Jesus står uden for min dør

Helligbrøde i påsken: En mand fra Esbjerg fik særdeles prominent besøg hen over påsken

En jyde fik besøg af selveste frelseren. Det viste sig dog at være en figur, der var revet ned af et kors. Her er en version af kød og blod fra en opsætning af Jesus Christ Superstar. (Arkivfoto: Joan Marcus/AP)
En jyde fik besøg af selveste frelseren. Det viste sig dog at være en figur, der var revet ned af et kors. Her er en version af kød og blod fra en opsætning af Jesus Christ Superstar. (Arkivfoto: Joan Marcus/AP)

Påsken er tid for Jesus genopstandelse, men for en uheldig esbjergenser blev det lidt for realistisk, da frelserens søn i egen person stillede på hans dørtrin.

- Vi blev ringet op af en mand, som fortalte, at Jesus stod uden for hans dør, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen, til jv.dk.

Men der var ikke tale om Jesus anden genkomst. Det var blot en noget mindre levende Jesus-figur.

Læs også:

Se også: Kvinde finder Jesus i sin sok

Figuren var forinden blevet revet ned af sit kors ved Skt. Nikolaj Kirke i Esbjerg, inden gerningsmanden eller -mændene placerede den på dørtrinnet i Jyllandsgade.

Og det får pastoren i kirken op i det røde felt.

- Vi synes, det er forfærdeligt. Det er helligbrøde og udtryk for en sekularisering af samfundet, hvor intet længere er helligt, siger pastoren til jv.dk.

Ifølge avisen var figuren lige blevet hængt op igen påskelørdag efter en reparation.

KENDER DU PERSONEN, DER FIK BESØG AF JESUS?
Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller mail 1224@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere