Svensk forbud mod dansk 'synd på flaske'

Amager Bryghus har lanceret en øl-serie med syv forskellige smage - en for hver dødssynd. Det er for stærkt for det svenske Systembolaget

Det er klart, at det her går ikke i Sverige (Foto: Amager Bryghus hjemmeside)
Det er klart, at det her går ikke i Sverige (Foto: Amager Bryghus hjemmeside)

For flere år siden talte man meget om forbuds-Sverige.

En snak der gik i sig selv efterhånden som danske politikere fik overhalet nabolandet godt og grundigt.

Men svenskerne kan endnu.

Amager Bryghus har lavet en ny øl-serie med syv forskellige smag. En for hver dødssynd.

Lige noget for det svenske Systembolaget, da broderfolket så ikke behøver at futte over broen for at få noget ordentlig øl.

Men nej da.

Dagbladet Expressen kan berette, at etiketten for 'lyst' skam er alt for meget for bonerte svenskere. Den søde kvinde er mere end man kan acceptere på Systemet. Hun bliver censureret.

Til Sydsvenskan siger bryggeriejer Morten Valenting Lundsbak:

- Jeg synes det er gammeldags regler i Sverige. Der skal ikke være pornografiske billeder på en øl, men det synes jeg heller ikke der er her.

Se produkterne på Amager Brygshus hjemmeside. Klik her.

Sådan ser man ikke på det hinsidan. Systembolagets pressechef siger at etikette-kvinden er ganske yppig, brysterne er fremhævede, kvinden leende og det handler om lyst.

- Sammenlagt kan det tydeligt kobles til sex, kærlighedslyst og seksualitet - både i tekst og billede, siger Lennart Agén.

Måske skulle de bare holde sig til Blå Pripps. Det kan da ikke ophidse så mange.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere