TV: Fuld og voldelig i Disneyland

Gæster i den berømte forlystelsespark måtte hjælpe vagt med at pacificere plakatfuld og voldelig mand

Hvad der skulle have været drømmeturen til Disneyland endte med et sandt mareridt for flere gæster i Disneyland i Los Angeles her i weekenden.

Her overværede børn og voksne en 53-årig mand gå amok i sin brandert.

Hele episoden blev optaget på video, og er efterfølgende blevet lagt på YouTube.

SE OGSÅ:

Porche 911 fanget i flydende cement. Håndværkeren - 21. feb. 2012 - kl. 11:48 TV: Porsche kørte fast i flydende beton

Brugte peberspray
I videoen kan man høre flere af gæsterne råbe ad manden, alt imens vagten og nogle af parkens mandlige gæster forsøger at få manden til at køle ned.

Det lykkedes dog ikke, og vagten tager derfor sin peberspray i brug og sprøjter manden direkte i ansigtet.

I samme sekund kvitterer den 53-årige med et knytnæveslag.

Han bliver dog hurtigt skubbet ned på asfalten, hvor han bliver liggende et øjeblik, inden han kommer på benene igen.

SE OGSÅ:

Frank Saksik (th) blev idømt seks års fængsel for drabsforsøg på sin ekskæreste Marlene Duus. Han har foreløbig afsonet 39 måneder ud af de 48 måneder, han kan forvente at sidde inde før løsladelse. Allerede nu arbejder den dømte i stjernekokken Claus Meyers bageri. (Foto: Screenshot) 112 - 20. feb. 2012 - kl. 16:28 TV: Her roser Claus Meyer Marlenes voldsmand

'Der er børn her!'
I baggrunden kan man høre folk råbe ad manden. Især en af de kvindelige gæster er harm over den 53-åriges opførsel.

- Der er børn her. Fatter han ikke det? Du er i Disneyland, råber hun til ham.

Der går dog ikke længe, før episoden starter forfra, og manden igen angriber vagten.

SE OGSÅ:

(Foto: AP) 112 - 21. feb. 2012 - kl. 10:00 TV: BMW bragede ind i KFC

Gæster træder til
Men denne gang træder flere af parkens mandlige gæster til og hjælper med at holde den 53-årige nede.

Efter nogle minutters kom parkens egne sikkerhedsvagter deres kollega til hjælp.

Det er endnu uvist, hvad der fik mandens temperament til at koge over. Men ifølge L.A. Times var der tale om et skænderi mellem vagten og den 53-årige, der eskalerede.

Den 53-årige blev efterfølgende arresteret og er nu sigtet for voldeligt overfald.

Se mange flere klip på Ekstra Bladet TV

0 kommentarer
Vis kommentarer