Ham slår du ALDRIG i sten-saks-papir

En ny, japansk robot er uovervindelig i 'sten-saks-papir'

Sten-saks-papir. Uanset hvad du vælger, får du høvl af denne robot. (Foto: Ishikawa Oku University)
Sten-saks-papir. Uanset hvad du vælger, får du høvl af denne robot. (Foto: Ishikawa Oku University)

Se den storsejrende robot i aktion i tv-klippet ovenfor.

---------

Det er ikke altid så nemt at afgøre, hvem der skal rende ned i kiosken efter cola, gå ud med skraldet eller tage opvasken.

Men med en rask omgang 'sten-saks-papir' kan det sædvanligvis afgøres hurtigt, nemt og på nogenlunde retfærdig og morsom vis.

Eftersigende skal man dog holde sig fra at spille det populære spil med en spritny, japansk robot, som en gruppe japanske forskere fra Ishikawa Oku University i Tokyo har udviklet.

Deres lille vidunder vinder nemlig hver eneste gang - uanset om du smider sten, saks eller papir, lover forskerne.

Læs også: Sådan vinder du altid i sten-saks-papir

Robotten bruger således raffinerede, visuelle sensorer, der aflæser menneskehænders bevægelser på ganske få millisekunder. Herefter bruger robotten indtrykkene til lynhurtigt at regne ud, hvilket træk den skal vælge for at vinde over sine menneskelige modstandere.

Udover at få afgjort diverse væddemål, mener forskerne også, at teknologien i deres robot kan bruges til andre - og mere seriøse - formål.

- Denne teknologi kan applikeres til menneskers bevægelser og samarbejde mellem mennesker og robotter - uden tidsforsinkelser, skriver forskerne i konklusionen på deres forskning.

Spørgsmålet er så bare, hvad der sker, hvis man sætter to af disse robotter overfor hinanden.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Verden på vrangen
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen