TV: Baby brillerer i bordtennis

18 måneder gammel baby kan kalde sig verdens yngste ping-pong-sensation

Selvom Jamie Myskova-Buddell kun er 18 måneder gammel, spiller han bordtennis som en gal kineser.

Jamie Myskova-Buddell sidder i videoen på et bordtennisbord og venter på, at hans far server den ene bordtennisbold efter den anden over nettet.

SE OGSÅ:

Verden på vrangen - 20. jan. 2012 - kl. 09:56 TV: Baby i chock

Med perfekt, professionel præcision returnerer lille Jamie samtlige serv, som var han selveste Michael Maze med ble.

På blot fire dage har ping-pong-babyen genereret mere end 640.000 klik på YouTube i den 90 sekunder lange video, som hans far, Kevin Buddell, beskriver som 'forbløffende' til avisen, The Sun.

Familien fra Plymouth i England bliver i disse dage bombarderet med opkald fra internationale tv-stationer, og sågar den amerikanske talkshow-stjerne, Ellen DeGeneres, har forsøgt at få den lille ping-pong-baby med i sit show.

Kimet ned af medier
Ifølge Jamie's far, Kevin Buddell, har junior så meget flair for sporten, at man næsten skulle tro, han havde fået talentet ind med modersmælken.

- Det faldt Jamie helt naturligt ind at spille, efter han startede med lege med en bordtennisbold. Siden gik der ikke længe, før han kunne slå til bolden med battet. Nu bærer han battet med sig overalt, hvor han går, siger faren.

Det var en veninde af familien, der filmede lille Jamies bordtennis-bedrifter og efterfølgende uploadede videoen til youtube. Siden da er videoen blevet en kæmpe viral succes.

- Vi gjorde det først og fremmest for sjov for Jamies skyld, og nu er alle helt vilde med det - især amerikanerne går elsker den, siger Jamie Buddell.

0 kommentarer
Vis kommentarer