91-årig havde sidste ønske: Her smadrer han garageporten - med vilje

Walter Thomas har en liste af ting, han skal nå, inden han dør. En af tingene var at køre en bil igennem en garagedør, og det ønske er nu opfyldt. Se det her

(Video: AP)

91-årige Walter Thomas fra Chicago, Illinois, der er far, farfar og oldefar og tipoldefar, og har deltaget i destruktionsløb i sine tidligere år, har altid haft et lidt specielt ønske gemt væk i hjernen, en anderledes 'skal-gøres-før-jeg-dør-liste', eller bucket list, hvis man tør bruge engelske fraser.

Walter har nemlig altid drømt om at køre en bil igennem en garagedør.

I søndags fik Walter hjælp af sine børnebørn til at opfylde et af ønskerne.

Et af børnebørnene fandt en gammel Isuzu Rodeo fra 1998 frem, mens et andet barnebarn fandt en garage, der kunne bruges.

Ejerne af garagen havde alligevel planlagt at renovere den gamle del af huset, som blev bygget tilbage i 1921.

Med et lille publikum bestående af venner og familie, inklusive hans kone gennem 70 år, Dorothy, tog gamle Walter en hjelm på for sikkerhedens skyld og kravlede ind i bilen.

Hvad der så skete, kan du se i toppen af denne artikel.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere