Anholdt for spritkørsel - i indkøbscenter

Mand kørte rundt i motoriseret indkøbsvogn, mens han drak spiritus fra hylderne

48-årige Timothy Carr måtte erkende, at han ikke havde råd til den alkohol, han drak i butikken. Foto: Brooksville Politi
48-årige Timothy Carr måtte erkende, at han ikke havde råd til den alkohol, han drak i butikken. Foto: Brooksville Politi

Politiet i Brooksville, Florida, anholdt i går den lokale 48-årige Timothy Carr for at køre beruset rundt - inde i en Walmart. Det skriver tbo.com.

Carr kørte rundt i butikken i en motoriseret indkøbsvogn, mens han drak alkohol fra butikken, som han ikke havde betalt. Samtidig væltede han en række andre ting ned af hylderne i butikken.

Efterfølgende måtte han erkende overfor politiet, at han ikke havde råd til at betale for den alkohol, han drak.

Timothy Carr er to gange tidligere arresteret for butikstyveri - så vidt vides dog uden samtidig at blive anklaget for spirituskørsel.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere