TV: Vil forbyde nøgenhed

Bystyret i San Francisco vil tvinge borgerne til at være påklædte, når de er udendørs. Mange protester

Der protesteres mod forbud mod nøgenhed i San Francisco (Foto: AP)
Der protesteres mod forbud mod nøgenhed i San Francisco (Foto: AP)

Hvis du vil til San Francisco, så kan det i fremtiden være en god ide at huske noget tøj.

Bystyret skal i morgen tage stilling til et forslag, der forbyder alle over fem år at vise sig nøgne i det offentlige rum.

En gruppe aktivister har forgæves forsøgt at få en domstol til at nedlægge forbud mod forslaget.

En af initiativtagerne, Mitch Hightower har organiseret en række årlige 'nude-in'-demonstrationer. I henvendelsen til retten fastslår de, at 'nøgenhed er med til at styrke tolerance, fred og venskab blandt deltagerne'.

George Davis, der i 2007 stillede op til borgmesterposten i 2007 og til en lokal post i 2010, har begge gange præsenteret sig selv om 'nøgen kandidat'. Han har bakket op om henvendelsen til retten, da han siger at 'nøgenhed er en del af mit politiske udtryk'.

Vedtages forbuddet vil en overtrædelse første gang koste en bøde på 100 dollar. Gentages forseelsen inden for 12 måneder er bøden 200 dollar, mens det tredje gang koster 500 dollar og muligheden for at blive stillet for en dommer.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Verden på vrangen
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen