68-årig kvinde gør gigantisk fangst: Monsterfisk vejer 58 kilo

Det tog næsten en time at få fisken i land

68-årige Sue Elcock fra Storbritannien var for nylig på ferie i Australien for at besøge sin 49-årige søn Simon og svigerdatter Michelle.

Sammen med sønnen tog hun en tidlig morgen på fisketur, hvor hun var overbevist om, at hun højst ville fange en lille fisk.

Sue Elcock, der er pensionist, opdagede, at der var fangst, men der gik et stykke tid, før hun opdagede, hvor stor fisken egentlig var.

Hun fik derfor et chok, da det viste sig at være en gigantisk fisk, der målte 162 centimer og havde en kampvægt på hele 58 kilo.

Af samme grund tog det 40 minutter at få fisken i land.

- Jeg brugte en af Simons elektriske spinnehjul, men det tog stadig næsten en time at få ham (fisken, red.) om bord, fortæller hun til The Sun og understreger, at den var på størrelse med en sofa og fortsætter:

- Der var en, der sagde, at man skal have vanvittig mange pomfritter for at spise den fisk (reference til britiske ret Fish and Chips, red.). Simon og Michelle kan nyde grillet fisk i flere måneder, når jeg tager tilbage til Storbritannien.

Sønnen Simon var imponeret over sin mors fangst, som han heller ikke glemmer lige foreløbig.

- Min mor fangede en gigantisk fisk, og jeg er meget begejstret over det. Billedet af hende, der holder fisken, skal helt klart gemmes, fastslår Simon over for The Sun.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen