TV: Ministre så porno under politisk debat

En porno-skandale ruller i disse dage i Indien, hvor flere ministre er blevet taget i at glane porno på mobiltelefonen under en debat i delstatsparlament

Det er pinligt at blive taget i at smugkigge porno. Men for ministre kan det være direkte ødelæggende.

Især hvis porno-kiggeriet foregår under en debat i parlamentet, som det skete denne uge i delstaten Karnataka i Indien.

SE PORNO-KLIPPET I TV-INDSLAGET OVER ARTIKLEN

De to ministre, der havde mere travlt med frække film på mobiltelefonen end debatten fra talerstolen, har sammen med en tredje minister (der ejer den porno-spillende mobiltelefon), været nødt til at gå af.

SE OGSÅ: TV: Porno sneg sig ind i nyhedsshow

Det skriver en række lokale og internationale medier. Blandt andet BBC.

Træder tilbage
De tre ministre nægter alle at have set beskidte film under debatten, selvom et tv-kamera fangede den pinlige seance. På den lille skærm er der angiveligt en kvinde, der danser, tager sit tøj af og dyrker sex med mindst én mand.

- Vi har fortalt vores regering og vores parti, at vi ikke vil ses på som kriminelle, so vi træder med glæde tilbage, har den ene minister, Laxman Savadi, ifølge CNN sagt til en gruppe reportere.

Han ser frem til en undersøgelse, der fuldstændig vil rense dem for anklagerne.

Voldtægt - ikke porno
Det var nemlig ikke porno på mobiltelefonen, men en optagelse af en voldtægt, lyder det overraskende forsvar fra Laxman Savadi ifølge CNN.

Videoen forestillede ifølge ham en kvinde, der bliver voldtaget af flere mænd.

Den så han angiveligt for at forberede sig til en debat om farlige rave parties, der finder sted i delstaten.

- Vi er ikke så uciviliserede, at vi ser porno, har han sagt til flere reportere.

Letpåklædte kvinder risikerer voldtægt
Episoden er en stor ydmygelse for det konservative parti, Bharatiya Janata Party. I Indien kan formidling af pornografisk materiale ifølge avisen The Times of India straffes med op til tre års fængsel.

En af de politikerne, der er under anklage, har tidligere på året peget på, at letpåklædte kvinder risikerer voldtægt.

- Jeg er ikke fortaler for, at kvinder bærer provokerende tøj. Kvinder bør vide, hvor meget hud, de bør vise, citerede flere aviser CC Patil for at sige tidligere i år.

SE OGSÅ: TV: Danmarks mest sete pornofilm

HAR DU SET ORIGINALKLIPPET?
Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller mail 1224@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer