TV: Arm reddet ud af kloakrør efter fem timer

En uheldig blikkenslager måtte have hjælp fra adskillige redningsfolk i fem timer, før hans arm slap løs fra et kloakrør - Se den store redningsaktion

Den måske største indsats nogensinde for at redde en arm, har netop fundet sted i Kina.

Et enormt mandskab måtte rykke ud, da en kinesisk blikkenslager havde stukket sin arm lidt for dybt ned i et kloakrør hos en kunde.

– Det var let at få armen ned i røret, men svært at få den ud, fortæller blikkenslageren.

SE OGSÅ: TV: Her eksploderer kloakdæksel op på familiefar

Og det kan der vist nok være noget om.

Armen sad så godt fast i det gustne rør, at det krævede intet mindre end fem timers intens indsats fra det store redningsmandskab før armen var fri igen.

Kæmpe redningsmandskab
Tre brandbiler, og to ambulancer fyldt med redningsfolk ankom til hjemmet for at redde blikkenslagerens arm. De måtte brække loftet op på etagen under ham, og hurtigt save metalrøret over, for at forhindre vævsdød i armen.

Blikkenslageren var nu fri, men hans armen var svulmet så meget op, at et stykke af røret stadig sad fast. Redningsfolkene måtte save røret over med en elektrisk sav og bide resterne af det af med en tang.

Efter fem timers fangenskab var armen omsider fri.

SE HELE REDNINGSAKTIONEN I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

0 kommentarer
Vis kommentarer