Skød narko over grænsen med luftkanon

De mexicanske narkosmuglere har udviklet en ny kreativ måde at smugle narko over grænsen til USA

De mexicanske narkosmuglere har fundet en ny, kreativ måde at smugle narkotika ind i USA. Foto: AP/Mexicali Public Safety Department
De mexicanske narkosmuglere har fundet en ny, kreativ måde at smugle narkotika ind i USA. Foto: AP/Mexicali Public Safety Department

De mexicanske narkosmuglere er kendt for at være kreative, når de skal smugle narko ind over grænsen til USA. De har brugt biler, både, menneskekroppe, sågar en katapult i forsøget på at få narkoen smuglet ind over grænsen.

I tirsdags konfiskerede det mexicanske politi så det nyeste skud på stammen inden for narkosmugling – en luftkanon. Kanonen blev fundet på ladet af en pickup-truck i byen Mexicali, som ligger ved grænsen til Californien.

Med hjælp fra luftkanonen blev poser med narko fyret over grænsen, hvor smuglere i Californien angiveligt har samlet poserne op i nattens mulm og mørke. Det er første gang, det mexicanske og amerikanske politi er stødt på en smuglerkanon af den art.

- Jeg har været i politiet i over 20 år, og i løbet af de sidste 5-10 år, er de blevet virkelig kreative med at udvikle måder at smugle deres narkotika på, siger Andy Adame, som er leder af specialenheden i grænsekontrollen i Arizona til CNN.

I december sidste år fandt de amerikanske myndigheder 33 dåser med hash på en landbrugsmark i Arizona. Adame mener, at disse dåser også blev smuglet via en luftkanon.

Ifølge de amerikanske myndigheder skød denne luftkanon over 150 meter over Colorado-floden i Mexico. Dengang fandt man kun en gasbeholder på den mexicanske side af grænsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere