Taler for første gang i 35 år

En amerikansk kvinde har ikke kunnet tale i 35 år - Men ved hjælp af syv operationer har hun nu fået sine talegaver igen

Det var først efter syv operationer, at Jan Christian fra Ohio igen kunne tale. (Foto: Alexander Schultz)
Det var først efter syv operationer, at Jan Christian fra Ohio igen kunne tale. (Foto: Alexander Schultz)

- Han plejede at joke med, at jeg var den perfekte kone, fordi jeg ikke kunne tale.

Sådan siger 52-årige Jan Christian fra Ohio i et interview med Fox News om sine ret så ekstraordinære nye talegaver.

I 35 år og hele sit voksenliv, har hun nemlig ikke kunnet tale. Årsagen er en slem bilulykke, hvor hun brækkede nakken og ramte instrumentbrættet med halsen, så det ødelagde stemmebåndet.

Se video af den talende Jan her

Muligheden for igen at kunne tale opstod, da Jan Christian ved et tilfælde hørte om øre-, næse- og halsspecialisten Sid M. Khosla og kontaktede ham. Sammen med en professor fra universitetet i Cincinnati, havde han ved hjælp af fly-og videnskabsteorier forsket i, hvordan vind påvirker evnen til at tale. Og det viste sig at være yderst gavnligt for Jan Christian.

Syv omfattende operationer på strubehovedet senere, har hun fået sin stemme igen og taler tilsyneladende ligesom før ulykken.

Og Jan Christians ægtemand, der for første gang har hørt sin kones stemme, er der også bare en humoristisk karl. For Jan Christian siger smilende:

- Min mand er meget glad på mine vegne. Han synes, at det er fantastisk.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere