten fik hende til at græde - og flere millioner har nu set det mislykkede resultat på nettet.

Det fortæller hun i et interview med BuzzFeed.

I starten var alt fryd og gammen, da hun forlod salonen Bella Via Day Spa.

- Jeg var virkelig glad for resultatet. Jeg var ikke længere bleg, fortæller hun.

Hvide striber i ansigtet
Allerede cirka ti minutter efter at være blevet brunet i salonen, kom Skyler og hendes kæreste, Chris Lepre, op og skændes, og det fik tårerne til at trille ned af Skylers kinder. Hun forklarer, at hun er en følsom pige.

- Så snart mine tårer begyndte at trille, så jeg, at jeg ikke havde nogle lommetørklæder i min bil og jeg vidste, at jeg var dødsdømt.

- Pludselig var der hvide striber på mit engang brune ansigt. Da jeg så mig selv i spejlet, begyndte jeg bare at græde endnu mere, og der var slet ikke noget jeg kunne gøre, udover at lade tårerne løbe ned af mit ansigt og fuldstændig ødelægge min spray-tan, siger Skyler til BuzzFeed.

Parret endte dog med at blive gode venner igen, og der kunne de godt grine af den mislykkede spraytan.

- Det er en ret underlig følelse at være kilden til spray-tan-pigens tårer, men jeg finder stadig hele situationen ret sjov.

- Jeg er nødt til at indrømme, at det er en af de sjoveste ting, jeg nogensinde har set, siger Chris Lepre.

Fik ny tan
På Imgur har billedet af Skyler fået over 5.000.000 visninger på nuværende tidspunkt.

Skyler gik i bad og fik vasket den mislykkede spraytan af, inden den satte sig alt for meget i huden. Allerede dagen efter var hun tilbage i salonen for at få det gjort igen.

- Hendes tan blev smuk, lyder det fra Carrie Lavigne, der stod for 'farvningen' begge gange.

For nyligt gik en anden ung pige også viralt, da hun brugte selvbruner helt forkert. Hun fulgte et råd, hun havde fundet på Facebook - og resultatet blev mildest talt ikke pænt.

65 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere