78-årig kvinde har aldrig været syg: Jeg spiser to kilo sand om dagen

Indiske Kusma Vati hævder hun har spist sand og grus i 60 år og tilskriver sit jernhelbred den bizarre diæt

Det er næppe den store kulinariske oplevelse, men ifølge Kusma Vati fra Varanasi i Indien, er hendes noget særprægede diæt hemmeligheden bag hendes jernhelbred.

Ifølge den 78-årige kvinde har hun gennem de sidste 60 år indtaget omkring to kilo sten og grus hver eneste dag:

- Jeg har spist sand og grus i 63 år. Jeg elsker at spise det og jeg er overbevist om, at der ikke er nogen skadelige virkninger ved det. Jeg har ikke nogen problemer med maven og mine tænder har det fint. Om noget har det gjort tænderne stærkere. Jeg kan bide i selv den hårdeste sten uden problemer, fortæller Kusma Vati i et interview med Daily Mail.

78-årige Kusma Vati elsker sand og grus. Foto: Polfoto
78-årige Kusma Vati elsker sand og grus. Foto: Polfoto
 

Den indiske kvinde fortæller hun har et jernhelbred og tilskriver det sin specielle diæt:

- Jeg har aldrig været hos lægen, for der har ikke været behov for det. Jeg har haft et fremragende helbred hele mit liv. Jeg startede med at spise sand, da jeg var 15 år gammel. I starten fik jeg lidt ondt i maven, men det gik hurtigt over. Nu er det helt normalt for mig.

- Jeg tror at mineralerne i sandet giver mig masser af energi til at arbejde i marken, vurderer den 78-årige kvinde, hvis børnebørn har bønfaldet hende om at droppe den særprægede kost:

- Mine børnebørn vil have, at jeg får professionel hjælp for at komme af med min afhængighed, men jeg kan ikke se nogen grund til det. Jeg er frisk og rask. Jeg er overbevist om, at sand-spiseriet er nøglen til mit gode helbred, forklarer Kusma Vati, der bruger flere timer dagligt på at finde egnet sand og grus.

Hvis hun ikke har held med sit forehavende, så kan hun finde på at gnave lidt på væggene i sit eget hus, forklarer hun til Daily Mail.

En anden 78-årig inder har gjort sit bemærket med en særpræget vane. Shridhar Chillah har ikke klippet negle i 62 år - se ham her.

131 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere