Britisk politiker anholdt i snapseting

Det britiske parlamentsmedlem Eric Joyce er angiveligt blevet anholdt efter et slagsmål i den britiske udgave af 'Snapsetinget'

Parlamentsmedlemmet Eric Joyce. (Foto: Sean Dempsey/PA)
Parlamentsmedlemmet Eric Joyce. (Foto: Sean Dempsey/PA)

Den 51-årige Labour-politiker, Eric Joyce, har angiveligt nikket en skalle i parlamentets private bar.

Tilsyneladende er parlamentsmedlemmet blevet anholdt efter bataljen i den britiske pendant til 'Snapsetinget', hvor der tilsyneladende bliver serveret flere pints end herhjemme.

Det skriver flere britiske medier. Blandet andet The Sun, BBC og Daily Mail.

Ifølge Daily Mail gik det ud over flere af hans politiske modstandere fra de konservative.

En håndfuld politikere og vidner har afgivet forklaring om episoden, der foregik i nat.

Det er ikke politikerens første drukskandale.

I 2010 måtte han skamfuldt trække sig fra en ministerpost for Nordirland efter at have dumpet en alkotest efter et trafikuheld.

Det kostede ham også kørekortet og en bøde på 400 pund.

Før den politiske karriere, arbejdede han 21 år i forsvaret.

0 kommentarer
Vis kommentarer