77-årig fanget: Opdager alligator i køkkenet

En uventet gæst chokerede 77-årige Mary Wischhusen i hendes hjem

Se den krybende indbrudstyv spjætte i Marys køkken. Video: Cover / Clearwater Police

Mary Wischhusen fik sig en ubehagelig overraskelse, da hun natten til lørdag vågnede af lyden fra glas, der gik i stykker, i sit hus i Florida.

Da hun kom ned i køkkenet, lå der intet mindre end en tre meter lang alligator, der havde væltet fire flasker vin, efter at den havde sneget sig ind i køkkenet gennem et lavt placeret vindue.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt CNN.

Mandag har politiet offentliggjort en video af alligatoren, der spjætter rundt på Marys køkkengulv. Se den over artiklen.

- Den havde sådan et smukt ansigt, der stirrede på mig, som om den hørte til der, fortalte Mary Wischhusen.

Hun løb ind på sit soveværelse og lukkede sig inde, før hun tilkaldte politiet.

Politiet ankom sammen med en sagkyndig, der kunne indfange alligatoren.

Det lykkedes at fange alligatoren og få den ud af huset, uden at nogen kom til skade.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere