TV: Kan dette være det legendariske søuhyre fra Island?

Det historiske sagnuhyre Lagarfljotsormurinn er blevet spottet og filmet i en sø i Island - eller er det?

Er det her et ægte søuhyre, som den islandske folklore har beskrevet siden det herrens år 1345 - eller er det blot et frossent fiskenet, der flyder rundt i det isfyldte vand?

Spørgsmålet blæser i vinden - eller rettere - flyder rundt i søen, Lagarfljot, i det østlige Island.

En islænding, Hjortur Kjerulf, har nemlig optaget en række opsigtsvækkende billeder af det, der kunne ligne sagn-monsteret Lagarfljotsormurinn - den islandske version af Skotlands legendariske Loch Ness Uhyre.

SE BILLEDERNE AF SØUHYRET I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

På billederne er det dokumenteret, at noget, der ligner en ormeagtig skabning, slanger sig igennem den kolde sø.

Kan det mon være Lagarfljotsormurinn? Det bliver diskuteret på internetsider i hele verden - ikke mindst islandske.

SE OGSÅ: TV: Canadisk Loch-Ness monster på video?

Den amerikanske ekspert i søuhyrer, Loren Coleman er dog skeptisk:

– Hvis du ser på dens hoved, ser det ud som om nogen har placeret et falskt anaconda-hoved dér. Og en slanges naturlige bevægelser ville give langt større udsving i resten af kroppen, siger Coleman til Huffington Post.

Ligner ikke savnmonsteret
Udover at være leder af det Internationale Museum for Kryptozoologi i Portland i USA, er han medforfatter til en bogen om søuhyrer, 'Field Guide to Lake Monsters and Sea Serpents'.

Coleman burde vide hvad han snakker om. Men han mener ikke, de nye billeder ligner Lagarfljotsormurinn, som uhyret tidligere er blevet gengivet:

– Monsteret er blevet beskrevet som et blegt, puklet dyr på omkring 15 meter, med knurhår stående ud af hovedet for enden af en to meter lang hals, siger han.

SE OGSÅ: TV: Hvilken af disse aliens er ægte?

– Det her er formentlig meget falskt, slår han fast.

Han mener, at 'monstret' i videoen i virkeligheden kan være en robot bestående af teltduge, fiskenet eller skraldeposer.

Bedøm selv, i videoen over artiklen

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer