32-årig kvinde har sagt sit job op for at være fuldtids-havfrue

Caitlin Nielsen er så glad for livet som havfrue, at hun har valgt at droppe sit job for at dedikere sig til livet under vand på fuldtid

Se havfruerne fra Seattle i dette klip. Video: Barcroft

I sit helt eget forum (MerNetwork) finder kvinder sammen med den fælles drøm og interesse for havfruer. Flere præsentere sig selv som professionel havfrue med videoer og billeder, og flere 100.000 følgere har samlet sig om siden, skriver mediet barcroft

En af kvinderne, som har specielt stor interesse for havfrue-samfundet er Caitlin Nielsen, som også er kendt som havfrue Cyanea. Hun er så dedikeret til livet under vand, at hun har valgt at sige sit job op for at være havfrue på fuldtid.

Den 32-årig kvinde fra Seattle bruger sin tid på at svømme i søer og lægge billeder af sig selv op på de sociale medier, hvor hun viser sin havfrue-hale frem. Dermed har hun også sin egen workshop, hvor hun laver håndlavet havfrue-haler af silikone.

Allerede som barn, vidste hun, at hun ville være en havfrue.

- Når pædagogen i børnehaven spurgte, hvad vi ville være, når vi blev store, sagde jeg, at jeg ville være en havfrue, siger Caitlin.

- Alle grinte af mig, men se mig nu - jeg er en havfrue. Jeg er decideret en havfrue.

Caitlin beskriver det som, at hun altid har følt sig som en havfrue.

- Lige siden jeg som lille så Disney-filmen ' Den lille havfrue' og 'Splash' med Tom Hanks, har jeg følt sådan.

Begge Caitlins forældre er havbiologer, så hun har fra barnsben lært meget om havet og brugt meget tid på det, hvor hun altid følte, at hun var født til at være en del af det.

- Så da jeg så filmene, gav det hele ligesom mening, siger den amerikanske kvinde.

Caitlin er blevet så tæt med sin identitet som havfrue, at hun føler halen er en del af hende. Nogle gange joker hun med, at hun har den på, fordi hun blev født med en forfærdelig defekt, og at den er hendes ben.

- Når jeg ikke har halen på, føles det helt forkert. Pludselig har jeg ben, og så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre med dem. Jeg bliver så klodset, siger hun.

Ed tør mere som havmand
Det er hun ikke ene om at føle. Hendes venner Ed Brown, Tessie LaMourea og Morgan Caldwell ser hende også som halvt fisk og halvt menneske.

De klæder sig selv ud som havfruer, og Ed Brown er også med på, at føle sig som en Havmand.

Den 24-årige mand vil derfor helst omtales som they (red:de) frem for he (red:ham).

- Det bedste ved at være en havmand er at kunne udleve den drøm og fantasi, man har. Du ved, du kan tage et kostume på og så blive et magisk væsen og noget helt andet, end hvad du egentlig er.

- Jeg er stadig mig, men jeg er nok mere mig selv, end jeg ville føle mig tilpas ved at være i hverdagen, siger han.

Ed bliver kaldt for Mahtlinnie, når han er en havmand. Når han ikke er det, så arbejder han på en båd. Nogle gange tager han dog halen på, imens han er på arbejde og lader den falde ned i vandet.

Ligesom Caitlin har Ed også altid vidst, at han var en havmand. specielt efter at se Disney-filmen 'Det trettende år'.

Når Ed har sit kostume på og er i rollen som Mahtlinnie, føler han det som en mulighed at flygte fra virkeligheden.

Havfrue i tre år
Tessie på 24 år blev inspireret af havfrue-miljøet, da hun besøgte en magisk havfrue-skole på Filippinerne for tre år siden.

Når Tessie er i vandet, er hun Havfrue-Essie. Her forsvinder alle hendes bekymringer, og en magisk følelse og kræft tager over.

- Jeg er meget usikker på min krop, og det tror jeg mange folk føler. Når jeg har min hale på, så forsvinder min usikkerhed, da det pludselig ingen betydning har, hvilken størrelse man er.

- Når jeg tager min hale af, føles det som om en del af mig er forsvundet. Jeg føler mig sårbar, det er en mærkelig følelse, siger hun.

Havfrue-vennerne ved godt, at deres hobby ikke passer alle. Derfor er de vant til at møde løftede øjenbryn, når de er ude og svømme sammen.

Mor synes det er latterligt
Tessies mor havde for eksempel svært ved tanken om det. Selvom hun støtter det, så synes hun også at havfrue-trenden er latterlig.

- Da jeg fortalte min mor, at jeg ville være en havfrue, begyndte hun bare at grine. Hun synes det var hysterisk sjovt, og hun havde aldrig troet, at jeg faktisk ville gøre det.

Men hendes mor, Cora LaMourea, synes det var en dum idé til at starte med.

- Jeg tænkte, at det bare ville være spild af penge og tid. Jeg mente, at hendes tid ville blive bedre brugt på studier og eksaminer fremfor at svømme rundt med en hale på, siger hun.

Men hen af vejen har hun accepteret det. Så meget at hun har prøvet en hale på selv og været med til noget havfrue-spa.

Dog synes hun stadig, at datteren lever i en fantasi.

Caitlin kan virkelig sammenlignes med Ariel fra Disney-filmen, da hun er faldet for et rigtigt menneske.

- Min mand, Kim Lomman, synes, det er virkelig sejt, at jeg er en havfrue. Han har vidste det, siden vi mødte hinanden, siger hun.

Hvis hun ikke allerede havde haft en mand, ville hun nok forsøge at finde en havmand i stedet.

- Jeg har været med til et par havfrue-komsammen som støtte, hjælper og fotograf. Jeg er stolt af at være gift med Caitlin og at havfrue-delen er fylder meget for hende, siger Kim.

 

 

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere