Danskere troede ski-løjpe var en vintervej

Ups. Tre danske kvinder måtte have hjælp, da de valgte at køre i bil på en skiløjpe

Arkivfoto: Polfoto
Arkivfoto: Polfoto

Vinterferien nærmer sig og dermed tiden hvor mange nordmænd enten smiler overbærende eller blive små-irriterede på os danskere.

Af en eller anden grund mener vores nordiske venner ikke, at vi er piv-skrappe ud i snelandskabet. Man har f.eks. begrebet 'dansker-huller', som er de huller i sneen der opstår, når en turist smider skiene over skulderen og vælger at gå, ud fra det synspunkt, at det må være lettere.

Nu har nordmændene fået lidt mere at more sig over.

I går eftermiddag kørte tre danske kvinder fast med deres bil på en skiløjpe ved Ilsetra i Øyerfjellet.

Kvinderne havde - ifølge gd.no - hentet bilen for samle en dansk veninde op, som var blevet lidt udmattet under skituren.

Politiet blev tilkaldt og de ret flove, grædende danske kvinder forklarede, at de troede de kørte på en vintervej.

Betjentene hjalp dem med at få bilen fri, de var kørt fast et stykke ude på løjpen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere