TV: Stop den ged!

Sjældent har betjente jagtet et dyr så intenst, som da en ged tidligere i dag tossede rundt på vejene i Australien

Man fristes til at sige, at der gik ged i den for politiet i Melbourne i Australien, da de mandag skulle løse et akut problem i trafikken.

En løbsk ged spurtede nemlig rundt på vejene, hvor den skabte trafikpropper, mens måbende australiere kunne følge adskillige betjentes ihærdige indsats for at fange dyret.

SE OGSÅ: TV: Hjort smadrer gennem vindue på restaurant

Men det var ikke sådan helt let at får fat i geden, der senere blev døbt Houdini - efter den legendariske udbryderkonge.

– Jeg kom meget tæt på den et par gange, men desværre var den bare en smule for adræt og lidt for hurtig, siger Louise Barrett, der er Animal management officer til tv-stationen Nine Network.

Forsøgte med net og snilde
Som man kan se på tv-optagelserne i videoen over artiklen, forsøgte betjentene både at snige sig ind på geden, og kaste store net over den, når den kom løbende.

Alt sammen forgæves - hver gang lykkedes det 'Houdini' at flygte fra den magtesløse ordensmagt.

Ingen ved med sikkerhed, hvordan geden er endt på de australske gader, men vidner mener også at have set den løbe rundt i ugen inden.

SE OGSÅ: TV: Golfbane omringet af dræberhajer

Det lykkes dog i sidste ende at få det løbske bæst i nettet. Og derfor er 'Houdini' midlertidigt blevet beboer i en hundekennel, indtil myndighederne beslutter sig for, hvad der skal ske med udbryder-geden.

0 kommentarer
Vis kommentarer