TV: Er dette hus hjemsøgt?

Et par siger, de blev tvunget til at flytte fra deres hjem, fordi det er fyldt med spøgelser. Nu har de sagsøgt udlejeren og mener de kan bevise den paranormale aktivitet med videooptagelser. SE TV-KLIP

Er det spøgelser på disse video-optagelser? Bedøm selv i tv-klippet herover

-----------------------------

Et amerikansk par fra Toms River i New Jersey har sagsøgt deres udlejer, og kræver deres sikkerhedsdepositum på lidt over 13.000 kroner tilbage.

Årsag: Deres hus er hjemsøgt.

Josue Chinchilla og hans forlovede Michele Callan siger, at de hører øreskærende lyde, ser flimrende lys, smækkende døre og at der er noget eller nogen der roder rundt med deres sengetøj, skriver ABC News.

– Det bankede tre gange oven på tv'et. Og så blev jeg prikket på min skulder, siger Josue Chinchilla.

Har tilkaldt spøgelsesjagere
Parrets bedste beviser på den paranormale aktivitet er en videooptagelse af en bowlingkegle, der vælter - tilsyneladende helt uden grund. Og optagelser af en skrigende stemme, der råber forskellige ting - for eksempel 'Lad det brænde'.

Se også: TV: Er det her et ægte spøgelse?

Parret siger, de var så skræmte over spøgelserne, at de måtte flytte efter at have boet bare to uger i huset.

De havde endda tilkaldt hjælp fra spøgelsesjagere hos The Shore Paranormal Research Society. Herfra lød ekspertvurderingen, at der godt nok var paranormal aktivitet i huset, men at der ikke var tegn på, at hjemmet var decideret hjemsøgt.

Skræmt af huslejen
Udlejeren, Richard Lopez, derimod er overbevist om, at der slet ikke er nogen spøgelser i huset, men at det nærmere var udsigten til at skulle af med penge for at bo i det, som skræmte livet af parret.

– Helt ærligt, så foregår, der noget andet. Hun (Michelle Callan, red.) er enlig mor og bor med sin forlovede. Jeg tror, hun er ude af den, fordi hun ikke har råd til lejen, siger David Semanchikder, som er Lopez’s advokat, til Asbury Park Press.

Se også: TV: Alien filmet i brasiliansk regnskov

Udlejeren har nu sagsøgt parret tilbage.

Tror du på parret - er det virkelig spøgelser på videooptagelserne?

SE FLERE TV-KLIP PÅ EKSTRA BLADET HER

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere