Havde sex for sjældent - ekskonen får erstatning

For lidt sex i ægteskabet koster franskmand 75.000

Jean-Louis B. ville for sjældent, og det koster ham nu 75.000 kroner. (Arkivfoto: Jørgen Sperling)
Jean-Louis B. ville for sjældent, og det koster ham nu 75.000 kroner. (Arkivfoto: Jørgen Sperling)

En 51-årig franskmand, der alene identificeres som Jean-Louis B., er blevet dømt til at betale sin ekskone, Monique, en erstatning på 75.000 kroner, fordi han havde sex med hende for sjældent under deres ægteskab, skriver leparisien.fr.

Den nu 47-årige Monique søgte for to år siden om skilsmisse fra Jean-Louis B.

Hun angav mandens manglende sexlyst som årsagen til ønsket om skilsmisse.

En dommer i Nice bevilgede skilsmissen og slog fast, at manden var eneansvarlig for bruddet.

Men Monique lod sig ikke nøje med det.

I et civilt søgsmål stævnede hun eksmanden med krav om en erstatning på 75.000 for manglende sex under 21 års ægteskab.

51-årige Jean-Louis B. forsvarede sig med at 'træthed og helbredsproblemer' svækkede hans interesse for sex med ekskonen.

Men en domstol i Aix-en-Provence tog kvindens parti og med afsæt i fransk lovgivning slog dommeren fast:

- En seksuel relation mellem ægtefolk er udtryk for den kærlighed, de har til hinanden, og i dette tilfælde var der ingen sex. Ved at gifte sig forpligter man sig til at dele sit liv med ægtefællen, og dette indebærer uden tvivl, at man har sex med hinanden, konstaterede dommeren.

Dommen kan ikke appelleres, og dermed må Jean-Louis B. af med 75.000 til ekskonen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere