Ældre mand ville chatte med Linnea: Hun hyldes for sit svar

Først var hun sød - så var hun pludselig en luder

24-årige Linnéa fra Stockholm vil gerne sætte fokus på problemet med ubehagelige beskeder fra mænd (Foto: Privat)
24-årige Linnéa fra Stockholm vil gerne sætte fokus på problemet med ubehagelige beskeder fra mænd (Foto: Privat)

Svenske Linnéa Claeson på 24 år har prøvet det før - at få beskeder fra påtrængende mænd, som er ude på andet end bare at hyggesnakke.

Derfor var det ikke ligefrem nyt for hende, da hun forleden fik en besked fra en ældre herre, der gerne ville chatte lidt med hende.

Linnéa besluttede sig for at svare med en joke om hans alder for at se hans reaktion, og svaret bliver hyldet stort - bare ikke af manden selv, der blev frygteligt vred og modbydelig. Det skriver Expressen.

Fra 'skat' til 'luder'
Han startede dog 'blidt' ud:

'Hej, lyst til at snakke lidt med en ældre mand?' skriver han.

'Men JA, hvor heldigt at du skriver!' svarer hun tilbage.

'Hvordan går det med dig skat?' skriver manden så, hvilket får Linnéa til at komme med sit drillende svar - om Aristoteles og hans teorier.

'Det er lige det, jeg ville tale om. Jeg sidder og forsøger at nedbryde en tekst fra Aristoteles og har virkelig brug for hjælp.

Jeg gætter ud fra dit profilbillede, at I var nærmest klassekammerater. Hvad ville du sige er hans mest centrale mangler i teorien omkring naturretten og den første ubevægelige bevæger? Sagde han noget om det da I hængte ud' skriver hun.

Netop den besked får manden til at vise sit sande ansigt, da han svarer:

'Nu var du sjov hva din lille luder. Ikke mere tid at spilde på dig i hvert fald'.

Og han bliver ved, da hun nævner Stockholms blodbad.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Foto: @assholesonline/Instagram)
(Foto: @assholesonline/Instagram)
 

'Røvhuller online'
Linnéa har før modtaget den slags beskeder og det, der var værre, og for at sætte fokus på problemet har hun oprettet Instagram-kontoen 'assholesonline'.

Her lagde hun samtalen op, og siden blev hun hyldet stort på både Instagram og Facebook for sit kreative svar.

'Det mest suveræne svar jeg har set længe!'

'Sådan skal de tages!'

'Så utroligt godt skrevet af dig!'

Til Expressen siger Linnéa, at hele 20 af de samtaler, der ligger på siden, er nogle, hun selv har deltaget i. De resterende er fra andre, der har sendt dem ind. I alt ligger der nu omkring 250, og Linnéa har i sinde at fortsætte for at sætte fokus på problemet med mænd, der skriver seksuelle, krænkende og ubehagelige beskeder.

- Hvis man fremhæver problemet med humor, vil folk grine af det, men også tale om det. Jeg vil have at folk skal vide, at det her sker og at det er udbredt.

- Det er mænd fra alle mulige baggrunde, i alle aldre som tager sig retten til at behandle folk dårligt, siger Linnéa til Expressen.

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere