Ammede Charlotte til hun var ni år: - Det er helt normalt

Sharon Spike er først for nylig stoppet med at amme sin niårige datter, hvilket hun mener er helt naturligt. Kritikere kalder hende pædofil og børnemishandler

Sharon Spink har ammet sin datter Charlotte de sidste ni år. Nu er det dog forbi. Foto: Foto: Mercury Press & Media
Sharon Spink har ammet sin datter Charlotte de sidste ni år. Nu er det dog forbi. Foto: Foto: Mercury Press & Media

Har du selv ammet, mens dit barn var i en sen alder? Skriv til os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Diskussioner omkring amning har længe fyldt herhjemme.

Alligevel må det høre til sjældenhederne, at et barn får bryst fra sin mor et godt stykke ind i folkeskoletiden.

For 50-årige Sharon Spink fra North Yorkshire i England er ovenstående dog helt naturligt.

Hun stoppede først for nyligt med at amme sin snart tiårige datter.

- Da jeg fik Charlotte, bestemte jeg mig for, at hun først skulle stoppe med at blive ammet, når hun selv ville, siger Sharon Spink til Metro, der har talt med hende, i forbindelse med at datteren netop har truffet den beslutning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sharon påstår, at datteren sjældent bliver syg og mener selv, at det skyldes bryst-mælken. Foto: Mercury Press & Media
Sharon påstår, at datteren sjældent bliver syg og mener selv, at det skyldes bryst-mælken. Foto: Mercury Press & Media
 

Amme-konsulent
- I stedet for bare at tage brystet fra barnet, er det rart for dem selv at kunne være med til at bestemme, hvornår det skal være slut. Og nu har hun ikke gjort det i to måneder, siger hun.

Sharon, der også har børnene Kim, Sarah og Isabel, blev sidste år uddannet amme-konsulent. Her bruger hun sin ekspertise til at rådgive kvinder, der oplever udfordringer i forbindelse med amningen af deres børn.

- Jeg vil lade andre tvivlende mødre vide, at det er helt normalt at amme ældre børn. Jeg er stolt af, hvad jeg har fået ud af min krop, siger Sharon til Metro.

Møder hård kritik
Igennem årene har hun da også måttet lægge øre til skarpe kritikere, der blandt andet har kaldt hende pædofil og børnemishandler.

- Selvfølgelig er jeg stødt på modstand. Den kommer typisk fra tastatur-krigere, der har travlt med at dele deres holdning på internettet, siger Sharon.

Derfor har hun også stået fast på sin og datterens ret til selv at vælge.

- Vores bånd er så utrolig stærkt, og jeg er overbevist om, at det er, fordi jeg har ammet hende så længe, som jeg har, siger Sharon.

Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefaling lyder, at man udelukkende ammer sit barn frem til seks måneder efter fødsel.

De anbefaler desuden, at man sammen med anden mad kan fortsætte med at amme, indtil barnet er to år eller over.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Sharon Spike via Facebook.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen