Playboy vil åbne ny stripklub - i rummet!

Inden længe kan du få lov til at nyde bare bryster i rummet - i hvert fald hvis det står til Playboy

Spørgsmålet er, om legendariske Hugh Hefner stadig vil være i live, når og hvis stripklubben bliver en realitet. (Foto: Can Nguyen/Photoshot)
Spørgsmålet er, om legendariske Hugh Hefner stadig vil være i live, når og hvis stripklubben bliver en realitet. (Foto: Can Nguyen/Photoshot)

Hvis du alle dage har drømt om at blive betjent af en topløs, platinblond brystbombe, mens du befinder dig i en tilstand af vægtløshed, så får du måske snart muligheden.

Playboy barsler nemlig med et nyt samarbejde med rejseselskabet Virgin Galactic, der allerede nu tilbyder kommercielle rejser ud i rummet, selv om den første turist-rumfærge stadig er et stykke vej fra at blive sendt af sted.

Og samarbejdet skal ifølge Playboys redaktionalle chef udmønte sig i en overdådig Playboy-klub beliggende i det ydre rum.

Det skriver den britiske avis The Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Modeshow - med splitternøgne modeller

- I takt med at Virgin Galactic kommer tættere og tættere på at blive verdens første kommercielle rumrejse-arrangør, glæder Playboy sig helt vildt til at påbegynde planerne om den ultimative, intergalaktiske underholdnings-destination, skriver Playboy-talsmanden Jimmy Jelinik og fortsætter:

- Dette himmelske univers vil overgå selv alle rejsendes vildeste fantasier, og gæsterne vil komme til at opleve en overjordig fest, lyder det videre.

Nogle af ideerne til stripklubben er blandt andet Playboy-bunnies, der serverer øl til gæsterne iført jetpacks, et dansegulv, hvor man kan give den gas, mens man er vægtløs og en gigantisk 'menneskelig roulette'.

Umiddelbart kommer en tur på Playboys rum-stripklub dog til at blive en dyr fornøjelse. Virgin Galactic tager nemlig foreløbigt 200.000 dollars for en billet med den første kommercielle rumfærge, SpaceShipTwo.

Se billeder af et udkast til den klubben her

0 kommentarer
Vis kommentarer