Turist-succes: Malede hele byen smølfe-blå

Måske et godt trick for boligejere, der ikke kan finde købere til huset: Gør som den spanske landsby Júzcar, mal hele skidtet smølfe-blå. Det har de haft succes med

Det er godt nok til at få øje på (Foto: AP)
Det er godt nok til at få øje på (Foto: AP)

Indtil sidste sommer var der ikke mange, turister eller andre, der var opmærksomme på den spanske landsby Júzcar.

Men så gjorde de noget ved.

De malede hele byen smølfe-blå.

Godt nok mest fordi filmselskabet Sony udvalgte byen til at være 'smølfernes hjemby' til premieren på 'Smølferne 3D'.

Indtil forvandlingen havde byen omkring 300 turister om året. Siden hele byen blev malet har de haft besøg af 125.000 turister, skriver Telegraph.

Borgmester David Fernández Tirado - der af indlysende grunde kaldes 'Papa smølf' - jubler over byens økonomi.

Hver weekend er der 'smølfemarked' og det trækker et par tusinde turister, der lige supplerer de cirka 250 fastboende.

Så bliver der ellers solgt løs af smølfe-souvenirs, ligesom der naturligvis er masser af guidede smølfeture.

Júzcar ligger i det sydlige Spanien, lidt nord for Malaga. Det er et område, hvor husene i de fleste byer er kridhvide.

Egentlig var planen, at byen kun skulle være en 'fejlfarve' i en kort periode, men indbyggerne har valgt at bevare farven - og de mange rare penge det kaster af sig.

Så mangler de vel egentlig bare at få ansat Johnny Reimer som byens faste troubadur.

1 af 2 Måske en trick, der kan bruges hvis ejendomsmægleren ikke kan skaffe interesserede købere til husene i udkantsdanmart (Foto: AP)
2 af 2 Det er godt nok til at få øje på (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere