Russer tatoverede sin kat

En russisk kæledyrsejer har vakt harme verden over efter at have ladet sin kat tatovere

I det mindste sørgede russiske Timur Rimut for at bedøve sit kræ, inden han lod den tatovere på brystet (foto: YouTube)
I det mindste sørgede russiske Timur Rimut for at bedøve sit kræ, inden han lod den tatovere på brystet (foto: YouTube)

Tatovøren Timur Rimut fra Tatarstan i Rusland fik hvad han tilsyneladende selv mente var en god idé og besluttede sig for at give sin sfinx-kat en tatovering magen til sin egen.

Henover brystet har han selv ordene Carpe Diem ('grib dagen') indprentet i huden. Det samme har katten nu.

En video på YouTube viser, hvordan det stakkels kræ først blev bedøvet til bevidstløshed, inden Rimut giver sig i kast med nålen og 'udsmykker' sin hårløse kat med det velkendte ordsprog.

Dyremishandling
Dyreværnsaktivister er oprørte over, hvad de beskriver som misbrug, ligesom adskillige YouTube-brugere har tilkendegivet deres utilfredshed med det alternative indgreb.

- Dette er den ultimative form for ondskab over for dyr. Jeg kan ikke begribe, hvordan en person kan finde på at gøre dette over sit kæledyr. Det er sygt, skriver eksempelvis NewLifestyleMentor.

- Du frarøver dens rettigheder, når man tvinger den i søvn udelukkende for at kunne dekorere med, hvad du har lyst. Katte er ikke malebøger, supplerer HailyIsAGoddess.

Ifølge britiske The Sun er det ikke første gang, at en sfinx-kat er blevet tatoveret i Rusland. Oksana Popova fra Moskva fik sin kat bedøvet i tre timer timer, så man kunne påtegne en tatovering af den egyptiske farao Tutankhamon, ligeledes på dens bryst.

1 af 2 24-årige Timur Rimut og hans kat med dens nye Carpe Diem-tatovering (foto: Youtube)
2 af 2 I det mindste sørgede russiske Timur Rimut for at bedøve sit kræ, inden han lod den tatovere på brystet (foto: YouTube)
0 kommentarer
Vis kommentarer