Anklaget for dyremishandling: Her bruger han en elg som badedyr

Manden i videoen nedenfor er kommet i noget af et stormvejr, efter det blev offentliggjort, hvordan han sidder på ryggen af en stor elg, der svømmer i vandet. Se videoen i klippet nedenfor

Fyren i videoen ovenfor har formentlig blot forsøgt at få endnu mere sjov på sejlturen, men konsekvenserne af hans handlinger kan blive knap så sjove.

Flere organisationer mener nemlig, at der er tale om dyremishandling, og de forsøger nu at finde frem til den endnu ukendte mand i videoen

Videoen viser, hvordan en gruppe af fyre i en speedbåd sejler efter en elg, der svømmer i søen. Da de er tæt nok på, springer en af fyrene op på ryggen af elgen, som forskrækket forsøger at holde sig oven vande og svømme videre.

Der skulle være minimum fire personer i båden, og videoen skulle ifølge lokale kilder være filmet i Tuchodi Lakes i British Columbia i Canada sidste år, men den er først nu blevet offentliggjort, og flere påpeger nu, at der er tale om dyremishandling.

- Det er den ultimative form for chikane, siger David Vince, som arbejder i Miljøministeriet i British Columbia

- Man kan se, hvordan elgen kæmper med fyren på ryggen. Man kan se frygten i dens øjne, siger han til CBC News.

Han fortæller, at der er en lov mod at chikanere dyrelivet, og derfor vil de nu gå yderligere ind i sagen.

Se videoen i klippet ovenfor artiklen.

Tidligere denne uge forargede denne video, hvor en person surfer på en hvalhaj.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere